Har du en lærer henne i skolen, som bare er den bedste i hele verden? En lærer, som betyder, at du har lyst til at gå i skole, fordi undervisningen er spændende og farverig. Eller en lærer, som hjalp dig, da du var ked af det, og det hele så gråt og trist ud. Eller måske en lærer, som er kommet mobningen i klassen til livs ved at bruge en helt særlig metode?

Der kan være mange årsager til, at en lærer er den bedste. Det vigtigste er, at der bliver sat pris på deres arbejde, og det kan du nu være med til at gøre ved at indstille din lærer i Ude og Hjemmes store konkurrence om at blive Danmarks bedste lærer og måske blive den heldige vinder af 10.000 kroner til klassekassen!



KÆMPE GEVINSTER

De bedste historier bliver trykt i bladet, og konkurrencen bliver afsluttet med en stor afstemning her på Ude og Hjemmes hjemmeside.

1. - 3. pladsen belønnes med 10.000, 5.000 og 3.000 kroner til klassekassen!


DANMARKS BEDSTE LÆRER - SE KANDIDATERNE HER:




Kirsten Hess:



Det her er Kirsten Hess. Hun er min bedste lærer, fordi dengang jeg startede i skolen, var jeg rigtig meget genert. Jeg græd meget og ville ikke være der, men så trøstede Kirsten mig og hjalp mig med at blive glad for at gå i skole.

Engang blev jeg drillet af en af de store drenge, og de ville ikke holde op. Så gik jeg ind og fortalte det til Kirsten og hun tog mig i hånden og gik med mig ud i skolegården så de kunne sige undskyld. Det er rigtig dejligt at have Kirsten som skolelærer, hvis hun ikke var der ville jg ikke gå der mere. Jeg synes hun er Danmarks bedste skolelærer.

Jeg hedder Alex Poulsen, jeg er 7 år, og jeg bor i Ringsted. Jeg går i 1 klasse på Midsjællands Privatskole




Birgitte Holm:



Hej Ude og Hjemme
Jeg så jeres titel på jeres ugeblad Danmarks bedste lærer og der tænkte jeg allerede, det er Birgitte Holm, som er min klasselærer. Jeg har hende til Matematik, Geografi og Biologi. Jeg har mange grunde til at hun bliver kåret til Danmarks bedste lærer.

1. Birgitte er ikke en helt almindelig lærer. Hun er ikke sådan en kedelig lærer, hvor vi bare skal sidde og læse i en bog, og lære ud fra den. Fx: Vi skal lære om vinkler, så kan hun finde på at hente noget pap, også skal vi klippe en trekant ud, og måle vinklerne på den måde. Hun har også gjort mange andre ting på den måde, men det viser siger i hvert fald hele klassen, lærer bedre på måde. Birgitte giver heller aldrig op. Og hvis der er noget vi ikke forstår, bliver hun ved indtil vi har lært det, sådan vi alle bliver til noget en dag omkring matematikken.

2. Birgitte hjælper os ikke kun med skolen og fagligt, hun hjælper også med alle vores problemer, som vi måske har hjemmefra. Hun hjælper hver og en, hvis man har brug for det. Hun kan hjælpe os med skilsmisse, og hun hjalp rigtig meget en fra parallel klassen, som havde mistet sin mor. Hun har hjulpet mig og snakket meget med mig omkring min familie, fordi jeg ikke havde det særlig godt herhjemme. Hun har også hjulpet en anden veninde fra min klasse, omkring hendes forældre og problemer derhjemme. Så vi ved, at vi altid kan regne med hende.

3. Det er heller ikke altid vi bare sidder inde i klassen med Birgitte, vi er også på forskellige ture med hende, som hun arrangere for os. Hun har arrangeret en tur til London, som vi skal i påskeferien, for at vi for en bedre klasse, og vi meget mere kommer til at snakke sammen, sådan vi får et godt forhold til hinanden i klassen alle sammen.

4. Det er ikke altid vi kommer på sådan noget store ture, som her til London, men vi kommer også ofte i biografen alle sammen, og vi tager i Fårup sommerland hvert år, og hun gør altid så meget ud af det som hun nu kan, for at vi har det godt med hinanden.

5. Det er også hende som altid planlægger ture, og kommer med mange idéer, til hvad vi skulle lave i klassen, og hvad vi mon kunne finde på. Hun er altid klar til at prøve noget nyt, og klar til at give en ekstra hånd, hvis der er brug for det.

- Derfor fortjener min klasselærer at blive Danmarks bedste, for det er hun virkelig. Jeg kunne ikke tænke mig nogen anden, og det kunne min klasse godt nok heller ikke, og der er jeg hundrede procent sikker i min sag.

V.H
Pernille Lillienskjold Christensen
15 år fra Aabybro




Dorthe Harrit:



Hej Redaktion på Ude og Hjemme,
Danmarks bedste lærer er Dorte Lyndby Harrit, fordi der er tre personer i min klasse, der har haft svært ved at læse, og det skulle der gøres noget ved. Hun fik købt noget gennemsigtigt papir i forskellige farver, fordi der er nogle, der har svært ved at læse sort på hvidt.

Hun har også købt nogle computere, som der har fået downloadet et program, som hjalp dem. På dette program er der sådan en lille aflang firkant i højre hjørne, som der hjælper med at finde det rigtige ord, og hvis man ikke kan finde ud af, hvad for en der er det rigtige ord, kan man trykke på en knap, hvor en kvindestemme siger, hvad man har skrevet.

Dorte er også en god lærer fordi hun er meget sød og lader os komme hjem til hende og få grillmad, popcorn osv. For ikke særlig langt tid siden tog hun min klasse og mig med på en tur til Samsø. Det var rigtig hyggeligt. Dorte er også god til at fortælle os om, hvordan vi skal løse opgaverne, hun fortæller om dem, så vi alle kan forstå dem. Hver gang efter vi har haft et emne, hvor vi skulle lære nogle andre at kende havde vi altid en samtale om, hvordan vi havde haft det, og hvad der skulle gøres bedre til næste gang.

Nogle gange har vi en samtale, hvor vi alle sammen sidder i en rundkreds som vi kalder "fortællekredsen", man skal fortælle om, hvordan man har det med de andre på skolen, og derfor har vi ikke haft nogen som helst mobninger i klassen efter at vi fik Dorte. Jeg håber I kan fornemme, hvor god en lærer Dorte er, og jeg ser frem til at høre fra jer.

