At drikke en kop slanke-the om dagen, og opnå et hurtigt vægttab, virker ganske tillokkende på mange. Da Pernille Aalund viste effekterne af kur-teen SeaSalt i programmet Q TV, var hun medvirkende til at starte hypen omkring slanke-the.

Ude og Hjemmes redaktion har derfor undersøgt sagen, og fundet flere undersøgelser der indikerer at visse typer af te, såsom Oolong te, Seasalt te og den kinesiske Pu-erh te har flere gavnlige effekter. Heriblandt også en forhøjelse af fedtforbrændingen, hvorfor de går under kategorien slanke-the. Forskere ved The University of Chicago har eksempelvis opdaget, at grøn the ser ud til at reducere appetitten, muligvis på grund af theens effekt på regulering af blodsukkeret.

LÆS OGSÅ: Det kan de forskellige typer af slanke-the gøre for dig


Diætisten om slanke-the: ikke vigtigere end sundhed og kost

Lisa Bolting er chefdiætist for SlankeDoktor.dk, som indgår i et samarbejde med Ude og Hjemmes Slankeklub. Hun er forbeholden overfor effekten af slanke-the:

- Så let er det desværre ikke. Nogle typer af the vil virke vanddrivende, og andre vil give dig flere toiletbesøg.

Det betyder i sig selv at vægten vil falde lidt, men den vil ikke blive ved med at reduceres. Og det er ikke det samme, som at du taber dig.

Vægttab handler om fedtreduktion. Hvis du drikker meget the, kan du også være så heldig at have mindre lyst til andre fødevarer, da du fylder din mave med væske. Dette kan også give et lille vægttab, men igen er det altså ikke din te, som slanker dig.

Drik den the du har lyst til – men overdriv ikke.

Klik her, hvis du vil læse mere om Slankeklubben - og få nogle gode tips med på vejen.

 

Vær opmærksom på dit helbred

Hvis du jævnligt drikker slanke-the, som har en indvirkning på din forbrænding, er der nogle ting du skal være opmærksom på.

Nogle typer af slanke-the indeholder små mængder laksativer og er vanddrivende, så hvis du oplever hovedpine eller andre tegn på væskemangel, er det en god ide at skære ned.

Sørg derfor for at drikke slanke-the i moderate mængder ad gangen.  Du får nemlig ikke en større effekt af at drikke meget slanke-the på én gang -  det er langt vigtigere hvor længe du gør det.

Hvis du tager receptpligtig medicin, skal du også være opmærksom på om din medicin påvirkes af urterne i din slanke-the. Endelig er det værd at notere, at slanke-the ikke kan anbefales hvis du for eksempel er gravid eller ammer.

LÆS OGSÅ: Disse positive effekter har kaffe på dit helbred

Se vores nyeste gallerier

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+