Fredag d. 23. juli 2010

Så er vi endelig nået til sidste dag. Det er heldigvis planlagt, så vi kun har en kort tur på 90 km. Det er dejligt, for vi er alle sammen ved at være godt slidte. Vi kunne vente med at køre afsted til kl. 8.45. Det var dejligt at kunne sove lidt længe. Der var vist også nogle, der kunne trænge til det. Der var nemlig gang i festlighederne ved lastbilens bagsmæk til langt ud på natten.

Gennem lufthavnen
Vejret var heldigvis dejligt, og ruten var kun lidt kuperet, så vi gav os i kast med den sidste etapes paradekørsel med godt mod. Vi nød rigtig turen ind mod Paris, som vi kunne se allerede på lang afstand. Ruten gik tværs gennem Charles de Gaulle lufthavnen, der er meget stor. Vi var helt tæt på flyene, der lettede og landede, og vi tænkte på, at vores to drenge nok var med et af flyene. Det var lidt svært at finde vej gennem lufthavnens område på cykel, for alle skiltene viser til motorveje. Ved indkørslen til lufthavnen havde de udstillet et helt Concorde-fly, der stod skråt på en fod nogle meter oppe i luften. Det var ganske imponerende.

 Vi holdt turens sidste depotstop lige udenfor lufthavnen på en grusvej mellem to kornmarker. Det var helt vemodigt, for service-teamet har sørget rigtig godt for os hele vejen med forplejning og opmuntrende ord. Det har bestemt en stor del af skylden for, at vi alle nåede til Paris. Vi kunne se Paris i det fjerne, men vi spiste vores sandwich.

Drengene er vokset
 Resten af turen gik ind gennem forstæderne og til Concorde-pladsen for enden af Champs Elysées. Det var ikke let at få bugseret 41 cyklister og en servicevogn gennem den tætte trafik. Heldigvis respekterede de andre trafikanter, at vi hørte sammen som gruppe. Selv om lyskrydset nåede at skifte, før vi var ovre, fik vi alle sammen lov til at komme med.

 Da vi kom til Concorde-pladsen blev vi mødt af en masse jublende pårørende med danske flag. Vi var det første hold, som ankom, og det var vi stolte over. De seneste dage har vi nemlig været det sidste hold, der kom til hotellerne, når vi skulle var flere Rynkeby-hold, der skulle sove samme sted. Vi lykønskede hinanden og takkede hinanden for en hyggelig uge. Som en ekstra overraskelse dukkede vores to drenge August og Frederik op med vores gode veninde Krista, der bor i Paris. De skulle ellers først have mødt os i Boulogne-skoven, hvor der var arrangeret mødested for alle cyklister og deres pårørende. Vi syntes faktisk, drengene var vokset, men det kan jo ikke passe. Vi har jo kun været væk en uge.

Næsten ligesom Touren

 

 Da alle otte Rynkeby-hold var mødt op, blev der delt champagne ud, og vi skålede på et vel gennemført projekt. Derefter cyklede vi hold for hold op ad Champs Elysées. Det var en stor oplevelse. Vi havde aldrig drømt om, at vi skulle cykle op ad Champs Elysées ligesom rytterne i Tour de France. Der var faktisk mange med dannebrogsflag, som vinkede og hilste på os. Vi kunne også se, der var ved at blive gjort klar til afslutningen på Tour de France på søndag med tilskuerpladser langs ruten og afspærringer.

 I Boulogne-skoven mødtes alle 310 ryttere med deres pårørende. Der blev serveret sandwich og drikkevarer, og vi hyggede os i solen. Vi fik at vide, at indsamlingen til Børnecancerfonden havde været en stor succes i år. Den var også en succes for vores hold fra Bramming, da vi faktisk er det hold, der har samlet mest ind. Indsamlingen er ikke slut endnu, og man kan stadig donere.

Da vi skulle cykle de 10 km til vores hotel, var det blevet myldretid, og det var lidt af en prøvelse at komme gennem centrum af Paris. Vi havde endda en punktering undervejs så turen tog over en time. Endelig kunne vi slappe af. Cyklerne blev læsset ind i en lastbil, der tager dem med til Danmark. Efter et velfortjent bad, spiste hele vores hold en dejlig middag på hotellet og der var høj stemning med sjove taler, og vi holdt længe ud. For en gangs skyld skulle vi jo ikke tidligt op at cykle næste dag.