Mange knus
Maja Kristiansen Kjærholm, 11 år
Skibet Skole i Vejle




Frank Lacey:

Hej Ude og Hjemme,
Frank er danmarks bedste lærer, fordi han lærer os så hurtigt, hvordan man gør tingene. Han gør timen sjov, han er perfekt! Han vil have, at man skal spørge ham 1000 gange indtil man lærer det, han er fantastisk. Han viser virkelig alt ,han kan, og han er vild skæg. Han er fuld af energi og laver grin af ting, hopper op på borderne, og han bliver næsten aldrig sur, jeg går i 6. klasse, og vi har haft Frank i slutningen af 5. som klasselærer siden har man virkelig kunne mærke at man kan meget mere i de fag, vi har ham.

Vi har Frank i tysk og engelsk, og vi kan jo næsten tale engelsk flydende. Det er vild sejt! Han er så utrolig !... Han bliver tilmeldt dette, fordi han virkelig fortjener at vide, hvor god en lærer han er, der findes næsten ikke ord for det, han har også haft en 9. som gik ud sidste år. De gik ud stolte, og han er med i aviser hver uge med danmarks bedste klasser, når man har ham som lærer, han gør virkelig alt for at vi går ud i 9. med guld på os, at vi kan det vi vil! og det kan vi næsten allerede, han er grunden til, at vi slæber os i skole, han er utrolig.

Simone Klitgaard, 12 år
Vallensbæk Strand




Britt Holm:



Kære Ude og Hjemme.
Jeg vil gerne tilmelde, min klasselærer (Britt Holm Poulsen) til konkurrencen, om at blive Danmarks Bedste Lærer.

Jeg synes min lærer har fortjent at blive kåret som Danmarks Bedste Lærer 2009, fordi hun er rigtig god, til at forklarer ting, når man ikke forstår det, og så er hendes undervisning også meget aktivt og lærerigt.

Hun er ikke bare god til undervisning, men også til at håndterer problemer i klassen. Fx har pigerne i klassen nogen gange problemer med samværet og der er hun god til at tage sig tid til os, når vi har brug for det. Så her er lidt om vores lærer, og nu håber jeg i kan se hvor en fantastisk lærer hun er.

Håber snart vi ses
VH Kirsten Nørgaard Nielsen.




Susanna Grevy:

Hej Ude og Hjemme
Susanna Grevy er Danmarks bedste lærer, fordi hun støtter os i vores klasse. Der er 4-5 børn med specielle problemer, og jeg er et af de børn. Det er som hårde problemer derhjemme og andet. Hun er altid glad, og hvis hun kan se en af os er lidt trist, går hun en lille tur med den, som er lidt ked af det og snakker om det. Og imens finder hun lige hurtig en anden lærer, der lige kan tage over.

Hun har fået mig til at ha det bedre med mig selv, min familie, med mine klassekammerater, og i skolen. Jeg er blevet bedre i skolen på grund af hende. og har fået mere selvtillid. Hun smiler altid og er rigtig glad, og hun tager sig af vores problemer. og mine kammerater og jeg glæder os til, vi skal i skole hver dag, fordi der venter en sjov dag. Hvis vi ikke kan finde ud af lektierne, er hun der straks. Vi kan altid bare ringe til hende, hvis der er noget, vi har brug for at snakke om. Vi bliver altid mødt med forståelse. Vi er en 7 klasse. i Køge, vores skole hedder Søndre skole. vi er 7.a.

Pernille Nørholm, 13 år fra Køge.




Jan Thorsø:



Danmarks bedste lærer 2009 - stop med at lede, vi har vinderen!
Vores lærer Jan Thorsøe er simpelthen fantastisk. Trods alle afleveringerne og eksamensforberedelserne er det stadig dejligt at komme i skole. Han gør undervisningen spændende, sjov og helt unik. Han går op i sit job med hjerte og sjæl, lytter til os, og hjælper os med private problemer, uden at det kommer til høre for andre.

Konflikter løser vi sammen. Han samler os alle i en gruppe, og snakker med os indtil problemerne er løst, lige meget hvor lang tid det tager. Også selvom han siger, at han ikke forstår pigernes fnidder. Han er den mest trofaste mand, vi kender, og han spørger dagligt ind til os hver især.

Vi er alle blevet bedre, siden han overtog vores klasse. Især elever med faglige problemer, har fig ufatteligt meget. Jan går meget op i demokrati, og lader os have en stor indflydelse i vores daglige skolegang. Derudoven realiseret vores drøm om en skitur i uge 4 til Østrig. Hvor mange andre lærere ville have modet til at tage en hel 9. klasse med på skitur? Normalt kommer 9. Klasse ikke på lejrskole, men Jan har givet os muligheden.

Vi havde en elev i klassen, som havde store skrive- og læse vanskeligheder. Jan gjorde alt, hvad han kunne for at hjælpe hende videre. Gav hende lydbøger, computer, en scanner og en masse støtte, så hun kunne følge med i undervisningen, og ikke kom bagud. Efter 7. Klasse var der ikke mulighed for ekstra undervisning til Caroline længere, så Jan tog over og hjalp hende selv. Senere fandt Jan en efterskole for folk med lige netop Carolines problemer, og hjalp hende med at få kontakt til skolen. Caroline går nu på Emmerske efterskole i Sønderjylland, takket være Jan.

Gennem de 4 år vi har haft Jan, har vi fået mange nye elever ind i klassen. Og når det er sket, har Jan altid været parat til at hjælpe dem, og har lige fra start set dem som en del af vores "familie".
Jan Thorsøe - vores alles reservefar.

Med venlig hilsen
9.A på Fourfeldtskolen i Esbjerg V




Hans Christian Hansen:



Jeg hedder Nicolai Malec Wendt, er 15 år og går i 9. Klasse i Specialafdelingen på Sydbyskolen i Næstved. Jeg vil gerne indstille min kontaktlærer Hans Christian Hansen til Danmarks bedste lærer, for det synes jeg om mine forældre at han er.

Jeg er født med nogle svære indlæringsvanskeligheder og også nogle psykiske vanskeligheder ( har svært ved det sociale og har kontaktvanskeligheder).

Jeg har gået i skole fra børnehaveklassen og til og med 3. Klasse på 2 forskellige skoler i Høje Taastrup Kommune uden at lærerne formåede at give sig tid til mig og til at lære mig noget. Jeg var så heldig at mine forældre flyttede til Næstved, da jeg skulle starte i 4 klasse og lykken ville, at jeg fik Hans Christian Hansen til lærer.

Han kunne straks se at jeg havde muligheder for at lære noget og siden er det bare med hans støtte gået fremad. Fra ikke at kunne mere end 2-3 bogstaver, da jeg fik ham til lærer, kan jeg nu læse rimeligt godt, regne og har opbygget en masse viden om mange ting. Hans Christian ved lige hvordan han skal "læse" mig og min måde at lære på.

Det skal siges, at han også er et rigtig godt menneske og som min mor siger "Hans Christian kan lide børnene, det er ikke bare hans arbejde".

