En læser havde lavt stofskifte: Jeg sov ikke i fem måneder

Efter mit store vægttab gik det ned ad bakke for mig. Nu lå jeg søvnløs hver nat - det skulle vise sig at være lavt stofskifte.

Illustration af kvinde der er søvnløs pga lavt stofskifte
Modelfoto: Panthermedia/All Over Press

Tyk og glad

De fleste i min familie er ret store, og det blev jeg også. Omkring min konfirmation vejede jeg næsten 80 kilo, men jeg blev ikke drillet med min overvægt. Det er nok lidt af en skrøne, at tykke mennesker altid er glade, men faktisk var jeg for det meste i rigtig godt humør og havde mod på at foretage mig alt muligt. Jeg var meget socialt anlagt og havde masser af venner og veninder, og fyrene kunne også godt lide mig. Kærester manglede jeg i hvert fald ikke, men det blev Martin, jeg for alvor faldt for. 

Vi blev gift på min 25-års fødselsdag i sommeren 2000, og seks år senere havde vi fået to skønne unger og syntes, at både vores familie og vores liv var, som vi ønskede det. 

For mig var der i forbindelse med graviditeterne sket det, at jeg var kommet til at veje over 100 kilo. Jeg holdt op med at veje mig, da min vægt for første gang viste tre cifre, men der gik alligevel nogle måneder, før jeg tog mig sammen og fik gjort noget ved det. 

Martin var stadig slank, men jeg var klart den tykkeste mor i børnehaven, og jeg kunne også godt selv regne ud, at min overvægt kunne ende med at koste mig leveår. 

Har du mon lavt stofskifte? Test dig selv her

Kiloene raslede af

Jeg besluttede, at nu skulle det være, og så lagde jeg min kost helt om, så jeg næsten undgik kulhydrater. Jeg havde ikke mod på at løbe, men jeg begyndte at gå lange ture hver aften og cyklede også til arbejde, når det kunne lade sig gøre. 

I begyndelsen syntes jeg, det var hårdt, men hurtigt blev det hverdag på den gode måde. Jeg spiste det samme som familien, men undgik kartofler, ris, pasta og brød og spiste mig i stedet mæt i kød og masser af grøntsager. Ost, syrnede mælkeprodukter, frugt og nødder spiste jeg også. 

Børnene syntes, det var hyggeligt at cykle ved siden af mig, mens jeg gik aftentur, og snart begyndte kiloene at rasle af mig.

Da Martin og jeg kunne fejre vores15-års bryllupsdag samtidig med min 40-års fødselsdag stod min vægt stille på 72 kilo, og det var jeg rigtig godt tilfreds med. 

Derefter gik det ned ad bakke. Jeg begyndte at lide af ubehagelige hedeture, og jeg fik for første gang i mit liv humørsvingninger, grinede det ene øjeblik og græd det næste. Det værste var, at jeg ikke kunne sove. Jeg lå vågen hele natten, stirrede ud i mørket og vendte og drejede mig, og ofte havde jeg også hjertebanken. Jeg blev mere og mere træt, og mange kommenterede de sorte rande under mine øjne.

Måske var det overgangsalderen

Min mor var sikker på, at jeg var kommet i overgangsalderen, for hun havde haft det præcis sådan. Hun havde været midt i 50’erne dengang, og jeg var jo kun 40. Jeg tænkte, at det måske kunne være mit voldsomme vægttab, som havde haft en uheldig indflydelse på min hormonbalance. Min menstruation var også blevet uregelmæssigt, hvilket den heller aldrig havde været før.

I næsten et halvt år prøvede jeg at stå det igennem, for jeg ville ikke i hormonbehandling, hvis det var overgangsalderen. Sovepiller kunne jeg heller ikke drømme om at tage, så jeg var aldrig i kontakt med lægen på grund af min søvnløshed.

Et besøg hos min frisør kom til at gøre en stor og positiv forskel. Jeg havde ikke haft overskud til at blive klippet i flere måneder, og jeg havde ikke bemærket, at mit hår var blevet meget tyndere. 

Læs også: Stine har for lavt stofskifte

Min kloge frisør

Men det gjorde min frisør. Hun sagde også, at jeg også havde mistet hår i øjenbrynene, for dem plejede hun nemlig at plukke. Hun rådede mig til at gå til lægen, så det gjorde jeg allerede et par dage senere.

Lægen tog nogle blodprøver, og da jeg ringede for at få svaret, var jeg sikker på, han ville sige, at jeg var i overgangsalderen. Jeg tog fejl. Lægen sendte mig på sygehuset, og her fandt de ud af, at mit stofskifte var for lavt. Jeg skal nu tage medicin resten af livet. Hen over nogle måneder nåede vi frem til den rette dosis, og i dag føler jeg mig endelig som mig selv igen. 

Det er ikke til at sige, om mit vægttab har udløst sygdommen, men sket er sket. Jeg har fået mit gamle humør tilbage, men det bedste er næsten, at jeg sover godt om natten igen. 

 
Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.