En læser fortæller: Jeg overvandt mig selv efter skilsmisse

Ved at tilgive føler jeg mig ikke længere plaget af vrede og sorg, og det har omsider gjort mig fri efter vores skilsmisse.

Alene med børnene efter utroskab og skilsmisse
Pantherstock/All Over Press

For snart fem år siden ramlede min verden. Det skete den dag, hvor min mand, Lasse, fortalte, at han var faldet for en anden kvinde og ville skilles. Der stod jeg så efter en skilsmisse, svigtet og alene med to små børn, Frederik på 8 år og Mathilde på 4. 

Med til historien hører, at jeg udmærket kendte Lasses nye og lidt yngre kærlighed, Anja. Hun var nemlig en kollega i den samme store virksomhed, som Lasse og jeg havde arbejdet i gennem en årrække.

Egentlig havde jeg godt kunnet lide hende, men nu ændrede mit syn på hende sig naturligvis drastisk. Når hun troede, jeg var uden for hørevidde, fortalte hun stolt om, at hun gik i seng med Lasse. Det virkede som en meget hjerteløs opførsel.

Jeg magtede ikke at skulle se hende hver dag, så til sidst sygemeldte jeg mig og endte senere med at opsige mit job.

Læs også: Kom godt igennem en skilsmisse

Han flyttede sammen med hende efter vores skilsmisse

Lasse og Anja flyttede hurtigt sammen, mens børnene og jeg blev boende i det hus, som indtil da havde dannet rammen om vores familieliv. Her fortsatte vi med at leve en stille og rolig hverdag, og så besøgte børnene deres far og Anja hver anden weekend. Det var en stor omvæltning for dem, og især Frederik havde det svært med de drastiske ændringer, der var sket i hans liv.

Han fik derfor en række samtaler hos vores lokale familierådgivning, og de betød, at han i en periode fik det bedre. 

Når børnene kom hjem til mig efter samvær med deres far, kunne de alligevel blive ved at fortælle om små og store konflikter, som var opstået i løbet af weekenden. Trist betroede Frederik mig jævnligt, at Anja havde sagt eller gjort ting, som efter min mening var uacceptable i forhold til børn. 

Mit hjerte frøs til is

Åbenbart mente Lasse det samme, for han besluttede to år efter vores brud, at hans og Anjas veje skulle skilles. Det skete efter en episode, hvor hun havde kaldt børnene for “nogle belastende, møgforkælede snotunger”. De forsonede sig åbenbart igen, for Anja blev boende hos Lasse.

Deres hjem lå kun få kilometer fra vores, men heldigvis skete det sjældent, at jeg fik øje på Anja i én af de lokale butikker. Hver gang frøs mit hjerte til is, og min mave trak sig sammen. Jeg ønskede for enhver pris at undgå hende. Ikke nok med, at hun havde taget min mand fra mig, hun behandlede også mine børn dårligt.

Frederik nærmede sig de tidlige teenageår og blev mere bevidst om mange ting. Han begyndte at være ked af det hver dag, og en dag bad han mig om, at vi igen kontaktede familierådgivningen. 

I første omgang fik Frederik og jeg en samtale med en mandlig rådgiver, som ville vide, hvordan vi havde det med hinanden på kryds og tværs. Pludselig kiggede han direkte på mig og spurgte: - Hvordan har du det med Anja?

- Hende har jeg det svært med, svarede jeg ærligt, mens min mave trak sig sammen, og min stemme truede med at knække over. 

Rådgiveren foreslog derefter, at jeg inviterede Anja og Lasse med til en ny samtale, og da jeg havde taget en dyb indånding, lovede jeg at gøre det. 

Samme aften skrev jeg en besked til Lasse om det, og en halv time senere svarede han, at de gerne ville deltage i samtalen hos familierådgivningen.

Læs også: Aflyste skilsmisse - vi fandt hinanden midt i sorgen

Væk med vrede og sorg

I dagene op til samtalen følte jeg mig mere rolig og afklaret, end jeg havde turdet håbe på. I bund og grund handlede det jo om, at Frederik skulle få det bedre, men selvfølgelig havde jeg det noget blandet med at skulle stå ansigt til ansigt med den kvinde, som kun få år tidligere havde såret mig så dybt.

Da jeg trådte ind i venteværelset den dag, sad Anja og Lasse der allerede, og med et lidt usikkert udtryk rejste Anja sig og kom mig i møde. Det lykkedes mig at hilse på både hende og Lasse med et kammeratlig knus, og både dette møde og et efterfølgende gik godt. 

Veninder bliver Anja og jeg aldrig, men i dag kan jeg leve med, at hun i forbindelse med hentning og aflevering af børnene kommer ind i vores hjem. Egentlig var det for børnenes skyld, at jeg overvandt mig selv, men siden har jeg indset, at jeg selv har haft meget gavn af det.

Ved at tilgive føler jeg mig ikke længere plaget af vrede og sorg, og det har omsider gjort mig fri.

Vil du have flere gode læserfortællinger som denne? 

Hver uge får du i Ude og Hjemme læsernes egne fortællinger om livets glæder og sorger.