En anden ting ved Hans Christian er hans engagement omkring os børn og vores familier. Da der var forældrekonsultation d. 7.10, var jeg på ferie med mine forældre i Rom, og vi kunne derfor ikke komme. Så kom Hans Christian da bare hjem til os en aften, før vi rejste. Det synes min mor er utroligt flot af ham.

Jeg synes altså, at Hans Christian er Danmarks bedste lærer. Det skal lige siges at de andre lærere i klassen Erik, Bill, Jenny, Anne og Stine også er nogle fantastisk gode lærere og det gør klassen helt speciel.

Min mor hedder Alis, og hun har hjulpet mig med dette her.

Jeg har indsat et billede fra min fødselsdag, hvor hele klassen var på besøg. I kan se Hans Christian, og så sidder jeg for bordenden.

Venlig hilsen
Nicolai Malec Wendt fra Næstved.




Mie Donslund:



Hej Ude og Hjemme
Vi mener at Danmarks bedste lærer hedder Mie Donslund og er lærer til Timian i 6. Klasse på Grindsted Privatskole. Mie er nyuddannet og er 23 eller 24 år.

Mie startede i august, dette år, og er ( desværre kun) barselsvikar. Mie er klasselærer for 6. Klasse og har matematik, engelsk og musik med klassen.

Timian: "jeg har ikke været glad for matematik, før Mie kom. Hun er god til at forklare tingene og bliver ved til jeg forstår det"

"Hun er god til at stoppe skænderier når der er nogen i klassen der kommer op at skændes. Og hører på de meninger der er om grunden til det, og tager det derud fra."

Som forældre er vi meget forundrede over, hvad Mie har gjort ved vores datter. Fra at have haft mange store diskussioner om matematik-lektierne, oplever vi nu en pige der selv tager matematikken op af tasken og går i gang...;O)

Ligeledes hører vi aldrig ordene " jeg kan ikke finde ud af engelsk" og " åhh nej jeg gider ikke i skole i dag... Vi skal have engelsk"

Der er ingen tvivl om at Timian føler sig taget meget alvorlig, i forhold til de ting, hun syntes er svære. Vi har virkelig fået en pige, der er blomstret op.

Som forældre var vi noget spændte på, hvordan det nu blev at skulle have en så ung og nyuddannet lærer, men vi må tilstå at vores bekymringer er gjort til skamme. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi virkelig håber at Mie kan og vil blive på skolen, når vikariatet udløber.

Mange hilsner
Timian (12 år), Pernille og Thomas Frederiksen fra Grindsted




Tine Heden Andersson:



Hej Ude og Hjemme!
Jeg er en pige på 15 år, og jeg mener, at min lærer er Danmarks Bedste Lærer 2009.

Jeg går nu i 9. klasse (9.c), og min klasse har haft en fantastisk klasselærer gennem de ti år vi har gået på Kragsbjergskolen. Hun hedder Tine Heden Andersson og er 35 år. Hun har været utroligt meget engageret i klassen - ikke kun i det faglige, men også det sociale i klassen. Da vi havde problemer i de små klasser, skulle vi straks snakke om det på klassen, også selvom det kun drejede sig om en konflikt mellem to elever. Vi har haft en masse timer sammen, hvor vi snakkede om mobning, hvilket resulterede i, at der sjældent blev nødvendigt med den lektion, der bliver kaldt for "klassens time".

Gennem årene har der været en masse nye elever, der kom ind i klassen og enten blev der eller gik ud igen, og en masse gamle elever, der gik ud af klassen. I 0. klasse var vi over de 20 elever, i dag er vi kun 17 elever, men det betyder ikke, at de i nye og de gamle i klassen ikke kan finde ud af det sammen. Tine har nemlig også præget vores sammenhold i klassen, så der er altid en god steming i klassen. Også selvom vi bliver forstyrret af nogle af de små elever, som til tider kan være rimelig irriterende.

Vi føler os nogle gange som aberne i Zoo. Men det har ikke helt ødelagt den rare stemning.Tine er en sjov lærer, der også kan være alvorlig. I frikvarterene kan hun finde på at være med til at spille UNO eller bare snakke, og i timerne lærer hun os rigtig meget, og det har hun gjort i ti år. Jeg tror, uden helt at vide det, at vi alle i klassen har et specielt forhold til hende på den ene og den anden måde.

I skulle se vores klasseværelse! Der er næsten ikke ét sted på væggene, der er fri for billeder eller materialer, som er vigtige for vores eksamen eller værker vi i klassen har lavet. Tine tager hele tiden billeder af os, når vi er til et klassearrangement, en klassefest eller på ture og lejrskoler, som hun har mfl. arrangeret. Man skulle tro, at vi var narzisister eller bare virkelig selvoptaget, når man kommer ind i vores klasse, men det er bare hyggeligt at mindes om de ting, vi har lavet gennem årene.

Vi bruger virkelig meget internettet i vores klasse, især Elevintra er vi gode til at besøge. Tine skriver tit inde på opslagstavlen, hvordan dagen er gået eller andre informationer, som hængepartier eller lektier. Hun kommunikerer også med de fleste forældre inde på Forældreintra. Tine har også alles mobiltelefonnummer, så hun kan give praktiske informationer, hvis Intra ikke fungerer, som det skal. Vi har også hendes nummer, hvis vi ikke lige fik fat i, hvordan lektierne skulle laves.

Tine er i dag vores klasse-, dansk-, kristendomkundskabs-, tysk- og idrætslærer, og hun er aldrig blevet hjemme på grund af sygdom, men vi har haft vikarer i hendes timer, fordi hun har været på kursus. Der har også været en periode, hvor hun mødte meget tidligt om morgenen på skolen, på grund af materiale til os. Hun møder stadig ind kl. 07.00, hvis nu en af os skulle have hjælp til et projekt eller have udprintet noget.

Hun har virkelig gjort en masse for os, det er derfor, jeg melder hende til denne konkurrence, og det er også derfor, vi overmalede tavlen med tegninger og farver til hendes fødselsdag igen, som vi plejer. Men jeg synes, hun fortjener meget mere end en overmalet tavle.

Med venlig hilsen
Line Marie Andersen
(15 år)
9.c Kragsbjergskolen Odense




Louise Kracht:



Hej Ude & Hjemme
Vi hedder Clara og Josefine. Vi er begge 15 år, og vi går i 9 klasse på Langelinieskolen.

Vi skriver til jer, fordi vi gerne vil dele vores begejstring af vores lærer, som har betydet meget for os gennem vores skoletid i 7, 8 og 9 klasse.

Hun hedder Louise Kracht og er 30 år. Hun er meget sympatisk og hjælper os altid, hvis der er noget galt. Når vi haft problemer i klassen, konktakter hun os altid efter skole, for at høre om vi er okay, og om hun kan hjælpe med noget. Det får os til at føle at vi ikke er alene, hvilket er rigtig dejligt.

