Grillet bøf og grøntsager med persillepesto
Foto: Martin Tanggaard

4 personer 

Det skal du bruge:

1.000 g hakket svine- og kalvekød 8-12 %
Salt og peber
Olie til pensling

Grøntsager:

¾ kg gulerødder
1 pebermix (3 stk.)
4 løg
Olie til pensling

Persillepesto:

1 potte persille
2 spsk. mandler
1 fed hvidløg
Ca. ¾ dl olie, salt

Prøv også: Højrebsbøf med grillede grøntsager


Sådan gør du:

Persillepesto:

Skyl persillen og dup den tør. Kør i foodprocessoren persillekviste inkl. de tynde stilke, mandler og hvidløg, til der er opnået en grofthakket masse. Tilsæt olien i en tynd stråle, mens der køres. Smag til med salt.

Grøntsager:
 
Skræl gulerødderne og skær dem igennem på langs. Flæk peberfrugterne, fjern kerner og hinder og del frugterne i kvarter. Pil løgene og skær dem i kvarter. Pensl alle grøntsagerne med olie og læg dem på grillen. Tag dem af, efterhånden som de er møre.

Bøffer:

Form kødet til 6-8 lige store bøffer. Krydr med salt og peber. Grill bøfferne efter grøntsagerne i 4-5 min. på hver side, eller til de netop er gennemstegte. Servér pesto til.

Tilberedningstid:

Ca. 45 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.

Prøv også: Bøf og salat med mango

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+