Jordbærdrik som dessert

Frisk, kølig og mættende dessertdrik med kærnemælk, jordbær, honning, quinoafrø og vanilje.

Foto: Søren Kvist

1 glas

Ingredienser

1 spsk. quinoafrø
200 g usprøjtede jordbær
2 dl kærnemælk
1 spsk. flydende honning
2 isterninger
Kornene af 1⁄4 stang vanilje eller ½ tsk. vaniljesukker
 

PRØV OGSÅ: 8 forfriskende smoothies
 

Fremgangsmåde

Skyl quinoafrøene grundigt i koldt vand og kog dem i 10 min. i rigeligt vand. Lad dem dryppe af og lad dem køle helt af.
Skyl jordbærrene og pil stilkene af. Kom dem i en foodprocessor eller blender sammen med kærnemælk, honning, quinoafrø, isterninger og vanilje.
Kør, til blandingen er ensartet, smag til med honning og servér straks, mens drikken endnu er helt kold.
Mængden af honning afhænger af bærrenes sødme og af, hvad du holder af.

TIP Hvis du ikke tåler mælkeprodukter, kan kærnemælken erstattes med f.eks. rismælk.