De unge mødre
Glennie er blevet gift
mandag 8.10.12
- Af Joan Andersen, foto: Gregers Kirdorf
Parret har kun kendt hinanden i syv måneder, men hverken Glennie eller Christian tøvede, da de lovede hinanden at være sammen til døden dem skiller i Troldhede Kirke i lørdags.
Hr. og fru Nørgård Have. 24-årige Glennie fra De unge mødre blev i lørdags gift med kæresten Christian i Troldhede Kirke i Midtjylland.
Camilla Framnes er tilbage i sæson 15 af De unge mødre på Kanal 4
Glennies søn Emil manglede
Dagene op til brylluppet var ikke sjove. Tanken om Glennies lille søn Emil, der bliver to år til december, plager konstant den unge mor. Glennie har nemlig ikke set sin søn siden november sidste år.
Læs, hvorfor Glennie ikke har samvær med sin søn her
- Jeg har tænkt rigtig meget på Emil. Jeg kastede op hele natten den anden dag, og så sad jeg bare på sofaen og græd.
- Den nat snakkede vi rigtig meget om Emil, fortæller Glennie.
Med til brylluppet var hendes datter Emma, fire år, og Christians to piger Emmely på fem og tre-årige Anaya, som alle tre var klædt i lyserøde tylskørter.
Håber på en lille ny
Både Glennie og Christian håber, at de snart på en baby sammen.
- Jeg var så klar til at blive mor, da jeg fik Emil, men det fik jeg næsten ikke lov til med ham. Og Christian og jeg elsker hinanden, så vi vil gerne have et barn mere, fortæller Glennie.
Læs, hvordan Glennie og Christian mødte hinanden her
Faktisk har Glennie allerede været gravid, men dagen inden hun skulle scannes begyndte hun at bløde, og hun aborterede.
- Men nu er jeg gået fire dage over tiden igen, siger hun med et kæmpe smil og stryger sig over maven i den flotte brudekjole.
Den eneste ene
Glennie blev fulgt op ad kirkegulvet af sin storebror Peter, mens de tre små piger, et par veninder og hendes lillebror Michael, der i dagens anledning har fået udgang fra Statsfængslet i Horsens, gik foran hende og agerede brudepiger og brudesvend.
Det er Glennies andet ægteskab, mens det er Christians første.
- Han er den rigtige. Han er min eneste ene, siger Glennie og stråler af lykke, inden de forsvinder videre til gildesalen og fest med familie og venner.
Se alle billederne fra brylluppet
Ude og Hjemme var selvfølgelig på pletten, og i galleriet nedenfor kan du se billederne fra Glennies bryllup.