En læser fortæller: Jeg er den tykke mor

Jeg er bange for at dø fra mine børn på grund af overvægt, så nu har jeg bestilt en tid hos lægen for at tale med ham om en slankeoperation.

Modelfoto: Panthermedia/All Over Press

3. november 2014

I dag bliver Alberte 4 måneder, og jeg har i dagens anledning været på vægten og har fået bekræftet det, jeg i forvejen havde en ret sikker fornemmelse af: Mine graviditetskilo er ikke røget af, tværtimod har jeg taget to kilo mere på. Det slog mig selvfølgelig lidt ud. 

Da vi fik Bertram for godt fire år siden, tabte jeg næsten alt det, jeg havde taget på under graviditeten. Men nu vejer jeg altså 139 kilo, og det er rimeligt meget, når det hele er fordelt på en 161 centimeter kort krop. 

Indimellem får jeg katastrofetanker om, at jeg skal dø fra mine børn alt for tidligt, eller at de skal blive drillet med deres tykke mor i skolen, når den tid kommer. Jeg må erkende, at jeg også er begyndt at få gener med ben og fødder. Det vil kun blive værre, når jeg snart skal tilbage til mit job som butiksassistent. 

Derfor har jeg nu bestilt en tid hos min læge til på fredag. Jeg vil tale med ham om muligheden for at få en slankeoperation. Mikkel støtter mig i det, selv om han siger, at han elsker mig, præcis som jeg er.

7. november 2014

Det gik fint hos lægen i dag. Jeg fortalte ham, at da jeg kom til verden, var jeg kun en bette fis på 2640 gram, men at jeg allerede i en alder af 1 år var overvægtig, selv om resten af min familie var normalvægtige. 

Jeg sagde til ham, at jeg har prøvet alt lige fra piller til suppekure, og at jeg sagtens har kunnet tabe mig 10-15 kilo, men bagefter har taget det hele og mere på igen. Det er slet ikke godt for helbredet med sådan en yoyo-vægt, så han støttede min tanke om en gastric bypass-operation. Nu sender han en henvisning til hospitalet, og så må vi se.

14. november 2014

Utroligt – jeg er allerede indkaldt til samtale på hospitalet i næste uge!

20. november 2014

Det blev lidt af en afbrænder, for jeg fik afslag med den begrundelse, at hormonerne i min krop ikke er faldet til ro endnu, fordi der ikke er gået længere tid siden fødslen. Lægen anbefalede mig at søge igen om et års tid, og det har jeg absolut tænkt mig at gøre.

11. marts 2015

Bertram var lidt stille, da jeg hentede ham i børnehaven i dag. Da vi kom hjem, betroede han mig, at der igen i dag var ét af børnene på hans stue, som havde spurgt, hvorfor hans mor er så tyk. Udtrykket i hans lille ansigt gjorde mig så ked af det og gav mig rigtig dårlig samvittighed.

27. oktober 2015

Så har min læge igen sendt en henvisning, og jeg venter på indkaldelse til samtale. Jeg håber og beder til, at jeg får ja denne gang. Da jeg stod på vægten hos lægen, stoppede nålen først ved 148 kilo…

11. november 2015

Jeg har været til samtale og har fået ja! Hospitalet kræver dog, at jeg først skal tabe 10 procent af min vægt, inden jeg med sikkerhed kan få operationen, og det vil sige 15 kilo. Jeg fik udleveret en mappe med forskellige kostplaner, og jeg vil starte på den med 1200 kalorier om dagen.

Jeg købte ind på vej hjem fra hospitalet. Hovedvægten ligger på grønt og fedtfattigt, og det skal nok gå, for jeg føler mig virkelig motiveret.

14. december 2015

Det går faktisk strygende med at holde kostplanen, også selv om det er december måned. Jeg har allerede tabt de første seks kilo. Mikkel er ikke vild med alle de grøntsager og heller ikke med at smage noget nyt, så han og ungerne spiser det samme, som de hele tiden har gjort. 

Jeg ved godt, at jeg burde motionere også, men det bliver desværre ikke til ret meget med det, hvis jeg skal være helt ærlig. 

29. januar 2016

I dag har jeg været til samtale på hospitalet igen, og jeg blev også vejet. Jeg har tabt i alt 11 kilo nu, og operationen er blevet fastsat til 1. juni. 

4. marts 2016

Da jeg gik på vægten for lidt siden, håbede jeg på, at jeg havde tabt de 15 kilo, der var kravet. Men jeg har tabt 17! 

15. marts 2016

Jeg er nu blevet 19 kilo lettere i alt, og af samme årsag er operationen blevet fremskudt til 2. maj. Det er fantastisk, men jeg har besluttet mig for, at jeg i første omgang ikke vil melde ud til ret mange andre end de allernærmeste, at jeg får den gastric bypass. For mig er der for så vidt intet tabu ved det, men jeg orker ikke at høre bemærkninger i stil med, at jeg ”har valgt den nemme løsning” og den slags. 

