Foto: Morten Mejnecke og privat
Foto: Morten Mejnecke og privat

Carole fik ikke sin nyfødte dreng op på brystet. Han blev skrigende rakt over til en anden kvinde, som havde stået ved siden af under hele fødslen med tårerne løbende ned ad kinderne, nervøs og spændt. Men tårerne var af glæde. Det hele havde været for hendes skyld.

Læs også: Jeg søger en dansk rugemor


Rugebarn nr. 2 og 3 var enæggede
tvillingepiger. I dag er de 15 år.

– Jeg var hele tiden klar over, at han ikke var min. Han skulle med sin mor hjem. Jeg græd en lille smule, men jeg var jo også påvirket af fødselshormoner. Jeg knyttede mig først til mine egne børn, efter jeg havde født dem, så jeg var ikke bange for, at jeg ville fortryde.
 
Det var så bekræftende at se hendes glæde over at blive mor, at det var det hele værd.

Jeg ønskede at give den gave til kvinder som hende, der ikke selv kunne føde, fortæller 45-årige engelske Carole Horlock, da Ude og Hjemme besøger hende i hendes hjem nær Bordeaux i Frankrig.

 

Ønskede at hjælpe
Carole var 28 år og boede alene i en lille lejlighed med sine to små piger, Stephanie, som var fire år, og Megan, som stadig var baby. Livet som eneforsørger var ikke nemt. Carole delte job på et vaskeri med sin mor. På den måde kunne hendes mor også hjælpe med at passe pigerne, når Carole arbejdede.

 Men det var slet ikke udsigten til ekstra penge, der gav Carole lyst til at være rugemor.
 - Mine forældre havde et vennepar, som aldrig fik børn, og det fyldte meget i min barndom. Jeg havde så ondt af dem. Det faldt mig slet ikke ind, at jeg kunne få penge for det.

 Dengang i 1995 var rugemødre så nyt et fænomen, at der hverken var regler eller priser, hverken juridiske eller uskrevne, forklarer Carole. Kontakten til det barnløse par fik hun via foreningen COTS, som Englands første rugemor havde stiftet.

 Carole mødte parret allerede et par uger efter, at hun havde besluttet sig, og det var nærmest kærlighed ved første blik.

 – Vi klikkede bare så godt sammen. Hvis jeg havde mødt dem i en anden sammenhæng, var vi også blevet venner, er jeg sikker på.

Hun og manden havde længe forsøgt at få børn i bl.a. et æg-deling-program, men hendes livmoder virkede ikke, og hun var ved at være for gammel til at adoptere. De var sådan et dejligt par, og jeg var sikker på, at de ville være fantastiske forældre, fortæller Carole.

Efter fødslen ville den anden kvinde ikke forlade Carole. Hun sad ved fodenden og græd og sagde ”Jeg føler, at jeg stjæler noget fra dig” og ”Jeg kan da ikke bare lade dig ligge her helt alene”.


Læs også om danske Anne Dorthe, der føder børn til de rige

Fødte for anden gang
– Det hele havde været så dejlig en oplevelse, at jeg fik lyst til at gøre det igen. Så jeg gik i gang med at lede efter et nyt par. Det viste sig, at det par, jeg havde født for, også ledte efter en ny rugemor, så deres søn kunne få søskende.

Jeg spurgte hende, hvorfor de ikke bare havde spurgt mig, og hun forklarede, at jeg jo allerede havde gjort så meget for dem, at hun umuligt kunne bede mig om at gøre mere. Men der var jo ikke noget, jeg hellere ville, husker Carole.

– Jeg lå på briksen, og hun sad ved siden af med sin søn, da sygeplejersken spurgte, om jeg har nogen tvillinger i familien, fordi hun kunne se to fostre.

 10 dage før termin gik vandet, og på 14 måneder havde hun givet den anden kvinde tre børn og sikret en veninde for livet.

 

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+