For et par måneder siden, mistede en dreng fra vores klasse desværre sin mor. Louise har hjulpet ham gennem den hårde tid, og han har givet udtryk for, at han er rigtig glad for den støtte hun har givet ham. Ud over at hun er rigtig god til at hjælpe os, hvis vi har problemer, er hun også god til at undervise os. Hun gør undervisningen sjovt, fordi hun bare er en fantastisk og underholdende person, men samtidig er hun klog og dygtig, og vi lærer meget af den måde hun underviser på.

Som sagt er det vores sidste skoleår med Louise som klasselærer. Hvis vi er så heldige, at Louise vinder prisen, vil vi bruge de penge på en afslutnings tur med hende, fordi vores skole desværre ikke har råd til at give os vores ønskede tur. Det ville betyde meget for os at komme på den tur med hende, fordi vi ved at vi kommer til at savne hende rigtig meget efter 9 klasse, og derfor vil vi gerne vil takke hende for alle de gode år vi har haft med hende, og sige farvel på en ordentlig måde.

Vores klasse og andre elever der har hende, er enige om, at vores klasselærer, Louise, burde vinde "Danmarks bedste lærer", fordi hun i vores øjne er Danmarks bedste lærer, og fortjener at blive rost for det!

Vi håber at høre fra jer!

Hilsen Clara & Josefine, 9 klasse på Langelinieskolen




Niels-Jørgen Sager:



Min lærer skal vinde, fordi:

Min tvillingesøster og jeg synes at vores lærer er den bedste lærer. Vi går i 5 B på Sofindalsskolen i Haslev, vores lærer hedder Niels-Jørgen Sager (56 år) og er lærer på 29. år.

Der er ikke fordi han kun har hjulpet os i noget særligt, men hele vores klasse har været kaos fra 1. klasse til januar i 4. klasse. Så kom Niels-Jørgen og skabte ro og orden over klassen
Fordi at han hjælper når man ikke kan forstå det vi laver, og han hjælper en til man har forstået det.

Han er altid glad, fuld af sjov men han kan lærer en hel masse fra sig.

Vi har været uheldige fra 1.klasse med lærer der gik ned med stress 2. klasse fik vi en ny lærer hvor vi ikke lærte så meget, vi sad mere og spillede computer. Og det gjorde han også. Så kom Niels-Jørgen i vores klasse, vi ved når der er tid til hygge, og hvornår der skal arbejdes. Når dagen slutter, slutter den med et håndtryk og et pænt farvel. Nu er det blevet godt at gå i skole igen pågrund af vores lærer. Her siger jeg farvel til min lærer efter en god dag

Vi håber at vores lærer vinder!

Venlig hilsen
Julie og Cecilie Hegelund (11 år)
5. B Sofindalsskolen i Haslev




Pernille Starcke:



Jeg hedder Anne og er 15 år gammel. Jeg går i 9. klasse på Hyldgårdsskolen i Ikast.

Den 4. juni 2009 blev jeg mor til en dejlig lille dreng – Malthe. I 8 måneder havde jeg holdt min graviditet skjult, men var godt klar over, at det ikke kunne blive ved med gå. Jeg har en dejlig familie, men hemmeligheden var så stor og havde varet så længe, at jeg havde brug for hjælp til at fortælle det.

Jeg vidste hvem, der kunne hjælpe mig – min klasselærer Pernille Starcke. Jeg ringede til hende en aften først i juni og spurgte om hun kunne mødes med mig på skolen tidligt næste morgen. Samme dag havde jeg selv søgt læge og fået bekræftet, at jeg var 8 måneder henne og var nødt til at dele den store hemmelighed med andre.

At hun mødtes med mig den morgen, hørte på mig, trøstede mig og hjalp mig med at fortælle min mor om graviditeten har betydet alt. Hun var – og er stadig – min store støtte og hun møder mig altid med stor omsorg og forståelse.

Min lille dreng Malthe og jeg bor hjemme hos min familie, som består af mine forældre og to søstre. De har støttet mig 100 % og både min søn og jeg er elsket højt.

Pernille fulgte mig tæt med søde opringninger og sms’ere i resten af min graviditet og hun spiller en stor rolle i mit liv i dag. Sammen med lederen og mine andre lærere på Hyldgårdsskolen har Pernille været med til at opfylde et meget stort ønske hos mig: Jeg kunne fortsætte mit skoleforløb. Jeg har været hjemmestuderende siden august og er netop startet på fuldtid i skolen igen.

Malthe er en vidunderlig og nem dreng. Han er startet i dagpleje og ta’r det hele i stiv arm. Det betyder også, at jeg har overskud til skolen – og jeg glæder mig hver dag til at møde mine klassekammerater, mine lærere og ikke mindst Pernille.

Pernille er en sød og meget tillidsfuld lærer. Hun har gjort mere for mig end kunne forventes. Hun følger mig med stor interesse og med en oprigtig omsorg. Hun har – sammen med min egen familie – betydet, at jeg i dag har et dejligt liv og har mod på alle de udfordringer, der skal møde Malthe og jeg.

Med venlig hilsen
Anne (15 år)
9. klasse på Hyldgårdsskolen i Ikast




Kirsten Bragason:



Hej,
Jeg hedder Jacob. Jeg er 12 år gammel og går i 6./7. klasse på Kirkebækskolen i Vallensbæk. Det lyder sikkert som indledningen på alle de andre mails i modtager i konkurrencen om at kåre Danmarks bedste lærer ... Men al sammenligning stopper her, For jeg er ikke som alle andre. Jeg er multi-handicappet. Sidder i kørestol, har ikke noget sprog (men en talemaskine) og jeg skal hjælpes med alt. (Det er også derfor at jeg har fået min mor til at hjælpe mig med at skrive denne mail).

Jeg vil nemlig rigtig gerne indstille min lærer Kirsten Bragason til Danmarks bedste lærer. For det er hun nemlig ...

Jeg startede på Kirkebækskolen i 0. klasse og har haft Kirsten som klasselærer i alle årene. Jeg går i klasse med 6 andre og der er rigtig mange voksne til at passe på os og til at lære os noget. Selvom vi er anderledes end mange andre børn, så skal vi jo også lærer noget og vi følger skam også folkeskoleloven. Og det kræver en del af lærerne

Vi har jo ikke så mange bøger, da vi jo ikke kan læse eller bare tage en bog op af skoletasken. Måden vi lærer på er ved brug af computer og konkreter og symboler. Vores lærer Kirsten er helt fantastisk til at finde lige præcis de ting eller den måde, der passer til hver af os i klassen. Nogle skal have computer, nogle skal have pege-kort. Nogle skal have noget med lyd. Nogle skal have en tale-maskine og nogle have skal have en anden talemaskine.

