Sund kage
Foto: Martin Tanggaard

(27 personer)

Det skal du bruge:
6 æg
1½ dl flydende margarine
200 g sukker
200 g hvid hvede
200 g hvedemel
50 g kokosmel
4 tsk. bagepulver
3 spsk. kakaopulver
4 dl minimælk

Eventuel pynt:
Brun glasur eller 100 g chokolade 85 %
25 g kokosmel


TIP

  • Ønskes chokoladeovertræk, drys da chokoladen ud over den bagte kage. Lad chokoladen smelte og smør den ud, så hele kagen er overtrukket med et tyndt, jævnt lag. Drys derpå med ristet kokos.
  • Ønskes glasur, skal kagen først afkøle. Rør flormelis og kakaopulver sammen med vand og fordel blandingen over kagen. Drys derpå med kokosmel.
Sådan gør du:
1. Del æggene.

2. Pisk æggehviderne stive og sæt dem i køleskab til senere anvendelse.

3. Rør flydende margarine og sukker sammen og tilsæt æggeblommerne en ad gangen.

4. Bland hvid hvede, hvedemel, kokosmel, bagepulver og kakaopulver sammen og tilsæt blandingen skiftevis med mælken. Pisk dejen godt igennem.

5. Vend forsigtigt æggehviderne i dejen.

6. Kom dejen i en bradepande (35 × 40 cm) med bagepapir.

7. Bag kagen ved 200° varmluft i 30-35 min.


Energi pr. person:
60 g kage uden pynt = 150 kcal/630 kJ
Protein: 10 % (4 g)
Fedt: 39 % (7 g)
Kulhydrat: 49 % (19 g)
Tilsat sukker 20 % (7,5 g)
Kostfibre 2 % (2 g)

Dommerkommentar:
Endnu et godt bud på Klassens kage. Den bitre chokolade og den fede kokos smager godt sammen med det søde og let salte.


Bearbejdning af opskrifter: Lise Brinkman Madsen, professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Få en slankevægt og start vægttabet idag!
Trænger du til at tabe dig?
VÆLG
Nej, jeg er godt tilfreds
Jeg vejer 5 kilo for meget
Jeg vejer 5-10 kilo for meget
Jeg vejer 10-20 kilo for meget
Jeg vejer mere end 20 kilo for meget
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk