1 kage giver 8-10 stk.
 
3 bunde:
 4 æggehvider
200 g flormelis

2 store spsk. mel
100 g finthakkede mandler
 
Creme
 1½ dl sødmælk
1½ dl fløde
 ½ vaniljestang
 30 g sukker
 2 æggeblommer
 1½ tsk. maizenamel 

 Prøv også: Blommekompot med mascarponecreme

Øvrigt fyld
 ¼ l piskefløde pisket til skum
 400 g friske hindbær
 50 g hvid chokolade
 
Creme: Hæld mælk og fløde i en lille gryde. Tilsæt den flækkede vaniljestang og halvdelen af sukkeret. Varm blandingen op under omrøring. Pisk imens æggeblommerne med resten af sukkeret og maizenamel. Når flødeblandingen damper, hælder du den langsomt og under piskning i skålen med æggeblommer. Hæld crememassen tilbage i gryden og varm det hele op under omrøring. Lad cremen koge i 1 minuts tid med bobler fra bunden, så er den klar.
 
Bunde: Tænd ovnen på 120° (varmluft). Beklæd 3 bageplader med bagepapir og drys et tyndt lag mel på papiret. Pisk æggehviderne, til de er næsten stive, og tilsæt så flormelis lidt efter lidt. Vend til sidst mel og finthakkede mandler i og fordel marengsmassen på de 3 bageplader – spred massen ud i cirkler med en diameter på omtrent 25 cm.
 
Bag hver plade i 25 min. Mærk forsigtigt på marengsoverfladen – den skal være sprød, men ikke brun. Lad bundene køle af og træk forsigtigt bagepapiret af – hvis det hænger ved, kan du fugte bagsiden af bagepapiret lidt – det hjælper. Læg en bund på et smukt fad. Fordel halvdelen af den afkølede creme på bunden og drys med halvdelen af hindbærrene. Læg en ny bund på og gentag med creme og hindbær. Læg sidste bund på toppen, dæk med flødeskum og riv hvid chokolade over. Så er der hindbærfragilité.

Prøv også: Pære med karamel og vaniljesauce

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+