Træn med Birgitte Nymann
Spark dig i form
fredag 22.2.13
- Af Birgitte Nymann, foto: Martin Tanggaard, AOP
Træn din balance og få pulsen i top.
Vil du have en udfordring? Vil du have forbrændingen løftet flere niveauer? Vil du træne din balance?
Sådan gør du:
Lav denne øvelse i fire minutter i træk. Hold pause i to minutter og gentag i fire minutter igen. Tjek, om ikke sveden springer af panden, og pulsen er i top. Det eneste, du skal bruge, er din krop og 1,5 x 1,5 meters gulvplads.
Øvelsen:
Træd frem på det ene ben og spark det andet ben så højt op i luften, du kan. Sænk benet igen og gentag med det modsatte ben. Husk, at du skal sparke – som om du sparker på noget med fuld kraft. Jo kraftigere du sparker, jo højere puls og forbrænding.
LÆS OGSÅ: Fem tips til at sætte skub i forbrændingen
Birgitte Nymann
Birgitte Nymann er uddannet i idræt og har arbejdet med formidling af kost, træning og livsstil siden 1993.
Hun har skrevet om motion og velvære i Ude og Hjemme siden 2011 og er desuden foredragsholder og forfatter til en række bøger.