Annonce

5 gode grunde til at købe dansk frugt og grønt

Flere og flere danskere foretrækker dansk frugt og grønt – og det er der gode grunde til! Det er dyrket af danskere, med danske standarder både indenfor sikkerhed og kvalitet. Friskhøstet og plukket i nærheden af dig.

Vidste du, at 72 procent af danskerne foretrækker at købe dansk frugt og grønt? Det giver faktisk god mening, for det er produceret efter danske standarder. Når vi vælger det danske flag på vores produkter, vælger vi også produkter, der er produceret på en anden måde end mange andre steder i verden. For i Danmark stiller både myndighederne og gartnerne selv særlige krav til blandt andet hygiejne og miljø – og det medfører sikre produkter til dig og din familie. Men der er også særlige krav til kvalitet. De danske gartnere producerer alt fra kål til tomater, agurker, æbler, jordbær og alskens andet. Fælles for alle de produkter er, at de næsten gror i vores egen baghave og derfor er så friske som muligt, når de lander på tallerkenen.

Læs mere på www.osdergror.dk

Dansk frugt og grønt er noget særligt

Men det er ikke alene den korte afstand, der gør, at dansk frugt og grønt er noget særligt. Mange sorter udvikler særlig smag af at kæmpe med det danske klima i stedet for at vokse i sydens sol og blive plukket, før de er rigtigt modne. Men det er ikke kun klimaet, der gør det. Danske gartnere arbejder blandt andet med nyttedyr for at undgå sprøjtegifte, computerstyrede æblehoteller for at sikre friske æbler uden kemi, og en tro på, at et godt dansk gartnerhåndværk kan smages.

* Analyse gennemført af Analyse Danmark på vegne af Dansk Gartneri 2016.

5 gode grunde til at kigge efter det danske flag

  • Der er færre pesticider
  • Der er kortere vej fra jord til bord
  • Du støtter danske gartnere
  • Du får høj kvalitet
  • Du får høj fødevaresikkerhed


Kig efter det danske flag, når du køber frugt og grønt. Så ved du, at det er dyrket i Danmark.