8 gode råd til julegave-shopping på nettet

Rekordmange danskere klarer årets julegaveindkøb på nettet, og i år bliver ingen undtagelse. Der er dog god grund til at tænke sig om, inden du trykker ”betal”, siger IT- sikkerhedsekspert. Her er hans gode råd til sikker julehandel på nettet.

Danskerne i år vil slå alle rekorder i julegaveindkøb på nettet. Det forventer Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH).

Men pas på. For selvom det både er nemt og bekvemt at handle online, er der god grund til at være opmærksom. I takt med danskerne stigende julehandel på nettet, kommer der også et stigende antal fupbutikker.

IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-virksomheden www.anytech365.com kommer her med en række råd til, hvordan du kommer sikkert igennem årets julehandel.

8 gode råd

1. Vær opmærksom på stavefejl.

Du spotter en falsk net-butik, hvis siden er fyldt med stavefejl, dårligt dansk og åbenlyse grammatiske fejl. Især udenlandske svindlere har tendens til at oversætte teksten til dansk ved hjælp af automatiske oversætningstjenester.

2: Tjek virksomhedens kontaktoplysninger.

Finder du ikke et CVR-nummer eller andre kontaktoplysninger som adresser og telefonnumre, er det ofte et tegn på fup. En god idé er at kontrollere virksomhedens CVR-nummer på cvr.dk for at være sikker på, at der ikke står svindlere bag, siger Janus R. Nielsen.   

3: Sammenlign priser.

Du kan spare mange penge ved at tjekke priserne i forskellige net-butikker, inden du køber julegaverne. Hvis ikke du vil lede efter det bedste tilbud på forskellige hjemmesider, kan du tjekke priser ud på sammenligningssites som pricerunner.dk og kelkoo.dk.

4: Tjek altid byttereglerne.

Normalt er der 14 dages fortrydelsesret, når du handler på nettet, men det dur ikke, hvis du køber julegaverne i starten af december. Tjek derfor altid hvad den pågældende net-butik skriver om julegavebytning. Mange net-butikker forlænger deres bytteservice til januar, men da det ikke er et krav, er det værd at være opmærksom på.         

5: Kig efter e-mærket.

Før du handler er det en god idé at kigge efter e-mærket, som er et dansk mærke for sikker internethandel. Alle e-mærkede net-butikker er kontrolleret af e-handelsfonden, og her kan du altid få hjælp, hvis du har brug for det.

6: Tjek brugeranmeldelser.

Du kan tjekke brugeranmeldelser på sider som f.eks. Trustpilot, inden du gennemfører dit køb på nettet. Brugeranmeldelser bliver mere og mere almindelige i dag, og her vil du oftest få et fingerpeg om siden er reel eller ej, siger Janus R. Nielsen.

7: Betal altid med kort.

Betal altid dine varer på nettet med betalingskort. Hvis ikke du modtager dine varer, kan banken nemlig hjælpe dig med at trække pengene tilbage.

8: Pak gaven op.

Åbn gaven, når du modtager den, så du slipper for at stå med en forkert vare d. 23. december, som du ikke kan nå at ombytte. Også i tilfælde af at varen er defekt, er du langt bedre stillet, jo før du reklamerer over fejlen.

Få råd til lidt mere, med en rabatkode til Nelly er der store besparelser på lige det du ønsker dig – Find den her Rabatkode Nelly

Gratis råd og vejledning

Indtil jul tilbyder AnyTech365 gratis råd og vejledning til alle, der har spørgsmål og problemer med julegaveindkøb online. Det stigende antal fupbutikker og svindlere på nettet fremkalder ofte tvivlsspørgsmål hos mange internetbrugere, som vi gerne vil hjælpe på rette vej, siger Janus R. Nielsen. 

På hjemmesiden www.anytech365.com findes tlf. nummeret til deres it-teknikere, der sidder klar til at hjælpe.