Hov, jeg er gravid i 8. måned

Kun 23 dage gik der, fra 19-årige Simone fandt ud af, at hun var gravid, til hun havde sin nyfødte søn i armene. Den nybagte student fik sit liv helt vendt på hovedet og måtte lynhurtigt indstille sig på at blive mor.

Simone fik sig noget af en overraskelse, da to streger kom til syne på den graviditetstest, som hun stod med i sine svedige hænder. Hendes hjerte hamrede derudaf, og hendes hjerne kørte på højtryk, mens hun prøvede at fordøje konsekvenserne af at blive mor i sådan en ung alder.

- Jeg har altid drømt om at blive ung mor, men havde ikke regnet med, at det skulle være nu, fortæller den nu 20-årige Simone Hougaard fra Randers.

Hun havde lige fået studenterhuen på hovedet og havde planer om at rejse til Tanzania for at lave frivilligt arbejde i sit sabbatår. Men den plan måtte hun hurtigt sætte på standby.

Da Simone fortalte sin kæreste nyheden, blev han helt mundlam og var slet ikke indstillet på at blive far nu. De var først lige flyttet sammen, og han gik stadig i gymnasiet, så han havde ikke skænket det en tanke at stifte familie nu. De skulle nu tage stilling til, om de var klar til at tage ansvar for et lille liv og blive forældre. Selvom det var et svært valg, blev de enige om at få en abort.

Abort ikke muligt

Simone fik hurtigt en tid hos lægen og sad nervøst i venteværelset. Hun lagde sig på briksen, mens lægen målte og vurderede. Efter noget tid kunne han til Simones store overraskelse konstatere, at hun var 25 uger henne.

- Jeg fik et chok, da han sagde det. Hele min verden gik i stå, og jeg begyndte at regne på abortgrænsen, som for længst var overskredet. Jeg troede ikke på det, siger Simone.

Tanken om abort blev derfor hurtigt skubbet i baggrunden, og i stedet forsøgte hun, at forholde sig til den nye virkelighed. Hun havde svært ved at forstå, at hun havde haft et bankende hjerte i maven i 25 uger uden at vide det. Chokket blev dog kun større, da hun nogle dage efter til en ny scanning fik at vide, at lægen havde skudt ved siden af, da hun i virkeligheden var 35 uger henne og højgravid.

Der var ingen tegn på morgenkvalme eller en struttende mave. Hun havde på intet tidspunkt spekuleret over, at hun var gravid. Simone havde desuden taget p-piller og haft regelmæssig menstruation, lige indtil hun tog graviditetstesten. Ingen havde forudset, at hun var gravid, så derfor blev hun også mødt af måbende og overraskede ansigter, når hun fortalte nyheden om, at hun snart skulle være mor.

Læs også: Anede ikke jeg var gravid

Kunne ikke tro det

Ikke mindst hendes kæreste blev overrasket, da han fik at vide, at de alligevel skulle være forældre. Han blev helt bleg i ansigtet og troede, at livet skulle slutte, da han fik at vide, at abort ikke længere var en mulighed. Han havde brug for tid til at forstå, hvad der skete. Men han havde kun under en måned til at vænne sig til tanken om at blive far.

Da chokket havde lagt sig, var hun indstillet på at få det bedste ud af det og måtte fokusere på det positive. Nu manglede Simone bare at blive klar mentalt, da tanken om at blive mor ikke havde mulighed for at vokse i takt med maven. Hun havde intet forhold til barnet i maven, og hun savnede en rigtig graviditet med scanninger og forventningens glæde. Det var først, da de kørte på hospitalet med veer, at det for alvor gik op for hende, at hun skulle være mor. Her brød hun sammen i tårer og var ikke klar på, at det skulle være nu. Hun havde kun gået med tanke om, at hun var gravid i 23 dage.

- Jeg nåede ikke at tænke over, at jeg havde et levende menneske i maven, for det hele gik så stærkt. Inden jeg fik tænkt mig om, havde jeg nærmest født. Jeg nåede ikke at vænne mig til tanken, fortæller Simone, der på trods af det korte tilløb fødte en velskabt dreng på 3050 gram og 51 centimeter den 25. december.

Fødslen gik ikke helt som planlagt. Pludselig blev der helt stille på fødestuen, og flere læger kom styrtende til. De kunne ikke måle barnets puls, og der spredte sig en stemning af panik, men på det tidspunkt var Simone ikke fyldt med frygt og angst, men var helt tom indeni.

Det magiske øjeblik

- I dag er jeg flov over, hvordan jeg følte. Jeg tænkte kun på mig selv, og på at mit smertehelvede skulle overstås. Jeg er slet ikke i tvivl om, at andre mødre ville have tænkt på barnet først, og dernæst dem selv. Men på det tidspunkt havde jeg intet forhold til barnet, hvorfor jeg i øjeblikket, tænkte meget egoistisk, siger Simone.

Situationen blev dog mindre kritisk, da lægerne fik taget pulsen på barnet og kunne konstatere, at barnet havde det godt i maven. Godt tre timer efter havde Simone født, og hendes kæreste kunne klippe navlestrengen over. Jordemoderen tørrede den lille dreng, så Simone kunne holde ham i favnen. Simone havde svært ved at forstå, at det var hendes barn, og hun følte ikke en gennemtrængende kærlighed, som hun havde forventet

- Conrad kom som sendt fra himlen, jeg vidste det bare ikke. Selvfølgelig var jeg glad for ham og ville gøre alt for ham fra dag et, men der gik et stykke tid, før jeg følte et helt tæt bånd til ham, som jeg gør i dag, forklarer Simone.

Derhjemme skulle de omstille sig, og det var svært at gå fra to til tre i den lille toværelseslejlighed i Randers. Simones kæreste havde aldrig holdt et spædbarn, før han sad med sit eget i armene. Det var svært for ham at finde sin rolle i familieforøgelsen, hvor fagbøger var erstattet med babygråd og bleskift. Simone syntes også, det var hårdt at være udenfor hjemmets trygge vægge, da hun følte, at folk hele tiden kiggede hende over skulderen og var fordømmende. Både på grund af hendes unge alder, og fordi hun var usikker.

Læs også: Mavepine var en baby

Ung mor med drømme

I dag tager hun det mere med ro og har forenet sig med moderrollen. Selvom det ikke var planen at blive mor endnu, vil hun gerne aflive fordommene om unge mødre på sin blog Sonofayoung.

- Vi er et bevis på, at man sagtens kan være unge forældre uden at sætte sine drømme på standby. Livet slutter ikke. Tværtimod bliver man beriget med så meget mere, selvom det også er hårdt, fortæller Simone.

Simone har på ingen måde opgivet sine drømme. Når Conrad begynder i vuggestue til december, vil Simone igen sætte sig på skolebænken og uddanne sig til SOSU-assistent. Uddannelsen vil hun bruge som springbræt til at indfri drømmen om at blive jordemor. I dag kan Simone slet ikke forestille sig en tilværelse uden Conrad. Selvom Simone fik en svær start på familielivet, er kærligheden til sit barn kun vokset med tiden.

- Det bedste ved at blive mor er at føle en uendelig kærlighed til et andet menneske. Jeg vil gå gennem ild og vand og vand for Conrad. Han er det mest fantastiske, der er sket for mig, siger Simone, mens glæden stråler ud af hende, når hun følger Conrads leg på gulvet.