Heidi Seide Jacobsen

33-årige Heidi Seide Jacobsen havde opnået det vigtigste af alt det, hun drømte om: En mand, hun elskede, to små sunde og raske børn, et lækkert, nyt hus og en lille baby, der voksede i maven. Men så faldt bomben!

Et grusomt valg
Heidi fik konstateret en særlig ondartet slags brystkræft der indebar, at hendes graviditetshormoner virkede som gødning for den. Hun var nødt til at få en abort, hvis hun ville overleve den aggressive cancer.
– Det var så uvirkeligt. Jeg skulle slå mit barn ihjel, hvis jeg ville redde mit eget liv, fortæller Heidi, der valgte at satse alt på den familie, hun allerede havde. Hun slugte en pille, der ville slå fosteret ihjel, og næste dag måtte hun føde.
– Det var så skrækkeligt, fortæller Heidi.

Hun er stadig vores pige
I dag ser raske Heidi lettet tilbage på et godt behandlingsforløb, men to ting ville hun gøre om, hvis hun kunne.
– Jeg ville have set mit barn. Det har jeg fortrudt mange gange. Ligesom jeg har fortrudt, at vi ikke selv begravede lillesøster. I dag ved jeg kun, at det blev en lille velskabt pige på 520 gram, og at hospitalet lod hende begrave i de ukendte spædbørns gravsted på kirkegården bag Svendborg Sygehus. Jeg har været der en gang, men det er bare en plæne, og jeg ville gerne have haft en sten og et sted at tage hen. For hun er jo stadig vores pige, selv om hun ikke fik en chance i livet, og vi aldrig mødtes. 


LÆS OGSÅ:

Måtte abortere i 21. uge

Jeg får aldrig mit eget barn

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+