Journalist og forfatter Mikkel Milsgaard har skrevet bogen "Susan-sagen - på sporet af en barnemorder", som på ny puster liv i sagen om 12-årige Susan Hansen, der blev fundet kvalt i en grøft uden for Fredericia den 31. januar 1992.

Bogen om Susan-sagen

”Susan-sagen - på sporet af en barnemorder” udkommer den 12. oktober og kan købes på www.turbineforlaget.dk

Fantomtegning

Sagen er stadig uopklaret, men en fantomtegning giver nu fornyet håb om en opklaring. Ifølge teorien, som fremlægges i bogen, kørte en mand rundt i det Syd- og Sønderjyske i perioden både før og efter drabet, hvor han bortførte små skolepiger i sin bil.

Læs historien om Sigrid, der efter flere års misbrug dræbte sin far som hævn her...

Mordet på Susan Hansen
Susan som 12-årig

Vidne så manden

Første tilfælde var i Aabenraa i 1988, hvor et vidne tilfældigvis observerede manden, da han bortførte en lille skolepige på vej hjem fra skole. Det er ud fra denne vidnebeskrivelse, at bogens forfatter har fået udarbejdet en fantomtegning.

Sjælden firehjulstrækker

Manden kørte på dette tidspunkt desuden rundt i en sjælden sølvgrå Mitsubishi Pajero Canvas firehjulstrækker med lys kaleche eller hardtop. Siden er han formentlig skiftet over til en lille, rød personbil. Men det er altså på grund af fantomtegningen, som kædes sammen med et billede af den sjældne firehjulstrækker, at der er opstået fornyet håb om opklarende henvendelser.




En familie fra Jylland er i flere år blevet terroriseret af en pyroman - læs deres historie her...

Flere barnemord

Bogen, der er en dokumentarisk gennemgang af Susan-sagen, drager desuden paralleller til en række andre uopklarede og opklarede barnedrab i Danmark med pædofile motiver. Herunder sagen om 10-årige Susan Rasch Ipsen fra Brøndby Strand i 1998, 12-årige Mia Teglgaard Sprotte fra Benløseparken i Ringsted i juni 2003 samt 10-årige Sonja Emborg fra Mjels ved Aalborg i juli 2003.

Grufulde drabsmænd

Grufulde drabsmænd som Amagermanden og Maskemanden blev begge afsløret på grund af fantomtegninger mange år efter deres forbrydelser. Maskemanden endda på grund af fantomtegningen og en bil, der blev kædet sammen. Han slog i juli 1995 den otteårige tyske børnehjemsdreng Dennis Rostel ihjel og begravede ham i Skånsø Plantage mellem Holstebro og Skive. Først 16 år efter blev sagen opklaret. Kan det samme ske i Susan-sagen?

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+