Der er et utal af muligheder og redskaber. Og Kirsten bliver ved indtil hun har fundet det helt rigtige. Når hun så langt om længe har fundet f.eks. en talemaskine til os alle. Ja så er vi jo blevet større i mellemtiden og har måske udviklet os og skal derfor have en anden talemaskine og så starter historien forfra, men Kirsten er ligeglad. Hun smiler bare.

Kirsten er altid glad og hun er bare så sød ved os. Hun elsker når vi laver fis og ballade ved morgensamling. Vi skiftedes til at starte med at få læst op af vores bog – (en bog hvor de voksne omkring os skriver hvad vi har lavet i dag mm – så ved skolen hvad der er sket derhjemme siden i går og når jeg kommer hjem fra skole kan min far og mor læse om min dag i skolen og fritteren).

Og vi skal hver især melde ind. Og det gør vi gerne. Alle vil gerne starte. Og nogen gange bliver vi ved med at trykke på "min tur" knappen på talemaskinen selvom Kirsten har bestemt at en anden skal starte. Så siger Kirsten – nu stopper I – og så griner vi. En dag blev jeg bare ved med at trykke på knappen og så fik jeg "skrevet hjem" og Kirsten sagde at næste gang kom jeg op på inspektørens kontor Det var bare grineren.

Vi laver masser af fis og ballade men der er også alvorlige ting. Vi har desværre mistet to af vores klassekammerater, De er begge døde. Det er rigtig trist. Kirsten har snakket rigtig meget med os om det at miste og vi har sammen mindet vores venner. Vi var rigtig kede af jeg kan mærke at jeg bliver lidt ked af det igen, når jeg skal skrive om det.

Kirsten er så super god til lige at finde ud aet er der skal til for at fange vores opmærksomhed. Og hun bliver bare ved og ved og ved ... Hun giver aldrig op. Kun det bedste er godt nok til os. Vi er jo en flok meget særlige børn med meget særlige og forskellige behov. I Kirstens øjne er vi alle sammen noget helt særligt – på den fede måde!!!

Hun ser de gode ting i os og får på magisk vis noget frem i os, som ingen måske troede at vi kunne. Vi får knus og kram og bliver hver dag mødt med åbne arme og smil og varme. Vi er ikke i tvivl om at Kirsten holder af os – alle sammen, Og vi holder mindst ligeså meget af hende. Og det er også derfor jeg synes hun skal kåres til Danmarks bedste lærer. Hun gør alt for os. Vi kan jo ikke selv fortælle hende at hun betyder meget for os, så derfor synes jeg dette er en oplagt mulighed for at fortælle hende at det hun gør for os – og ikke mindst måden hun gør det på – gør hende til Danmarks Bedste Lærer!!!

Selvom jeg er 12 år har jeg ingen mobil, da jeg ikke selv kan holde den eller snakke i den, så når I skal i kontakt med mig – det håber jeg bare så vildt meget - så skal det ske via min mor. Hun hedder Jane.

Med venlig hilsen
Jacob Juel Nielsen (12 år), Herlev




Jette Rona:



Mit navn er Camilla Hjelm, en pige på 16.

På vegne af hele 10. kl. på Højby skole, melder jeg Jette Rona til "Danmarks bedste lærer".

Jeg har personligt altid været uheldig med de lærere jeg har haft skiftet skole flere gange.

Har aldrig rigtig kunne lide at være i skole, pga de lærere jeg har haft. Men siden jeg startede i 8. kl. på Højby skole og fik Jette i engelsk, er det hele blevet lidt nemmere og det hele har været lidt bedre. Har altid elsket Jettes timer, især fordi man ikke følte man var i skole og havde time, hun sørgede altid for at vi fik snakket og diskuteret mange spændene emner på engelsk. Så selvom der var tekster der skulle læses, stile der skulle skrives og opgaver der skulle løses, føltes det ikke som en sur pligt.

Da jeg besluttede mig for at gå i 10. kl. vidste jeg ikke hvem jeg skulle have som lærere og var rigtig spændt på at se hvem det var, men også en smule nervøs for om det var nogen jeg kunne lide eller ej. Da jeg fandt ud af at vi skulle have Jette og Hans-Henrik (de er begge vores klasselærere) blev jeg simpelthen så glad, at jeg for første gang i mange år glædede mig til at starte i skole efter sommerferien.

Ud over at Jette har en fantastisk humor og en god måde at undervise på er hun også en kæmpe støtte for alle.

Flere fra klassen som også havde Jette før 10. kl. har været utrolig glade for hendes støtte og hjælp.

Især pigerne har været rigtig glad for hendes hjælp gennem tiden, med de typiske teenage problemer som kæreste sorger og skænderier med veninder og forældre.

Jeg har f.eks altid haft svært ved matematik, så var utrolig stolt af mig selv da jeg endelig forstod noget som jeg længe havde kæmpet med. Da jeg fortalte det til Jette løftede hun mine arme op i luften, jublede og sagde med et stort smil at jeg kan hvad jeg vil. Efter det har jeg arbejdet endnu hårdere med matematikken.

Jeg kan sige, med hånden på hjertet, at Jette Rona er Danmarks bedste lærer og helt klart også den mest engagerede af slagsen. Hun er ikke bare lærer når hun skal og får penge for det. Hun er lærer hele døgnet rundt 365 dage om året.

De fleste fra klassen er venner med hende på Facebook og skriver også jævnligt med hende der.

Jeg håber at i har fundet interesse i det jeg har skrevet. Jeg kunne blive ved i flere timer endnu, men det skal jo også være overskueligt. Hvis I ønsker at vide mere er i meget velkomne til at ringe eller skrive til mig.

På forhånd tak

Camilla Hjelm, Højby Sj.




Inge Louring Hansen:

Inge Louring Hansen

Vi, 6. b på Stoholm Skole vil rigtig gerne indstille vores yndlingslærer Inge Louring Hansen som årets bedste lærer 2010, da hun er en lærer som få.

Hun er der altid for os, hvis der er en der har det svært i en periode, en fantastisk støtte og en MEGET engageret lære, som interesserer sig for, hvad vi laver i vores fritid. Hvis vi f.eks. skal spille en håndboldkamp i nærheden af hendes bopæl, kører hun hellere end gerne ud og ser os, så vidt det er muligt og fodbold ligeså.

Hun er fantastisk til at lytte. Hendes undervisning er bare det bedste, vi vil rigtig gerne have hende til alle vores fag, da hun har en spændende og igen engageret måde at undervise på, så vi forbliver interesserede i undervisningen og i matematik skriver hun de sødeste små kommentarer, når hun retter opgaver.

