Stine Kronborg mistede sin far og fik en søn

Stine Kronborg blev gravid, da hun mindst ventede det. Men også da hun havde mest brug for det. Hun havde netop mistet sin far og følte, at ingen mere elskede hende ubetinget. Men så kom lille Leo som sendt fra himlen og ændrede hendes liv fuldstændig. Bubber har besøgt Stine i Nakskov i hendes lille cafe, som ligger langt væk fra det liv, hun levede engang.

Stine Kronborg

Hun ved, hvordan hun skal stille sig på den røde løber foran fotograferne. Hvordan hun skal lade en hånd hvile på hoften. Og hvordan hun bedst placerer fødderne i de tårnhøje Louboutin-stiletter. Stine Kronborg har i årevis fyldt ugebladene med sit blændende smil og sin krop, som har været mere eller mindre påklædt. Der har altid været en ny historie at fortælle om den smukke blondine. 

I dag skubber hun en barnevogn i Nakskov. Hvis hun altså ikke lige slæber rundt med kasser, skilte og stole i sin lille hyggelige cafe ”Stine & Leo” på hovedgaden. Stine Kronborg har vendt sit liv 180 grader, og det er selvfølgelig indholdet i barnevognen under dynen med kanin-betrækket, som bærer en stor del af skylden for det. Eller æren. For da jeg møder Stine Kronborg, smiler hun stadig lige så blændende, som hun gjorde på den røde løber, selv om hun i dag går rundt i flade klipklappere i Nakskov.

– Jeg hviler i mig selv her, hvor jeg har en billig bil og en billig husleje. Det betyder jo, at jeg kan være sammen med mit barn uden at knække nakken af stress. Jeg har prøvet at bo i en enorm dyr lejlighed i København, og jeg gider ikke det ræs mere. Det er ikke vigtigt for mig at blive set i det rigtige tøj eller spise gourmet-middage. I dag kan jeg slet ikke blive mæt af den slags. Der skal noget mere på bordet, siger hun med sit velkendte smil.

Vokset op i Nakskov

Smilet har hun fra sin mor. Hendes humør var også altid så sprudlende, at folk i Nakskov stadig taler om hende.

Stine Kronborg er nemlig vokset op i Nakskov, hvor hendes forældre havde bageren på torvet. Faren knoklede i bageriet om natten, mens moren knoklede i butikken om dagen, men uanset hvor hård hverdagen var, blev kunderne altid mødt af morens smil og grin. Det kunne ingen tage fra hende. Ikke engang da hun vidste, at hun snart skulle dø.

Stine Kronborg var 5 år, da hendes mor fik brystkræft. Og hun var 12 år den nat, hun sad hjemme i stuen i Nakskov, mens hendes mor lå på sofaen og trak vejret for sidste gang.

Stines historie er meget dybere og langt mere barsk end den, man får, når hun står på den røde løber med rødmalet mund og bart maveskind. Siden hun var barn, har hun levet med en alvor, som har sat sine spor.

– Da min mor døde, gik det op for mig, at livet ikke er for evigt. Man skal gøre noget og få det bedste ud af det, man har, som hun siger.

Forældreløs

Da Stines far døde, døde hendes amerikanske drøm også. Det var hende, der rejste den tunge vej hjem til Nakskov for at ordne alt det praktiske, og det var hende, som pludselig sad alene tilbage i farens 70 kvadratmeter store lejlighed, hvor hun skulle sove i hans seng om natten.

– Det var virkelig en tung tid i mit liv. Jeg havde jo altid talt om alt med min far, og nu var han der pludselig ikke. Jeg var helt alene i Nakskov. Det var deprimerende, og jeg var så frygtelig træt hele tiden, siger Stine, som ikke følte, hun kunne komme videre med sit liv, før hendes far var begravet. Og den del trak ud på grund af den amerikanske lovgivning. Først et halvt år efter hans død fik de hans urne hjem, så han kunne bisættes.

Frygtede livmoderkræft

Endelig kunne Stine fortsætte sit liv. Først havde hun dog lige en tid hos den lokale læge. Hun havde haft ondt i maven i et stykke tid, og hun følte også, at den bulede så mærkeligt, selv om hun kørte sig selv hårdt med ekstrem fedtfattig kost og daglig træning. Faktisk så hårdt, at hun ikke havde haft menstruation længe.

Da Stine sad ved lægen, frygtede hun, at hun havde fået livmoderkræft. Det havde hun ikke. Stine var gravid.

– Det var jo helt sindssygt. Jeg var chokeret, siger Stine, som slet ikke troede, hun kunne blive gravid på grund af sin hårde træning. Men gravid var hun. Oven i købet var hun mere end tre måneder henne. Hvem faren er, vil hun gerne holde for sig selv. Til gengæld står hun gerne ved, at hun er overbevist om, at det er en dybere mening med, at hun skulle blev mor til Leo, som i dag er 9 måneder.

Med den voksende mave gav det meningsløse liv i Nakskov pludselig mening. Her var der tryghed, billig husleje og ikke mindst et godt sundhedssystem, som hun ikke oplevede på sine udenlandske eventyr.

Tilbage til Nakskov

Hvad hun skulle leve af i Nakskov, var dog mere uklart. Her var der ikke ligefrem stor efterspørgsel på en personlig træner eller en pole danser. Svaret kom en dag, Stine var ude og gå med barnevognen. Hun havde passeret den lille cafe på hovedgaden med det sunde menukort og de positive citater malet på væggen, og hun havde bemærket, at den så indbydende ud. Da hun kom hjem, åbnede hun Facebook. Cafeens ejer havde skrevet, at han gerne ville af med den.

I dag er den Stines. Her serverer hun kaffe og sunde smoothies, mens Leo sidder på sit tæppe i hjørnet og leger med en plyskrokodille og en glad abe. Hvis han ikke lige sidder på armen.

– Jeg kan lige nå at give ham en tør ble, inden jeg åbner, smiler Stine, mens hun slæber sit kæmpe skilt ud. Jeg kan godt forstå, at mange i Nakskov har sagt præcist det samme til Stine Kronborg, når de er kommet forbi: Du ligner godt nok din mor.