Foto: Morten Mejnecke
Foto: Morten Mejnecke

Alexzander på knap et halvt år sidder i skråstolen med sine buttede lår og et smil, som fylder det meste af ansigtet. Lyset vælter ind i det nymalede køkken i Farum, og der er sat dej over til pandekager.

Midt i det hele sidder 26-årige Katherina Pedersen med en flot efter-fødsels-krop og et glimt i øjet, som man ikke rigtig kan genkende fra dengang, man fulgte hende i De unge mødre, hvor livet for det meste gik hende imod. Selv lyder hun nærmest forundret, når hun fortæller om sin situation lige nu.

– Jeg føler mig simpelthen så heldig. Jeg har været så meget igennem, og jeg havde faktisk ikke troet, at jeg ville ende, hvor jeg er i dag, siger hun og smiler til kæresten Peter Søborg ved siden af. De to vakte opsigt, da de fandt sammen, efter de i flere år havde medvirket i De unge mødre med hver deres partner og hver deres problemer.

Overmandet af angst

At de skulle forelske sig og faktisk ende med at få et familieliv til at fungere, havde de færreste nok troet. Ikke mindst Katherina selv, som under graviditeten med deres fælles barn frygtede så meget for deres forhold, at det endte med at sætte kærligheden på en hård prøve. To gange tidligere havde hun nemlig været igennem hårde brud med fædrene lige efter, hun havde født, og hvorfor skulle det ikke ske igen?

 – Jeg var overbevist om, at vi ville gå fra hinanden. Det sad bare så dybt i mig, og jeg blev overmandet af den der angst, husker Katherina og sender Peter et taknemmeligt smil. For han sidder der endnu, selv om det ikke har været let, da Katharina var fuld af graviditetshormoner og var plaget af konstant kvalme i 38 uger.

Læs også om Katherina og Peters forlovelse

Kunne ikke holde ud at se mennesker

– Min kvalme gjorde, at jeg lukkede mig inde og ikke kunne holde ud at se mennesker. For tænk nu, hvis de lugtede. Tit lå jeg bare ved siden af toilettet og læste blade, for det føltes, som om jeg skulle kaste op hele tiden. Det var noget hø. Men Peter har klaret meget, for jeg var virkelig sur, når han kom hjem fra arbejde. Peter prøver ikke at glatte ud. Katherina var svær at leve med i den tid.

– Jeg fik godt nok nogle mentale tæv. Men det hjalp mig at sætte mig ved computeren og bare gå ind i min egen verden. Det var min måde at slippe ud af et skænderi på, og det forhindrede mig i at sige nogle grimme ting. Det skal også siges, at jeg havde det psykisk dårligt, så jeg føler ikke, jeg støttede Katherina så godt, siger Peter, som i dag arbejder i Netto.

Læs også: Katherina havde svært ved at falde til i København

Selv om det kan være nogle lange arbejdsdage, føler han, at han udfylder faderrollen meget bedre denne gang, end da han første gang blev far til sønnen Lucas for næsten otte år siden siden. Man lærer som bekendt af sin fejl og bliver klogere af sine erfaringer.

Se vores nyeste gallerier

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+