Foto: Larn Horn
Foto: Larn Horn

Jeannette havde det forfærdeligt, da hun endelig tog sig sammen og tastede nummeret til sin kæreste Andreas. Den 20-årige kvinde havde godt nok så småt indstillet sig på, at hendes store kærlighed nu ville forsvinde for altid. Sådan var det nemlig gået flere gange med andre fyre, når Jeannette fortalte dem, at hun havde sklerose.
 
– Alle de andre var jo smuttet. Hvorfor skulle han ikke også gøre det? Derfor ringede jeg også til ham og sagde det. Det var jo ingen grund til, at han kørte helt fra København til Aalborg, hvis han ikke ville have noget med mig at gøre. Så skulle han jo ikke køre den lange tur, fortælller Jeannette.

Kæresten blev
Men kæresten Andreas blev hos Jeannette og kom også på besøg i lejligheden i Aalborg den følgende weekend. Også selv om hun fortalte den fulde sandhed om den sygdom, der havde ramt hende helt uventet som 19-årige. Sklerose. En livsvarig og potentielt invaliderende lidelse.

Læs også: Birgitte fik hjertestop
  
Nogen kaldte hendes lidt rystende fingre for abstinenser. En ekskæreste præsenterede hende som ”min handicappede eks”. Særligt en episode står dog mejslet ind i Jeannettes hukommelse.
 
Hun står i det lokale supermarked. Hun går ned på hug for at få fat i en vare på nederste hylde, da hun falder. Pludselig ligger hun udstrakt på gulvet, mens et ældre ægtepar kigger på hende med et skarpt, fordømmende blik.
 
– De sagde, at de da godt kunne ringe efter en taxa. Det var jo tydeligt, at jeg var beruset. Der blev jeg ked af det. Jeg tror også, at ægteparret blev lidt overrasket, da jeg fik rejst mig op og sagde, at jeg altså havde sklerose, fortæller Jeannette, der særligt døjer med balance-evnen på grund af sygdommen.
 
Da sklerosen angreb Jeannette første gang, gik det ud over hendes venstre arm.
 
– Jeg vågnede, og armen var helt følelsesløs. Jeg troede, det var fordi, jeg havde sovet på den. Men da det blev ved, var jeg klar over, at det var mere alvorligt, fortæller Jeannette.

 
Skal passe lidt mere på
 Da det første chok for familien havde fortonet sig, viste det sig også, at Jeannette godt kan leve livet fuldt ud. Hun skal bare passe mere på end andre. Og så håbe på, at hun ikke får et angreb et af de kritiske steder – fx ved åndrætscentret.  Derfor kan jeg også genoptræne mig selv, når jeg har været ramt, fortæller Jeannette.

Og udenfor trækker hun cyklen frem for at komme med det endegyldigt bevis. Det var nemlig umuligt for hende at cykle efter et angreb af sklerose. Pludselig skulle hun lære det hele forfra. Og det gjorde hun.

Læs også: Kasseret af adoptivmor

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+