Hovedret til 4 personer 

Ingredienser til grillet makrel

4 små makreller
Salt og friskkværnet peber
1 bundt dild
2 forårsløg
Olie

PRØV OGSÅ: Ovnbagt sej med perlebyg
 

Fremgangsmåde til grillet makrel

Makrel kan oftest købes urensede. Bed din fiskehandler om at rense dem eller gør det straks selv, når du kommer hjem. Skyl fiskene godt ind- og udvendigt og dup dem med køkkenrulle. Gnid dem med salt og peber og fyld bugene op med finthakket dild og snittet forårsløg.

Pensl fiskene med olie, inden du lægger dem på grillen. Grillen må ikke være for varm, men på den anden side er det superlækkert med det sprøde skind, som en god varme giver. Det vanskelige ved at grille makreller er, at fedtet fra dem nemt bryder i flammer, hvis det drypper ned i kullene. Læg derfor kullene i midten af grillen og læg fiskene på langs lige ved siden af. Det mindsker risikoen for åben ild.

Grill makrellerne i ca. 6 min. på hver side, så er de gennemstegte.

Skær hovedet af fiskene og stil dem med bugen i vejret. Få vha. en kniv forsigtigt den ene side til at slippe benene og træk så benene ud af den anden halvdel.

PRØV OGSÅ: Grillet steak med kryddersmør
 

Ingredienser til peberrodscreme

1 stykke frisk peberrod, der kan give ca. 4 spsk. fintrevet rod
2 tsk. citronsaft
Fintrevet skal af ¼ usprøjtet citron
½ tsk. salt
½ tsk. friskkværnet peber
½ tsk. sukker
1 dl cremefraiche 18 % 

Fremgangsmåde til peberrodscreme 

Skræl peberroden og riv den fint på et rivejern. Bland peberroden med citronsaft, fintrevet citronskal, salt, peber og sukker. Lad det trække et par minutter og bland det så med cremefraiche. Stil peberrodscremen på køl og rør den godt igennem inden servering.

PRØV OGSÅ: Flankesteak med kartoffelsalat

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+