Laks og ’couscous’ af blomkål
Foto: Martin Tanggaard

4 personer 

Det skal du bruge:

600 g laksefileter
Salt
Ca. ½ dl sød chilisauce

’Couscous’ af blomkål:

2 blomkålshoveder
2 finthakkede løg
Ca. 3 spsk. olie
1 spsk. mild karry
1 potte persille
Salt


Sådan gør du:

Laks:

Krydr laksefileterne med lidt salt. Lad dem trække, til ovnen er opvarmet til 160°. Læg fisken i et ovnfast fad beklædt med bagepapir, pensl med chilisauce og sæt fadet i ovnen i ca. 12 min. Fisken er færdig, når den har skiftet farve, og kødet fornemmes fjedrende ved et let tryk på toppen.

’Couscous’ af blomkål:
 
Skyl blomkålshovederne og dup dem tørre. Riv dem groft, inkl. stokken. Sautér blomkål og løg i olie på en stor pande, uden at det tager farve (3-4 min.). Øg varmen og lad karryen stege med i ½ min. Tag panden af varmen. Vend hakket persille i og smag til med salt.

Tilberedningstid:

Ca. 30 min., heraf arbejdstid ca. 25 min.

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+