Jordbær med is, chips og pebersauce
Foto: Jacob Ljørring

4 personer

Det skal du bruge:

500 g jordbær
Ca. 1 l vaniljeis
Lidt citronmelisse til pynt

Chips:

10 jordbær
60 g rørsukker
1 knsp. vaniljesukker

Sauce:

1 dl mørk sirup
2 dl appelsinsaft
1 dl citronsaft
2 tsk. syltede grønne peberkorn
1 dl orangelikør (Grand Marnier, Cointreau e.l.)
1 dl piskefløde


Sådan gør du:

Chips:

Skær jordbærrene i tynde skiver og læg dem på bagepapir. Rør sukker og vaniljesukker sammen og drys det på skiverne. Bag dem i ovnen ved 110° i ca. 1 time, til jordbærskiverne er helt tørre. Lad dem køle af. Opbevar dem i en bøtte med tætsluttende låg, så de ikke bliver bløde.

Sauce:

Varm siruppen i en gryde, til den begynder at boble. Tilsæt appelsin- og citronsaft og lad det koge ned til det halve. Mos peberkornene lidt og kom dem i gryden sammen med orange-likøren. Lad det koge i et par minutter og tilsæt derpå fløden. Lad det koge i endnu 4–5 min. og lad saucen køle af.

Skyl jordbærrene og anret dem med is, sauce og chips. Pynt med lidt citronmelisse.


Skønne jordbær:










Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+