De unge mødre Camilla Framnes, Louise Papanicolas og Nadja Kaagh
Foto: Krestine Havemann/SBS

Når Kanal 4 skyder den nye sæson af De unge mødre i gang tirsdag den 14. august, er det så som så med unge mødre.

Af de ni deltagere er blot tre af dem teenagere. Derimod møder vi både Nadja Kaagh på 28 år, 26-årige Louise Papanicolas og Camilla Framnes på 24 år.

Nok var de unge, da de fødte deres børn, men er det ikke noget af en tilsnigelse at kalde kvinder midt i 20erne for unge mødre? Ude og Hjemme spurgte producenten bag serien.

Nadja Kaagh har i mange år kæmpet med kræft - læs historien her


Opdragelse på programmet
- Det er ikke et kriterie, at pigerne er 16 år. En ung mor kan lige så godt være 26 år og have et barn på 10 år. Det giver nogle helt andre problemstillinger og konflikter. Fælles for dem er, at de blev mor i en ung alder, siger Kaare Sand, producent og manden bag De unge mødre.

- Vi startede serien med meget unge mødre. Vi synes, det er en god idé at blive ved med at følge dem, for nu kan vi se deres opdragelsesmønstre. Hele opdragelseselementet havde vi slet ikke med i starten, siger han og pointerer, at Sand TV for blot to år siden fik kritik for at følge nogle alt for unge mødre.

Natcha Nikita var en af de unge mødre engang. Hun endte med at få sønnen tvangsfjernet - se hendes rejse her.

De unge mødre - igen
- Vi kan jo heller ikke blive ved med at filme 16-årige, der ikke kan finde ud af det og sidder og ryger deres børn op i hovedet, siger han.

Programmet er blevet mere nuanceret på de indtil videre 14 sæsoner, det har kørt:

- F.eks. Camilla Framnes. Da vi mødte hende første gang, havde hun en masse problemer og kunne slet ikke finde ud af det. Nu reflekterer hun meget mere nuanceret, siger han og tilføjer:

Se det store galleri med Camilla Framnes, der har været igennem både op- og nedture

- Måske caster vi nogle lidt yngre mødre til næste sæson, men de skal være reflekterende og vide, hvad de går ind til.


Se alle de unge mødre fra sæson 15 i galleriet her:

Relaterede artikler

Camilla Framnes: Jeg har dybe ar på sjælen

Den nyskilte unge mor, Camilla Framnes, er selv skilsmissebarn og er stadig mærket af sine forældres brud

Hvem af de unge mødre er hendes datter?

Gæt hvem der er datter af denne kvinde. Vi kan afsløre, at datteren, som medvirker i De unge mødre, er mørkhåret ligesom sin mor.
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+