91% af medlemmerne i Slankeklubben taber sig - vil du være med?

 Der var engang – for ikke så længe siden – hvor folk stirrede efter Stine Solgaard, 26, når hun gik på gaden, fordi hun var ekstrem overvægtig. Det var før, kiloene begyndte at rasle af hende. Og hun – bogstaveligt talt – blev halveret. I dag, 70 kilo slankere, er der helt andre grunde til, at mænd og kvinder sender hende lange blikke.

– Selvfølgelig er det dejligt at blive set på – på den måde. Men jeg skal lige vænne mig til det. Det virker helt uvirkeligt på mig, at folk åbenbart synes, jeg er flot, siger hun. Livsmodet lyser ud af Stine Solgaard, der bor i Hørning vest for Århus og er alenemor til Oliver på fire år.

Læs også: Vi gjorde det - tabte 30 kilo

– Jeg er blevet et helt andet menneske. Ja, jeg har fået lyst til at leve igen efter at have været led og ked af det hele, fastslår hun. Før Stine Solgaard gik i gang med at tabe sig, var hun nået til et absolut psykisk nulpunkt. Hun vejede over 135 kilo, døjede med alle mulige vægtrelaterede skavanker og isolerede sig mere og mere.

– Det meste af tiden holdt jeg mig for mig selv i lejligheden. Jeg havde slet ikke mod på at komme ud blandt andre – eller forsøge at få et job. Det var en meget deprimerende tid, fortæller hun. Problemerne med overvægt har forfulgt Stine siden barndommen. Stines forældre forsøgte ihærdigt at retvise datteren  og få hende til at spise sundt – og dyrke motion – men hver gang hun så sit snit til det, brød hun mor og fars regler.

– Jeg havde en meget sød tand og spiste alt det slik, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg var også vild med kager, lyst brød, kakaomælk – ja, alt det usunde, siger hun. Hun fandt en forbundsfælle i en veninde, som var næsten samme størrelse som hende selv.

Læs også: Slap af og bliv slank

– Når vi var sammen, gik det hele lettere. Så kunne vi være imod resten af verden – og blive enige om, at det var de andre, der var noget galt med. Vi klædte os ens, ja, selv når der var hedebølge gik vi rundt i syv-otte lag tøj for at camouflere vores overvægt. Med overvægten fulgte drillerierne.

– Det var især drengene, som var slemme til at mobbe. De kaldte mig elefanten og tykke og andre ondskabsfulde ting. Jeg var nogle gange grædefærdig, når jeg kom hjem fra skole. Det ramte mig dybt.

Løj om vægten
Gennem årene blev det til mange forsøg på at tabe sig. Allerede i femte klasse fik hun ordineret slankepiller.
– Men ingenting hjalp. Jeg kan huske, at jeg løj om vægten, når jeg havde været hos skolesundhedsplejersken. Jeg ville ikke gøre mine forældre kede af det. Ja, det var forfærdeligt, husker hun.

Da hun for to år siden var allerlængst nede i kulkælderen, traf hun sin beslutning. Hun ville ikke leve på denne måde længere med alle mulige bånd og begrænsninger på grund af overvægten. Livet skulle være et eventyr – ikke et fængsel. Hun gik derfor i banken og lånte 104.000 kroner for at gennemgå en slankeoperation, en såkaldt Gastric Bypass, på Mølholm Privatklinik. I dag kan hun kun spise en brøkdel af det, hun gjorde tidligere.

– Tidligere røg der altid en hel pakke Marabou ned. Nu nøjes jeg med et stykke, siger hun og tilføjer, at resultaterne kunne ses i løbet af ganske kort tid: I takt med at nålen på badevægten bevægede sig ned ad, steg Stines selvtillid markant. Hun begyndte at gøre alle de ting, hun ellers var holdt op med.

– Jeg gik i svømmehallen med Oliver, startede med at date og begyndte også at se mig om efter et job. Det fandt jeg ret hurtigt hos TDC – et job, jeg er virkelig glad for. Hendes kærlighedsliv har også taget en tur i karrusellen. Hun er blevet skilt fra Olivers far og har fundet en ny kæreste i København, en jævnaldrende mand, som er ved at uddanne sig til politibetjent. Om bruddet med sin første mand siger hun:

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+