Maria Hylleberg fra Sommer i Sunny Beach
Fotos: Jacob Ljørring og TV3

For tre år mistede Maria Hylleberg fra Divaer i Junglen og Sommer i Sunny Beach sin far. I flere år havde hun kæmpet for ham, da han var stiknarkoman og ofte levede på gaden.

Maria er ellers vokset op i Vissenbjerg på Fyn, hvor hun har haft et dejligt og trygt liv. Men en del af hendes liv har altid handlet om at passe på sin far.

Marias far var tit i hendes lejlighed, hvor han fik lov til at køre sin egen rytme. Stofferne gjorde, at han kun sov få timer ad gangen, så nætterne tilbragte han på Marias sofa med Discovery Channel i fjernsynet.

Læs Marias historie om at have en far, som er narkoman


Maria Hyllebergs far var narkoman
Maria med sin elskede far

Fjernsynet kørte for fuld drøn
Maria har haft svært ved at slippe sin far. Først her tre år efter hans død har hun været i stand til at slette hans nummer fra sin telefon.

– Det var en milepæl, da jeg gjorde det, siger Maria, som netop er blevet student, som faderen ønskede.

Hun har også lært at leve med savnet. Blandt andet, fordi hun føler, at han stadig er hos hende.

I løbet af året er der en række særlige datoer, hvor hun uden undtagelse drømmer om ham.

– I drømmene er han meget tydelig, og jeg bilder mig ind, at han har været på besøg. Det har hjulpet mig meget, siger Maria, som en nat vågnede ved, at fjernsynet kørte med Discovery Channel på fuldt drøn. En kanal, hun med sikkerhed aldrig selv ville slå over på.

– Jeg er helt sikker på, han sad i sofaen den nat, smiler hun.


Maria har fået et nyt liv og er blevet mange kilo lettere siden Divaer i Junglen - Læs her, hvorfor hun skulle tabe sig...

Det er ikke kun Maria, der tror på det overnaturlige. I galleriet her kan du se flere af vores læseres overnaturlige historier:

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+