Vi synes bare hun er den aller, aller bedste og virkelig fortjener at bliver kåret som Årets Lærer 2010.

Med kærlig hilsen

6.b Stoholm Skole
Nicoline Jeppesen
Stoholm




Andre Lind:



Vi vil gerne indstille vores matematik- og idrætslærer, Andre Lind. Fordi han er DANMARKS BEDSTE LÆRER.
Vi hedder Malene (12), AnneLouise (11), Josefine (11) og Julie (11) og går i 5.a på Langhøjskolen i Vivild i Allingåbro.

Andre er Danmarks bedste lærer fordi :
- han er spændende
- han er vittig
- han får tingene til at lyde lettere og mere spændende
- han er behagelig og vi har lyst til at komme glade i skole og lave lektier med glæde
- han er altid glad og kommer med et frisk pust til klassen, når vi er ved at gå kolde
- han kan få alle elever til at kunne lide ham. Han er vellidt af alle på hele skolen - store og små
- han er god til børn
- vi laver væddemål med ham om hvilket fodboldhold der vinder og gevinsten er nul lektier en dag hvis vi vinder og dobbelt lektier hvis han vinder
- han har lært os at spille poker og vi har afholdt pokerturneringer i matematiktimerne.

Som mor til Julie, kan jeg kun understøtte pigernes indstilling af Andre. Han kom til skolen i 2. klasse efter et turbulent år i 1. klasse med ikke mindre end 3 forskellige matematiklærer. Han tog både børn og forældre med storm med det samme.

Han har på ganske kort tid formået at få mange børn til at tro på sig selv og deres kunnen. At se sit barn forvandle sig fra en usikker og famlende elev til en selvsikker, selvstændig og dygtig elev er fantastisk. Hun kommer glad hjem fra skole og går ivrigt igang med matematikken. Der bliver kæmpet og knoklet. Andre skal være tilfreds og stolt.

At han tager utraditionelle undervisningsmetoder i brug kan kun glæde i en tid med læringsstile og fokus på alternativ indlæring.

Andre udviser et overskud der er beundringsværdigt og som forældre, er det skønt, at ens barn kan blive undervist af en person der favner så bredt og formår at nå ind til hver enkelt barn.
Mette Villesen

Hilsen
Julie Villesen Andersen på vegne af 5.a.




Helle Baktoft:


9.c på Absalons Skole i Roskilde vil gerne kåre Helle Baktoft, som Danmarks bedste lærer. Vi havde hende for første gang i 6. klasse, som AKT lærer (Adfærd, kontakt og trivsel) og hun fik os på en måde til at være mere sammen og mere sociale. Vi havde det super godt med hende, og hun interesserede sig meget for at hjælpe os og lytte til os.

Vi fik hende som klasselærer i 8. og 9. klasse, og det kunne vi ikke være mere tilfredse med. Hun giver os netop en grund til at komme i skole! Hun underviser godt, er hverken for streng eller for ligeglad, hun kan sagtens komme med personlige og sjove indfald i lektionerne.

Helle er skøn, dejlig og fantastisk. Hun er utroligt støttende når man har brug for hjælp. Der er f.eks. nogle stykker i klassen som er rigtig glad for at Helle kunne se de havde problemer med dansk og har hjulpet dem og støttet de elever, og de er sikre på, de ikke ville havde været ligeså gode til dansk, som de er nu, hvis ikke det var for Helle. Helle engagerer sig meget i sine elevers liv, hun snakker med os, fordi hun virkelig har lyst og interesserer sig for det, ikke fordi hun er "nødt" til.

Hun viljælpe dem hun kan, og hun kan finde på at skrive en e-mail med hvordan det går, hvis hun ved personen er inde i en svær tid. Og hvis man samtidig i har fået lektier, tilbyder hun også at hjælpe med at hjælpe og guide én igennem den opgave, hun forstår også hvis man har en periode hvor man bare ikke lige kan overskue skolen specielt meget. Hun er oprigtig, siger sin mening, ærlig og åben. Hun kan snakke med os om alt fra sex, onani, lækre mænd, problemer, følelser, sjove ting og oplevelser, ferier osv.

Når folk siger, at man skal snakke med sin lærer når man har problemer, så er det virkelig sådan én som Helle man mener. Helle har også hjulpet dem, som har haft det svært med de andre i klassen og snakket med dem om det. Hvis hun kan se, man har det dårligt, så spørger hun indtil det og vil gerne snakke med én om det. Vi har også enkelte elever i klassen med svære sygdomme, og der har Helle også været en god støtte og person at snakke med om de dårlige oplevelser, der har været i forbindelse med sygdommen.

Vi mener, at Helle er verdens bedste lærer, men vi kan også nøjes med at sige Danmarks bedste lærer.
Jeg har haft nogle virkelig, virkelig dårlige år i folkeskolen, og det er ligesom om, jeg har udviklet mig enormt i 8. og 9. klasse som også har og er de bedste skoleår, jeg har haft. Sjovt nok er det de to år, jeg har haft Helle Baktoft som klasselærer. Da vi havde hende som AKT lærer i bl.a. 6. klasse, havde jeg det dårligt med klassen, med mig selv og havde ingen venner.

Vi skulle f.eks. finde 2 positive ord om hver af vores klassekammerater. Jeg kunne ikke finde på nogle og begyndte at græde og følte mig virkelig ydmyget. Jeg var løbet ud på toilettet og Helle kom og bankede på og spurgte hvordan jeg havde det. Jeg ville ikke snakke om det, men sagde i stedet at jeg havde det fint. Hun foreslog mig at snakke om det. Jeg takkede nej, men uden nogle indvendinger blev det sådan at jeg ikke behøvede finde nogle ord og blev ikke tvunget til det.

Jeg håber meget vi kan vinde 1. pladsen, så vi på den måde kan give Helle en form for "afskedsgave" her i 9. klasse. Det er ikke fordi det er sidste gang vi ses, for Helle og jeg har også snakket om at vi må fortsætte med at mødes, f.eks. ved en årlig sammenkomst hjemme hos hende.

På vegne af 9.c
Celina Egelund Jensen.




Katja Kjær Rask:



Hej ude og hjemme.

I skal vælge min klasselærer til Danmarks bedste lærer, fordi hun gør alt, hvad hun kan for at gøre skolen til et dejligt og sjovt sted at være. Hun er altid i godt humør og det smitter selvfølgelig af på alle os elever. Hun er altid frisk og klar til at undervise, og hendes timer er rigtig sjove.

Min klasselærer hedder Katja Kjær Rask, hun er 33 år og klasselærer i 10.C på Tornhøjskolen. Katja underviser i matematik og idræt i vores klasse, og hun forstår virkelig at gøre undervisningen spændende, sjov og forståelig for alle.

