Laks med rucola-pesto
Foto: Martin Tanggaard

4 personer 

Det skal du bruge:

800 g lakseside
½ tsk. groft salt
Ca. ½ glas rucola-pesto

Salat:

3 rødløg
1 blomkål
2-3 spsk. olie
1 potte persille

Dressing:

3 spsk. flydende honning
3 spsk. balsamicoeddike
Salt og peber


Sådan gør du:

Salat:

Skær løget i grove både. Steg dem eller kom dem rå i salaten. Del blomkålen i små buketter og skær stokken i små tern. Blanchér blomkål og stok i letsaltet vand i 2 min. og lad det dryppe af. Steg løg og blomkål i olie i 2-3 min. – de skal have lidt bid (løgene kan også kommes rå i salaten). Vend det hele med hakket persille.

Dressing:

Rør honning og balsamico sammen. Smag til med salt og peber. Vend dressingen med grøntsagerne og lad dem trække i ½ time.

Laks:

Opvarm ovnen til 160°. Gå laksen efter og fjern eventuelle ben. Krydr med salt. Lad det trække, til ovnen er varm. Bred pestoen over laksen i et jævnt lag. Bag laksen i den varme ovn i ca. 25 min.

Tilberedningstid:

Ca. 1 time, heraf arbejdstid ca. 30 min.



Godt med fisk:

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+