Lucy har Downs og autisme: Vil tage selfie hver aften

Lucys liv er fyldt med rutiner og ritualer. Hun har Downs syndrom og autisme, og hver aften vil hun tage en selfie. Det er en vigtig rutine for hende. Nu har hendes far lavet en film med hendes selfies over et helt år.

Lucys liv er fyldt med rutiner og ritualer. Den 9-årige pige har Downs syndrom og blev diagnosticeret med autisme. En af hendes vigtige rutiner er at tage en selfie hver aften før sengetid.

Anne-Mettes datter har Downs: Vi valgte Caroline til

- Lucy har brug for den rutine for at få verden til at give mening. Den er en del af hende, fortæller hendes far, Terry Herris, der er fotograf.

- Vi ville lave selfie-videoen, fordi vi har så mange billeder både på min telefon og min kones telefon, og det er ret cool ud at se dem flyve forbi, siger han.

Downs og autisme

Hvis du spørger en forælder til en autist, hvad autisme betyder for dem, vil du få mange forskellige svar, for autisme kommer i mange former. For Lucy betyder det rutiner og ritualer, som hjælper hende med at få verden til at give mening. De får hende til at føle sig tryg.

- Uden rutinerne kan Lucy blive bange og få angst i en sådan grad, at hendes opførsel er uforudsigelig, fortæller Terry.

- Nogle af hendes rutiner er svære for os at forstå, for Lucy betyder de alle noget særligt, forklarer han.

Danmarks gladeste elever

- Nogle ritualer kan stresse os forældre, hvis vi for eksempel forsøger at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, men vi kan ikke forlade huset, før ritualerne er udført. Og hvis Lucy bliver forstyrret, er hun tit nødt til at begynde hele processen forfra. Det kan være frustrerende, fortæller han.

Men nogle gange er rutinerne dyrebare.

- Lucy begyndte at bede om at tage en selfie hver aften før sengetid. En lille ubetydelig rutine, som blev noget vidunderligt, som vi alle ser frem til, siger han.

Rutinen er lige så vigtig for Lucy som at få børstet tænder. Hun kan simpelthen ikke gå i seng uden at tage den selfie.

Hendes far har udgivet en film med Lucys mange selfies i forbindelse med World Autisme Awareness Week 2017: ”A Year of Selfies” – et år med selfies.

Og man må sige, at det er lykkedes at skabe opmærksomhed - næsten en million har set BBCs redigerede version af Lucys film: