Horoskop, Astrologi, Skytten

Året handler for dig som skytte om at finde din indre ro.
Det gør du bedst ved at rejse, så jo mere du kommer ud og oplever verden, jo bedre vil du have det.

SÅDAN BLIVER 2010:

Kærligheden
I januar kan du godt være lidt rastløs – der skal ligesom ske noget.
Især hvis du er single, har du et større behov for at komme ud blandt andre mennesker.

Der vil da også være gode muligheder for en hurtig flirt, men hvis du leder efter noget mere vedvarende, er det ikke nu, du finder ham/hende.
Er du i parforhold, kan samværet godt knirke en smule, nok mest fordi du savner initiativ fra din partner.
Men hvad gør du selv for, at forholdet skal være godt?

I marts/april kommer der igen ro over dig – du har ikke længere så travlt med at finde den eneste ene, og er du i forhold, ja så har I fundet melodien igen.
I denne periode vil du – uanset om du har en kæreste elller ej – have godt af at komme ud og rejse.
Det vil give dig en følelse af frihed, og det vil komme din partner til gode.

Er du single, venter dig en forelskelse i løbet af sommeren, og det kunne godt tænkes, at den udvalgte er en udlænding.
December byder på genforening, så har du haft et brud, kunne det tænkes, at I fandt sammen igen.

Familien
Når et nyt år begynder, tænker vi altid lidt mere over tingene, og det samme gør du.
Du føler dig rastløs og har lyst til at flytte eller på anden måde ændre din hverdag.
I virkeligheden handler det om, at du keder dig, og det kan have noget med din jobsituation at gøre – så er du ikke tilfreds på arbejdet, skal du finde et andet.

I marts er du/I meget frugtbare, så har I planer om at få børn, er der gode muligheder for dette.
Dog er det vigtigt, at du mærker efter, så du ikke bare bliver gravid, fordi du keder dig og ikke rigtig ved, hvad du skal.

April er meget hektisk. Det kan være, at I laver ændringer i jeres hjem, eller det kan være, at I nu skal forberede jer på familieforøgelsen.
Sommeren og efteråret står i børnenes tegn, og her kan du lige så godt indstille dig på, at det er dem, der fylder.

I slutningen af året er det den ældre generation, som fylder. Måske har din gamle mor brug for hjælp eller en anden i familien.
Ræk hånden frem og gør det til noget hyggeligt at hjælpe.

Arbejde og økonomi
I foråret gør du dig mange tanker omkring din økonomi.
Det kan tænkes, at du gerne vil investere, eventuelt i en ny bolig, eller det kan være, at du gerne vil spare op til en længere udlandsrejse.

Samtidig er du inde i en periode, hvor du måske får et nyt job og derved måske tjener flere eller færre penge.
å i denne fase af dit liv er det en god ide at få kontakt med en god rådgiver, som kan fortælle dig, hvad du har og ikke har.

Og så skal du ellers bare kaste dig ud i dine investeringer og tro på, at det nok skal hænge sammen det hele.
I midten af september har du heldet på din side, det kan være, at du vinder lidt penge eller måske på anden vis gør en hurtig fortjeneste.

Er du på udkig efter et nyt job, så er det også i september, du skal sende dine ansøgninger af sted.
I løbet af efteråret kan du få en ny hobby, og det kan ligefrem være, at du senere kan tjene penge på den.

Årets bedste råd: Udvid din horisont.

Kommentar

  • 03. marts 2010 - kl. 12:33
    omg. nice! d; jeg bliver ikke gravid :D
Kom til FEMINA livsstilsmesse!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk