Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

1. En daglig vitaminpille

Forkølelserne begynder at komme om efteråret. Men en daglig multivitamintablet giver immunforsvaret en hjælpende hånd.

Kapsler med mælkesyrebakterier er også en mulighed, fordi disse gode bakterier synes at styrke modstandskraften, ifølge indledende forskning.

2. Dråber mod snotnæse

Er du alligevel blevet forkølet, så prøv naturlægemidlet echinacea, også kendt som planten solhat. I bedste fald afkorter det forløbet med en dags tid.

Tag midlet, så snart du mærker symptomer, men lad være med at benytte det forebyggende.

Her får du 8 gode råd til, hvordan du bevarer energien og det gode humør i det mørke efterår...

VIGTIGT!

Frosne bær er også en mulighed, men pas på med hindbær. Frosne hindbær giver hvert år mange danskere diaré og opkast, fordi de indeholder noro-virus, der giver Roskilde-syge.

Husk derfor altid at varmebehandle frosne hindbær ved at tø dem op og lade dem koge i et minut for at dræbe virus. Plukkede du selv hindbærene i sommer, er faren heldigvis minimal.

3. Bær giver modstandskraft

Bær er guf for dit immunforsvar, fordi de er spækket med antioxidanter, vitaminer, mineraler og andre sunde plantestoffer.

Måske er du heldig at have fyldt fryseren i sommerens løb. Ellers kan du med fordel købe frosne bær, som stadig indeholder masser af sunde stoffer.

4. Naturkraft

Citrusfrugter og appelsiner er med deres mange C-vitaminer yderst nyttige for immunforsvaret.

Også hvidløg styrker forsvaret mod forkølelse og andre luftvejsinfektioner.

5. Grøn the styrker

Te, især den grønne, kan være med til at reducere faren for snotnæse og ondt i halsen, fordi te indeholder sunde stoffer af typen polyfenoler.

6. Rene hænder

Vask hænderne tit, især når du har rørt ved dørhåndtag, fælles keyboards og andre smittekilder. Det er en af de bedste måder at beskytte sig imod forkølelse, influenza og andre luftvejsinfektioner, som smitter, når man fører virus fra fingrene ind i næse, mund og øje.

Husk også børnenes fingre, som kan være et eldorado af forkølelsesvirus efter en dag i institution og skole.

7. Kaffe md sukkersyge

Drikker du kaffe for at komme i gang i morgenmørket, så glem den dårlige samvittighed.

Kaffen nedsætter blandt andet faren for type 2-sukkersyge ganske markant. Det samme gælder risikoen for kræft, blodpropper, demens og galdesten.

Se her, hvad kaffen også af godt for, og få en masse lækre kaffe-opskrifter...

8. Spis tit og lidt

Spis dig friskere med flere mindre måltider snarere end de klassiske tre store måltider. Så får hjernen en jævn strøm af næringsstoffer uden de kraftige svingninger i blodsukkeret, som opstår efter store måltider.

Hold dig så vidt muligt fra hvidt sukker, hvidt brød, kager, sodavand, hvide ris og andre fødevarer, hvorfra sukkeret ryger lige ind i blodet og forstyrrer blodsukkerbalancen. Vælg i stedet bælgfrugter, grove grøntsager og fuldkornsprodukter.

Skulle du alligevel for brug for en lille smule sukker, så se vores galleri med næsten sukkerfri kager her...

DU KAN OGSÅ...

... melde dig ind i Ude og Hjemme Slankeklubben. Du får en gave med ved indmeldelse og der er 90% chance for et vægttab.

Se mere her...

9. Slank i kulden

Trøst dig med, at kroppen forbrænder flere kalorier, når det bliver koldt. I et lokale med blot 15-16 grader forbrænder du 100-200 flere kalorier om dagen i forhold til almindelig stuetemperatur, fordi kroppens indbyggede varmeapparat i det såkaldte brune fedtvæv bliver aktivt.

Det kan gøre en forskel på en til to kilo om året, så det er også et argument for ikke at skrue varmen for højt op – foruden at du sparer på varmeregningen.


Bær giver modstandskraft skriver Jerk, så derfor har vi på udeoghjemme.dk samlet en masse lækre smoothies og juicer i galleriet nedenfor...

Se vores nyeste gallerier

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+