Moderne mormormad: Favoritter fra 50’erne og 60’erne

Husker du maden, som du fik hos din mormor – eller var det din mor, der satte den på bordet ... Uanset alder bliver vi varme om hjertet, når der serveres næsten glemt mad, som vi fik i vores barndom. Tag med på en rejse tilbage i tiden i denne og i næste uge, hvor vi bringer moderne mormormad. Opskrifter, der var populære i 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne.

Frugtsalat blev rasende populært i 1960’erne. Så populært, at du stadig finder den lækre dessert på menuen i mange danske hjem i dag – dog under et andet navn: Abemad.

I Ude og Hjemme nr. 17, der udkommer onsdag den 27. april finder du lækre opskrifter fra 1950erne og 1960’erne.

LÆS OGSÅ: Klassisk jordbærtærte uden mel og sukker

Frugtsalat med vanilje-råcreme

Dessert til 4 personer

1 banan i skiver

2 æbler i tern

1 pære i tern

125 g blåbær

125 g hindbær

Kernerne fra 1 granatæble

Saft og revet skal fra ½ usprøjtet lime

LÆS OGSÅ: 15-årige Sara fik nok af hele familiens mobil-afhængighed

Råcreme

2 æggeblommer

1½ spsk. sukker

Korn fra 1 vaniljestang

2 dl piskefløde

Topping

75 g mørk chokolade

4 spsk. kokosflager

LÆS OGSÅ: Efter 7 års fertilitetabehandling blev Liz gravid på naturlig vis

Rengør alle frugterne og skær banan, æble og pære ud i passende stykker. Kom det hele i en skål og vend det sammen med limesaft og -skal.

Råcreme: Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en luftig æggesnaps. Pisk fløden stiv og vend den i æggesnapsen.

Topping: Hak chokoladen groft og rist kokosflagerne på en tør, varm pande, indtil de bliver gyldne.

Anret frugtsalaten i portionsskåle med råcreme på toppen. Pynt med chokolade og kokosflager inden servering.

LÆS OGSÅ: Lene mistede sit livs kærlighed

Moderne mormormad

Opskrifterne stammer fra bogen ”Moderne mormormad”, en bog med retroretter fra 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne.

Bogen, der er på 192 sider, er skrevet af Ditte Ingemann og Hélène Wagn, og Ditte Ingemann har fotograferet. Den er udkommet på Samvirkes forlag.

Vejledende pris er kr. 199,95.