Der skal nok også være nogle stykker, der vil have behov for at minde mig om, at sådan en operation sikkert kan være farlig på den lange bane. Det er jeg faktisk ikke bange for, men jeg har ikke lyst til at skulle forsvare min beslutning hele tiden.

6. maj 2016

Så er jeg hjemme igen på tredje dag, for jeg blev udskrevet efter kun et døgns indlæggelse. Jeg må ikke løfte på grund af risikoen for, at sårene springer op, men jeg er ikke særlig påvirket og har det godt. Smerterne kan jeg klare med en Panodil eller to. 

Min mave kan rumme to deciliter ad gangen, og jeg skal helst op på seks små, daglige måltider og 1200 kalorier i alt.

25. september 2016

Det kniber med at spise seks gange om dagen, og foreløbig er jeg kun nået op på fire. 

Jeg har ikke længere nogen rigtig følelse af sult, men det er i hvert fald slut med at overspise. Jeg underspiser snarere.

12. december 2016

Det er lidt sjovt, for selv om jeg har tabt mig virkelig mange kilo, er der egentlig ikke så mange, der kommenterer det. Dog er jeg flere gange blevet spurgt, om jeg har nået mit mål. Det ærlige svar på det spørgsmål er, at jeg egentlig ikke har noget mål forstået på den måde, at jeg ikke har en bestemt drømmevægt. Men om en måned fylder jeg 30, og jeg kunne godt tænke mig at komme under 100 kilo inden den dag. 

12. januar 2017

95 kilo i dag. Tillykke med det og med de 30 år, Anne!

22. marts 2017

Jeg var til kontrol hos min læge i dag, og vi fik en rigtig god snak om vægt og om mål. Mit erklærede mål var at gøre en ende på min overvægt, og det har jeg opnået. Med min højde vil min normalvægt nok ligge omkring 63 kilo, men han sagde til mig, at jeg på trods af operationen måske ikke når helt derned. Han sagde dog også, at det er så meget bedre for mig at veje 84 kilo, som jeg gør nu, end at veje 148. Inderst inde vil jeg nok gerne ned på omkring min normalvægt, men nu må vi se.

25. maj 2017

Hvor er det bare fedt at kunne gå ind i en helt almindelig modebutik og købe pænt tøj! At tabe de mange kilo har ført så mange positive ting med sig. Jeg er blevet gladere, mere udadvendt og mere selvsikker, og jeg kan lege med børnene på en helt anden måde, end jeg kunne før. 

I dag har vi været i en forlystelsespark, og for første gang nogensinde gik jeg med Bertram op i en rutsjebane og kørte i karrusel med Alberte. Det turde jeg simpelthen ikke gøre før. 

Trods alt er der også en bagside af medaljen, og det er nok uundgåeligt, når man er i et fast forhold som Mikkel og jeg. Det her var jo min beslutning, og mit vægttab har betydet en udvikling for mig, som han ikke rigtig har kunnet være en del af. Netop fordi han kun ser forandringen udefra og ikke indefra, er der opstået en frygt hos ham for, at jeg går ud og finder mig en anden kæreste. 

Det kunne jeg selvfølgelig ikke drømme om, men ved et par lejligheder har hans jalousi skinnet meget tydeligt igennem, og så har jeg tænkt, at det er lidt hårdt at blive ”straffet” på den måde, fordi jeg endelig har gjort noget godt for mig selv.

7. august 2017

Vi har haft den bedste weekend, og jeg nyder sådan at kunne tumle med ungerne. Min vægt har nu stået stille på 79 kilo i lang tid, men det er o.k. Dag for dag kan jeg mærke, hvordan den virkelige Anne træder tydeligere og tydeligere frem. Mit overskud er større, min energi er fantastisk, og jeg tror så meget mere på mig selv nu. 

I min selvopfattelse har jeg altid set mig selv som langt mindre, end jeg i virkeligheden var, men nu er mit spejlbillede efterhånden på vej til at matche mit indre selvbillede. 

Jeg tror også, at vægttabet har gjort mig til en bedre partner, for nu tør jeg sætte grænser i stedet for bare at holde mund og følge med, som jeg gjorde før i tiden. Også i sengen har vægttabet givet mig mere bevægelsesfrihed, så at sige. Det er Mikkel jo godt tilfreds med. 

Faktisk føler jeg mig omsider rustet til at fortælle min omverden om min kamp mod vægten og om operationen, men jeg vil understrege, at en gastric bypass-operation absolut ikke er den nemme løsning. Det er nærmere den sidste løsning.