Foto: Jacob Ljørring og privat
Foto: Jacob Ljørring og privat

48-årige Rita Pedersen  fra Toreby på Lolland  har truffet sit livs beslutning.  Aldrig nogensinde vil  hun være overvægtig igen,  og for at understrege den beslutning  har hun tømt sit  klædeskab for tøj i størrelse  alt for stor. Ikke så meget  som et par bukser i størrelse  XX large har overlevet som  et minde. Alt er kasseret.

I flere år har hun været  kvinden, som helst ville  være usynlig. Kvinden, der  krøb langs panelerne og  helst ønskede at falde i med  tapetet. Badevægten viste  101 kilo, og det var pinligt,  syntes hun. Så Rita havde  det bedst derhjemme.

Læs også: Blev slank og fik et nyt liv

– Jeg gemte mig bag min  mand, når vi var ude blandt  andre, og havde slet ikke lyst  til at være sammen med andre.  Jeg følte, at de bagtalte  mig, fordi jeg var så stor, afslører  Rita, der først havnede  i kategorien overvægtig  for 10 år siden.


Rita vejede 101 kilo for otte
måneder siden.

Var deprimeret
Dengang mistede hun sit  job som køkkenassistent, og  lange dage uden indhold  gjorde hende deprimeret.  Højdepunktet blev køleskabets  indhold og det lokale  pizzeria.

 – En stor pizza med ekstra  ost var favoritten, husker  Rita, der ikke decideret var  nogen sukkergris med hang  til slik og kager.  Hendes last var chips, cola  og fastfood – i store mængder.

  Da vægten nåede 95 kilo  for et par år siden, forsøgte  hun for første gang at slanke  sig. Hun gik i gang med at tælle  kalorier og snittede og hakkede  grøntsager på livet løs.  Resultatet udeblev da heller  ikke, og Rita tabte sig knap 20  kilo.

 Men hun blev træt af at  tælle og træt af alle de grøntsager,  som hun ikke en gang  bryder sig som, siger hun.

Kom i gang med Dukan-kuren i dag!

Køb guide og opskrifter til Dukan-kuren i shoppen

Efter mange forespørgsler, kan du nu købe alle 5 tillæg med Dukan-kuren i vores webshop. Alle tillæg indeholder en guide samt opskrifter til Dukan-kuren - så er du nemt i gang med din slankekur.

Hvert tillæg koster kun 20,-

 

Led og ked af kure
Så hun tog samtlige kilo på  igen – plus seks mere.

Men så en onsdag, hvor hun  købte Ude og Hjemme, var der  en særlig slankekur med bladet.  Dukan-kuren hed den.

– Den var lige mig, fordi  man må spise masser af kød.  Så jeg tænkte, at det må  kunne lade sig gøre at tabe  mig med den kur, fortæller  Rita, der tømte indkøbskurven  med de sædvanlige  usunde madvarer og i stedet  fyldte den med oksekød.

Behøver ikke sulte
Da de første 10 kilo var  smidt, troede hun virkelig på  det. Denne gang ville det  lykkes.

I dag har hun så nået sit  mål. Rita er igen blevet den  slanke kvinde, som hun har  det bedst med at være, og  hun nyder igen at kunne  købe tøj i almindelige dametøjsforretninger.

 – Jeg hadede at købe tøj  og skulle i hvertfald ikke  prøve det i forretningen. Nu  nyder jeg det, og jeg har derfor  også advaret min mand  om, at mit tøjbudget nok bliver  større fremover, smiler  Rita glad. 


Læs også: Tabte sig og blev gravid

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+