Det har været kendt et stykke tid, men nu siger vi det igen. Kaffe er ikke nær så usundt, som man tidligere har ment. Kaffe er faktisk mere sundt end usundt...
Hver dansker drikker i gennemsnit tre til fire kopper kaffe om dagen. Og det skal vi endelig blive ved med, viser en ny undersøgelse fra Vidensråd for Forebyggelse, der sammen med Kræftens Bekæmpelse har set på, hvordan kaffen påvirker vores helbred.
Forskerne har samlet og analyseret de vigtigste videnskabelige undersøgelser om kaffes indflydelse på helbredet.
Og for en gangs skyld er der grund til at holde fast i en vane.
For tre-fire kopper kaffe om dagen skader ikke helbredet. Tværtimod tyder undersøgelsen på, at den sorte drik kan være med til at holde diverse sygdomme på afstand, skriver bt.dk

DRIK KAFFE MOD KRÆFT

Kaffe nedsætter faren for tyktarmskræft ifølge forskere fra National Cancer Institute, som har fulgt en halv million amerikanere gennem 15 år, og set nærmere på deres kostvaner, livsstil og sundhed.
De personer, der drak mindst fire kopper kaffe dagligt, reducerede kræftfaren med 15 procent. Det gælder både for kaffe med og uden koffein.

Forebyggelse af sygdomme
Meget tyder på, at kaffen kan forebygge en lang række sygdomme som fx type 2-diabetes, Parkinsons sygdom og en del af kræftsygdommene. Samtidig kan kaffen støtte dig i dit vægttab, da den er helt kaloriefri. Kaffe indeholder en del bitterstoffer, og dem ser du ellers ikke så ofte i maden. Derfor er kaffe et godt supplement til dine daglige smagsoplevelser.


Du får her flere gode råd omkring kaffedrikning:

● Nyd din kaffe lige efter frokosten. En lille god kop som afslutning gør, at du ikke får trang til det søde.

● Lav en rigtig god kop kaffe og nyd et stykke mørk chokolade af en høj kvalitet dertil, fx kl. 20 hver dag. Og glæd dig så til denne afslutning på din dag.

● Find ud af, hvornår du har mest brug for din kaffe. Hvis du kan undvære den om morgenen og i stedet drikker te, så kan du bedre bruge kaffen som opkvikker senere på dagen.

● Drik kaffe i dens forskellige former, fx som espresso, lattè, eller hvad du nu synes smager bedst. Jo flere varianter du kan lide, jo flere muligheder har du for at tilfredsstille dine smagsløg.

Sidste nyt: Kaffe er en hjertestyrker

Kaffe kan mindske faren for hjerteproblemer ifølge en undersøgelse blandt 150.000 mænd og kvinder. De personer, der drak en til to kopper kaffe om dagen, havde 11 procent lavere risiko for hjerteproblemer, end dem der slet ikke drak kaffe.

Men over fem kopper kaffe er ikke godt for hjertet, beretter fagtidsskriftet Circulation Heart Failure. Kaffen sænker blodtrykket og tendensen til type 2-sukkersyge.

I galleriet nedenfor kan du se masser af lækre retter med kaffe...

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+