Da vi begyndte i klassen lige efter sommerferien kendte mange af os hinanden i forvejen, og det var derfor svært for de "nye" at komme ind i gruppen. Specielt en af drengene havde svært ved at falde til. Han blev mobbet på sin tidligere skole og han var ikke særlig glad for skolen, men efter han har haft en snak med Katja og de andre drenge, går det meget bedre. Det lader til, at n er glad for skolen nu. Jeg tror, at det er godt for ham, at han har fundet en voksen, han altid kan tale med. Katja vil nemlig altid lytte, for klassen skal være et rart sted at være for alle, den holdning holder hun fast i.

Ud over hun selvfølgelig lærer klassen en masse fagligt, lærer hun os så sandelig også en hel del om os selv. Hun er rigtig god til at få os til at føle selvsikkerhed og turde noget mere. Hun støtter op om os lige meget hvad. Hun har også hjulpet flere fra klassen med at skrive jobansøgninger.

I uge 2 var hele årgangen på skiferie og Katja gjorde turen helt speciel. Hun stod på ski med alle og hjalp mange af dem, der var usikre bl.a. vores idrætslærer Michael, som slet ikke kunne stå på ski. Og om aftenen sad hun gerne og hyggesnakkede med os tøser om alt mellem himmel og jord.

Jeg håber virkelig, at I vælger Katja til Danmarks bedste lærer, for den pris og det skulderklap fortjener hun virkelig!

Med venlig hilsen
Pernille Abel Jensen




Kasper Kim Nielsen:



Jeg har Danmarks bedste lærer:

Jeg hedder Andreas Rex og er flyttet fra Roskilde til Nørre Vedby for 3 år og 9 måneder siden. Jeg går i skole på Nr. Vedby Centralskole i 9 klasse.
I 6. klasse var vi alt for mange elever til én klasse, og der var rigtig meget ballade i timerne og mange elever kunne ikke følge med i undervisningen.
I 7. klasse blev vi delt ud på 2 klasser, og det var hårdt, for vi havde et godt sammenhold, men der var ikke andet at gøre. Og heldigvis fik begge klasser nye lærere, og det var vi alle glade for!

Jeg vil gerne indstille min klasselærer, Kasper Kim Nielsen til at blive Danmarks bedste lærer!
Han er helt fantastisk, og underviser os i historie, dansk, geografi, samfundsfag. Han er den type, der både har klassens respekt, og gerne vil være social med eleverne.

Vi har haft Kasper i næsten tre år, og han begynder altid skoleåret med at sige, at vi skal knokle med bøgerne indtil jul, så vi kan blive færdige og også får tid til alt det sjove.
Kasper arrangerer projektundervisning og udflugter, og selvom vi har mange lektier, er undervisningen sjov og vi lærer en masse.

Kasper er typen der er med på fis og ballade, og han arrangerer computeraftner på skolen, hvor vi kan spille, chatte og hygge. Han tager også meget gerne initiativet til en biograf tur i fritiden, som vi gjort en del gange. Det gør, at vi som klasse for et super sammenhold. Man kan altid komme til Kasper, hvis man har et problem – både privat og fagligt.

Hilsen
Andreas Rex Lauritsen />




Gretha Holm:



Hej Ude og Hjemme,

Vi har en klasselærer, Gretha Holm, som bare er verdens bedste lærer.
Hun underviser os i dansk, kristendom, håndarbejde og biblioteks-timer. Vi har haft Gretha lige siden 1. klasse og nu går vi i 4. klasse, så vi kender hende rigtig godt, og hun kender os.

Hun er vores fortrolige og vores forældre har tit talt om, at der noker ret mange ting i hjemmene, som Gretha ikke får at vide. Sådan er det også i skolen, vi fortæller Gretha om stort og småt.
Har vi en konflikt i klå skal vi tale om det med det samme, og Gretha bruger gerne hele timen, så alle har det godt igen.

Gretha står altid parat til at hjælpe, også hvis nogen har problemer hjemme – vi kan altid regne med hende.
Gretha kan være streng, men hun er altid retfærdig. Vi får mange lektier for, men det er også spændende, selvom det kan være hårdt engang imellem.

Vi har været på hyttetur med Gretha og det var bare så sjovt og hyggeligt. Vi glæder os til, at vi skal til Bornholm i 6. klasse sammen med Gretha. Hun forstår bare at gøre alt så spændende. Vi føler næsten, at vi har været i Egypten sammen med hende, så levende har hun fortalt om den tur.

Vi synes vores Gretha kan indstilles til "Verdens bedste lærer" for det er hun for os. Så "Danmarks bedste" det er hun i hvert fald.

Mange hilsener fra
4 klasse, Arnum Børne Center




Svend:



Kære Ude og Hjemme.

Vi synes vores lærer, Svend, er Danmarks bedste lærer, og det har vi mange gode grunde til.

Svend gør undervisningen meget mere interessant og anderledes end almindelig, kedelig tavleundervisning.
Han forstår os fuldt ud, han er ikke én af de ældre, kedelige lærere, der bare vil have man skal lytte og arbejde. Han har et ungt sind og selvom han snart er 50 år, forstår han vores synspunkter og pjatter med os nogle gange.
Og hvis undervisningen bliver for kedelig, og vi er ved at køre sur i det hele, så har Svend altid en sjov historie, han kan fortælle. Så får hovedet en pause, og vi er klar til at tænke igen bagefter.

Svend lærer os så meget i undervisningen, og han er så sød, at vi får lyst til at lave vores lektier og virkelig vise ham, hvad vi har lært.
Han gør undervisningen sjov, og vi har lyst til at deltage aktivt i undervisningen. Svend tror på os og opmuntrer os, og vi kan altid komme til ham, hvis der er noget, vi skal have hjælp med. Og er der noget, vi har svært ved, bliver Svend hellere end gerne efter skole, og hjælper os indtil vi har forstået det. Svend har også altid sagt at vi altid kan komme til ham hvis der er noget galt, også selvom det er noget derhjemme, han er parat til at hjælpe 24/7.

Engang havde vi f.eks. nogle pige-problemer i klassen, og Svend arrangerede straks et møde, så der ikke var nogen, der havde det dårligt og blev generet af andre. Han ønsker os alle det bedste!

Svend er bare en fantastisk, glad person, og er altid meget hjælpsom.
Vi holder alle meget af Svend i klasse 18 på HG i Herning. Han fortjener at vide, hvor meget vi sætter pris på at have ham som lærer! (:

Mvh hilsen Josefine, Stefanie, Anja og Cecilie




Karen:



Hej redaktion.
Mit navn er Lærke Carlsen, og jeg er elleve år gammel og går i femte klasse, på Vetterslev Høm skole i Ringsted.

