12-årige Stephanie fra Årgang 0 har prøvet at blive storesøster tre gange før, og den 1. december blev hun det igen. Hun fik endnu en lillebror – født 14 dage før termin, men dejlig og velskabt på 3806 gram og 52 cm lang.

- Jeg er bare så glad og vildt stolt af ham, fortæller Stephanie, der sammen med sin lillesøster Isabella besøgte sin mor på Rigshospitalet kort tid efter fødslen.

LÆS OGSÅ: Årgang 0-Christians familie har købt hus på Mallorca

En times køretur med veer

Selv om 31-årige Christina Siguenza Bomholt og hendes mand Jeppe Syrach bor i Sverige, havde den erfarne mor nemlig ønsket at føde i København. Også selv om det indebar en times køretur med veer.

- Jeg havde meget uregelmæssige veer, så det var altså en fin køretur uden panik. Jeg havde ikke ondt som sådan, og havde jeg haft det, havde vi muligheden for at køre til nærmeste sygehus i Sverige. Hvis jeg havde været i tvivl, havde vi selvfølgelig gjort det, siger Christina, der selv beskriver det som en nem fødsel.

Ved 23-tiden gik vandet, og knap fem timer senere kom lille Pelle til verden.

- Han røg ud efter to presseveer, siger den nybagte mor med et smil.

Feber og kraftig blødning
Som flergangsfødende skulle hun have været sendt hjem efter fødslen, men da hun efterfølgende fik feber og blødte kraftigt, overnattede hun og sønnen på hospitalet. Dagen efter var både feber og blødning dog aftaget, og hun kunne fik lov at tage hjem. Hjemme ventede nemlig Pelles to storebrødre, Romeo på seks og William på fire, der var blevet passet af bedsteforældrene.

Stephanie og Isabella bor stadig hos deres far Christian i Slagelse i hverdagene, og Christina har dem så hver anden weekend og i ferierne. En ordning, der har fungeret rigtig godt i halvandet år.

LÆS OGSÅ: Årgang 0-mor fyret som dagplejer

Bundet til Sverige
- Vi savner dem i hverdagene og tæller ned til pigerne kommer igen. Men vi taler sammen hver dag, og både Stephanie og Isabella har nået en alder, hvor de er sammen med deres venner og er til forskellige aktiviteter i løbet af ugen, siger Christina, der ingen har planer om at flytte tilbage til Slagelse.

- Romeo skal begynde i skole til sommer, og så er vi ligesom bundet her i Sverige. Vi ønsker egentlig heller ikke at flytte, for vi er glade for at bo her, og drengene taler jo flydende svensk nu, fortæller Christina, der efter endt barsel med Pelle vil færdiggøre sin uddannelse som sygeplejerske.

Ingen billeder fundet.

Se vores nyeste gallerier

Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk
Besøg også Ude og Hjemme på Google+