Skinkemedaljon og kartofler med danablu
Foto: Martin Tanggaard

4 personer 

Det skal du bruge:

Ca. 1 kg skinkemedaljoner
Salt og peber
1 spsk. olie + 1 spsk. smør

Kartofler:

800 g små kartofler
2 spsk. olie
6 modne blommer
50 g danablu
Salt og peber

Prøv også: Marinerede skinkespid og mango-relish

Sådan gør du:

Kartofler:
Opvarm ovnen til 220°. Skrub kartoflerne rene og skær dem i halve. Dup dem tørre og vend dem med olie på en plade med bagepapir. Sæt pladen i den varme ovn i 15 min.
Befri blommerne for sten og skær dem i kvarter. Tag kartoflerne ud. Fordel blommer og danablu over dem. Sæt pladen i ovnen igen i ca. 10 min., eller til alt er mørt, og osten smeltet. Krydr med salt og peber.

Skinkemedaljoner:

Dup skinkemedaljonerne tørre. Krydr med salt og peber og brun dem i fedtstoffet i 1 minut på hver side ved god varme. Dæmp varmen til middelstærk og steg dem i yderligere 2 min. på hver side, eller til de er gennemstegte.

Tilberedningstid:

Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 20 min.

Prøv også: Paneret skinkeschnitzel med tomatsauce

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+