Engle daler ned i skjul

Med gavebånd og en blomstervæv kan der fremstilles de sødeste engle. Hæng dem på en gren eller lad dem pynte på juletræet.

Lav selv de flotte engle.

Materialer

Gavebånd i hvid plast – ½ centimeter bredt, en blomstervæv fra Tiger til en 10’er, trækugler med en diameter på 2 centimeter og en metalskuresvamp i kobber- eller sølvfarvet.

LÆS OGSÅ: Lav dine egne julekugler

Fremgangsmåde

Sæt enden af gavebåndet fast i det ene hak i blomstervævens kant og begynd at vikle båndet i 8-taller mellem to modstående pinde på yderste pinderække.

Der skal et 8-tal om hvert pinde-par hele vejen rundt.

Fortsæt med en omgang 8-taller på inderste pinderække.

Klip båndet over cirka 50 centimeter fra væven og sæt den medfølgende plastnål på båndet.

Stik oppefra og ned i det øverste hul i det sidste 8-tal og op igen i det nederste hul i samme 8-tal og stram båndet til. Fortsæt til næste 8-tal og næste igen, til alle løkkerne er bundet sammen.

Sy nu bagsting rundt i midten
omkring hvert hold løkker.

Hæft de to båndender på bagsiden af blomsten/englekroppen.

Tag den af væven.

Spred blomsterbladene et vilkårligt sted og hæft en dobbelt sytråd fast her.

Træk en trækugle på tråden og derefter lidt hår formet af metalskuresvampen.

LÆS OGSÅ: Nyfødt efterladt i en krybbe

I Ude og Hjemme nr. 51, som er i handlen den 16. december, er der endnu flere kreative idéer til jul og endda EKSTRA SIDER med jylepynt og godter.

Få flere hobbyidéer og skabeloner på udeoghjemme.dk/kreativ