Rabarbertærte
Foto: Jacob Ljørring

(8 portioner)

Rabarberkompot:

1½ kg rabarber
1 stang vanilje
½ dl vand
200 g sukker
8 g (2 tsk.) flydende sødemiddel

Dej:

½ dl rapsolie
1 dl yoghurt 0,1 %
150 g hvedemel
100 g fuldkornsmel
1 spsk. koldt vand
2 g (½ tsk.) flydende sødemiddel

Marengs:

4 æggehvider
25 g flormelis
4 g (1 tsk.) flydende sødemiddel
1 tsk. maizenamel


Prøv også: Kager du (næsten) altid må spise

Meld dig ind i Ude og Hjemmes Slankeklub i dag


Sådan gør du:

Rabarberkompot:

 Skær rabarberne ud i 3 cm lange stykker. Skær vaniljestangen igennem på langs, skrab kornene ud og kom skallen og kornene i en gryde med vand, sukker og sødemiddel. Lad det koge op, tilsæt rabarberne og bring det til kogepunktet igen. Tag gryden fra varmen og lad kompotten køle af. Sigt væden fra og kog den ned til en sirup, som herefter afkøles og røres
i kompotten.

Dej:

Kom alle ingredienserne til dejen i en skål og ælt dem godt sammen. Lad dejen hvile i en times tid, før den rulles ud og lægges i en tærteform på 22 cm. Fyld tærten med tørrede kikærter, linser e.l. og bag den i et kvarter ved 175°.
Hæld kikærterne fra og gem dem til en anden gang.

Marengs:

Pisk hviderne til en helt stiv masse med flormelis, sødemiddel
og maizenamel.

Hæld rabarberkompotten i tærtebunden og læg marengsen oven på.
Bag tærten ved 200° i ca. 20 min., til den er gylden.

Tip:

Nyd rabarbertærten med en kugle vaniljeis, fx fra ISIS.

Energi pr. portion
364 kcal / 1522 kJ
Fedt: 6 gram
Kulhydrat: 64 gram
Protein: 7 gram
Kostfibre: 9 gram


Prøv også: Pæretærte med ingefær

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+