Fish & chips
Foto: Martin Tanggaard

4 personer 

Det skal du bruge:

2 pk. torskefilet a ca. 300 g
25 g hvedemel, salt og peber
1 sammenpisket æg
100 g rasp
Olie til stegning

Chips:

4 bagekartofler
2 spsk. olie
Salt

Ærter:

400 g ærter (frost), salt
1 spsk. smør

Tilbehør:

Mayonnaise

Prøv også: Pasta og muslinger

Sådan gør du:

Chips:

Skrub kartoflerne rene. Skær dem i både og dup dem tørre. Vend dem med olie på en plade med bagepapir. Steg dem i en 210° varm ovn i 25-30 min., til de er møre og sprøde. Krydr med salt mod slutningen.

Fish:

Skær fisken i mindre stykker. Kom mel krydret med salt og peber, æg og rasp i hver sin skål. Vend først fiskestykkerne i mel og ryst det overskydende af. Dyp dem derpå i æg og til sidst rasp. Steg dem møre og gyldne på en pande i rigelig olie i 2-3 min. på hver side.

Ærter:

Kog ærterne i letsaltet vand, til de er møre. Lad dem dryppe af og mos dem sammen med smørret.

Tilberedningstid:

Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 25 min.

Prøv også: Stegt flæsk og persillesauce

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+