Grillet svinekød og grøntsager
Foto: Martin Tanggaard

4 personer 

Det skal du bruge:

Ca. 800 g nakkekoteletter
2 spsk. olie
1½ tsk. timian, salt og peber

Grøntsager:

500 g pebersnack-mix
2 courgetter
4 løg
2 spsk. olie
Ca. 1 tsk. grillkrydderi, salt og peber

Dipsauce:

50 g cremefraiche 18 %
1½ spsk. grovkornet sennep, salt


Sådan gør du:

Dipsauce:

Rør cremefraiche med sennep og smag til med lidt salt. Gem saucen til senere.

Grillspid I:

Skær kødet i tern på 1½ x 1½ cm. Vend dem med olie og timian og krydr med salt og peber. Træk kødternene på spid.

Grøntsager:

Flæk peberfrugterne på langs og fjern kerner og hinder. Skær courgetterne i tynde skiver på langs. Skær løgene i halve. Pensl med olie og krydr med grillkrydderi, salt og peber. Grill først løgene møre, evt. på et stykke alufolie, (5-8 min. på hver side afhængig af størrelse). Grill derpå resten af grøntsagerne i 2-3 min. på hver side. Krydr.

Grillspid II:
 
Grill kødspiddene på alle sider (8 min. i alt).

Tilberedningstid:
 
Ca. 45 min., heraf arbejdstid ca. 35 min.

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+