Jeg vil gerne indstille min lærer, Karen Aaagaard Dam, fordi at hun er en rigtig sød og hjælpsom lærer!
Jeg har haft nogle problemer med mine veninder for et stykke tid siden, men jeg er ovre dem, fordi Karen lyttede på os. Hun er meget forstående og hjælpsom.
Hvis jeg har nogen problemer med noget eller nogen, kan jeg bare komme til hende, og så går vi en tur i frikvarteret. Jeg fortæller hende så, hvad der er sket, og hvis jeg er blevet uvenner med en veninde eller er kommet til at gøre en person ked af det, så taler vi med personen om det.
Jeg er RIGTIG RIGTIG, glad for at vores klasse har fået Karen som lærer, og jeg er sikker på at mange andre i klassen er enige.
Jeg går selv i femte klasse, og vi er blevet slået sammen med sjette klasse. Nogle af drengene fra sjette klasse driller mig med min højde – jeg er ret lav, men det er stoppet nu. Hver gang nogen drillede mig, sagde jeg det til Karen, og så talte hun med dem, der drillede mig. Derfor synes jeg, at Karen har fortjent at blive indstillet som Danmarks bedste lærer.

Kærlig hilsen Lærke Carlsen, Ringsted.




Lone:



Danmarks bedste lærer:

Jeg mødte Lone første gang for halvandet år siden, da jeg startede i min nye klasse.
Jeg troede, at jeg ville få kendskab til en sur og gammel dame på 60 år, men jeg kunne tro om.

For med tiden opdagede jeg, at den sure gamle dame var den eneste, der kunne holde sammen på klassen og det er ikke en nem opgave.
Jeg går i 6x. og vi er otte elever (6x. er en specialklasse med børn der enten har ADHD eller ADD og Asperger).

Min lærer Lone Loch er den eneste, der virkelig kan tale med os.
Hun ser på vores forskellige behov og får indrettet timerne, så vi alle sammen har det godt.
En sjælden gang imellem er hun lidt streng, men hvis man ike lærer noget, kan man jo ikke blive til noget. Det har jeg lært af Lone.

Lone bliver ikke sur, hvis man kommer lidt for sent, fordi ens bus ikke kommer til tiden, eller hvis man har en dårlig dag. I stedet får man en ordentlig krammer, en hel bunke hensyn og en god dag resten af dagen.

Da vi er en specialklasse, har vi ikke svømning, sløjt eller hjemkundskab (husgerning), men da Lone hørte, at vi savnede disse fag, fik vi dem efterhånden.
Vi fik svømning og sløjt med 5. klasserne og vi fik selv hjemkundskab. Alt det gjorde hun for vores skyld.

Lige for tiden har vi renovering på min skole. Det betyder, at vi bor i en lille bitte pavillon (jeg kalder det en container), og hver elev har max 2 kvadratmeter. Vi er delt op i 2 rum med 4 elever i hver, men da vi er meget hyper, har vi brug for meget mere plads end andre elever.

En fra klassen har fået to nye venner, som kommer i vores pauser, men der er jo alt for lidt plads, så Lone fik ordnet, at de kan mødes et andet sted.

Kort sagt: Lone er den bedste og mest forstående lærer man kan få i vores lille Danmark.
Når hun går på pension, vil det ikke længere være det samme at gå i skole.

Mvh. Stephanie, 12 år, Vanløse




DORTHE:



Jeg hedder Sara Jørgensen og fterskolen ved Nyborg, og vi har absolut Danmarks bedste lærer - Dorthe Boe Christensen.

Dorthe er der altid for sine elever, også uden for arbejdstiden - man kan altid fange hende på mobilen. Hun er vores dansklærer og huslærer i teater- og musikhuset. Dorthe har altid sin dør åben, og hun har selv inviteret os hjem til hende i grupper, hvor hun giver mad og så er der hygge til sent om aftenen.

Gamle elever fra efterskolen holder stadig kontakt med hende, og de besøger hende, når de kommer til Nyborg.
Dorthe kan tydeligt se på en, hvis man har en dårlig dag, og hun har hjulpet mig igennem en svær tid i mit liv. Hun er en slags ekstra mor for os alle i huset. Selv vores forældre derhjemme er glade for hende - hun beroliger dem, hvis vi elever virkelig er triste, og hun hjælper os, så vi bliver glade igen.

Ved at nomimere vores ”efterskolemor”, Dorthe vil vi vise hende, hvor meget hun egentlig har udarbejdet på det halve år, vi har gået på efterskolen, og hvor glade og taknemmelige vi er for at have en lærer som hende.

Sara Jørgensen, 16 år, Nyborg




JENS:



Mojn mojn!

Lige en præsentation af mig: Jeg hedder Maibritt og går i 1.a på DGN (Deutsches Gymnasium für Nordschleswig) i Aabenraa; og så er jeg 16 år.

Jeg indsender min fysiklærer Jens Mittag. Han er virkelig Danmarks bedste lærer i mine øjne. Jeg har ikke brudt mig om fysik, før jeg fik ham.
Jens forklarer nemlig rigtig godt, og selvfølgelig indtil man forstår det. Han er en lærer, der går op i, at hans timer er interessante; og så går han op i sit fag, og det kan man mærke! Vi griner mindst en gang i alle hans timer, og har det altid "sjovt".
Selvfølgelig er han også en seriøs lærer, og når han viser et forsøg, så kan man se, hvordan hans øjne nærmest stråler. Det gør jo ikke faget/timerne mindre spændende. Tværtimod.

Da vi for et halvt år siden var på ryste-sammen-tur, kom Jens også lige forbi en aften. Der var blevet lavet en "workshop" med salsa og merengue, som han skulle lære os. Og danse – det kunne han! Det er da bare den fedeste lærer ever! En dansende, fysiklærer, som også har skrevet en bog om fysik!

Han fortjener at vinde titlen: Danmarks bedste lærer - og man skal være med i hans timer, for at forstå det! Og når man spørger andre elever, så hører man kun godt om ham - det har jeg i hvert fald kun.

Kærlig hilsen
Maibritt, Bolderslev

Kommentar

Gem
  • 09. marts 2010 - kl. 20:26
    LOUISE FRA KØBENHAVN SKAL VINDE!
  • 08. marts 2010 - kl. 22:56
    Jeg stemmer på Jette Rona
  • 08. marts 2010 - kl. 18:36
    gretha er verdens bedste lære
Få et varigt vægttab med slankedoktor!
HVEM ER DIN X FACTOR-FAVORIT?:

Hvem vinder X Factor 2010?

STEM PÅ DIN FAVORIT
Grupper: The FireFlies
Over 25: Thomas
Under 25: Anna
Under 25: Jesper
Under 25: Tine
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk