Fede. Flodhest. Hende den mærkelige. Tenna stod med pillerne i hånden. Intet gjorde hende glad mere, og mobningen blev bare værre og værre.

- En dreng maste sin appelsin ud i håret på mig, for jeg var jo så grim i forvejen. Jeg havde ingen selvværd, ingen selvtillid, og jeg turde ikke snakke med andre, fortæller 15-årige Tenna Fredeløkke fra Fåborg på Fyn.

Overvægtige børn er forældrenes ansvar - Læs chefdiætist Lisa Boltings gode råd til forældre her...

Tab dig nu!
Ude og Hjemme Slankeklubben

I Slankeklubben får du rådgivning af professionelle diætister og et støttende fællesskab.

Start dit vægttab i dag: www.udeoghjemme.dk/slankeklubben

Ville ikke leve mere

Hun følte ikke, hun havde nogen grund til at stå op om morgenen, så hvorfor ikke bare lade være med at vågne. Tenna var så langt ude, at hendes fars mange piller pludselig virkede som en attraktiv udvej.

- Jeg havde ingen at snakke med ud over min familie. Jeg havde ikke lyst til at leve, siger den unge pige.

Heldigvis er Tenna klog. Hun besluttede, at det var bedre at tale med sine forældre. Den dag kom det hele op til overfladen.

Far er syg

Tennas far Henrik er meget syg. Han er blevet invalid efter en arbejdsulykke og har samtidig problemer med hjertet. Hendes mor Majbritt forsøger at få tiden til at slå til, men mellem jobbet som sosu-assistent, sygeplejerskestudiet og hjælp til Henrik er det svært.

- Tenna blev overvægtig, mens hendes far blev mere og mere syg. Hun var utrolig ked af det og trist, fortæller Majbritt, 48 år.

Det er hårdt at se en, man elsker så højt, have så ondt. - Men pigernes liv skal jo ikke dreje sig om mig, siger Henrik selv.

Læs her, hvorfor Camilla Framnes fra De unge mødre blev overvægtig - en kamp hun i dag har vundet!

Psykologen hjalp

Majbritt fandt løsningen, da hun hørte om projektet på Holbæk Sygehus.

- Jeg blev bange, da jeg hørte, at de der piller så ud til at være en løsning for Tenna. Vi har haft mange diskussioner om slik og kage, for vi er jo alle overvægtige. Men det her var et familieprogram, en livsstilsændring, med både en læge, diætist og psykolog tilknyttet, fortæller hun.

- Jeg kom af med følelsen af, at jeg ikke er lige så god som alle andre, siger hun.

Tennas nye liv

- Da jeg så det første afsnit af Generation XL, tænkte jeg: Gud, er det mig? Jeg har ændret mig, både socialt, følelsesmæssigt og med mit udseende, siger Tenna og smiler.

Og hun har alt mulig grund til at smile. Den 21. oktober, på hendes 16 års fødselsdag, starter Tenna på Midtfyns Efterskole.

Læs hele Tennas historie i Ude og Hjemme og følg hende i Generation XL på DR1 torsdag kl. 21.

Inge Yvonne fra De unge mødre har tabt 29 kilo ved egen hjælp - læs hvordan her...

Ingen billeder fundet.
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+