Ronja blev født for tidligt, men se, hvor stor og stærk en pige hun er i dag

Født for tidligt. Da Tina var halvvejs i sin 
graviditet, meldte Ronja sin ankomst. Hun fik lov at vente fire uger, inden hun så dagens lys – bare 690 gram og 32 cm.

lille baby født for tidligt

Allerede panik i uge 20

Tina kigger op mod skærmen, mens hendes barn i maven bliver undersøgt. Scanneren bevæger sig over hendes mave, men jordemoderen kan ikke få lov at se hovedet på den lille. Babyen har nemlig allerede lagt sig med hovedet nedad, og derfor må Tina scannes indvendigt.

Jordemoderen kigger bekymret op på Tina Aabech Søborg og hendes mand, Thomas.

– Du har åbnet dig meget, fortæller hun.

Tina går i chok. Hun får at vide, at hun kan risikere at miste barnet, og at hun straks må indlægges.

Hæklede blæksprutter trøster babyer født for tidligt

På dette tidspunkt er Tina kun 20 uger henne, men hun bliver hasteindlagt på svangre afdelingen og beordret til at være sengeliggende resten af graviditeten.

Født for tidligt

Men allerede efter en måned er situationen kritisk. 

– Kort tid efter jeg blev indlagt, begyndte jeg at bløde, fortæller Tina, der lige havde fået lungemodner, så hendes barn ville have en chance for at overleve, hvis det skulle blive født, og lægerne turde ikke vente længere med at sætte fødslen i gang.

Efter kun fire uger på hospitalet begynder Tinas infektionstal at stige, og så er lægerne nødt til at sætte fødslen i gang i 24. uge – over tre måneder for tidligt.

Kaotisk fødsel

Tina og Thomas var kun så småt begyndt at forberede deres første barns ankomst. De var ved at bygge hus i en lille by nord for Aalborg, og Tina fortsatte sit arbejde som bygningsmaler på jordemoderens opfordring helt frem til uge 20, fordi der ikke var nogen komplikationer i graviditeten.

Derfor var Tina også intetanende om, at hun siden den første scanning havde åbnet sig, og derfor kom det som et chok for parret, at de nu risikerede at miste deres datter.

Se Louises to små mirakler: Vandet gik i uge 17

Da fødslen blev sat i gang på Aalborg Sygehus, var både jordemor, læge og sygeplejersker til stede.

Fødestuen summede af aktivitet, men Tina ænsede det ikke. Hun kunne kun fokusere på fødslen og på den store risiko for, at datteren ikke ville overleve.

– Der skete en masse omkring mig, og jeg blev mere og mere dårlig på grund af veerne. Til sidst lukkede jeg af for alting, husker Tina.

Også hendes mand, Thomas, havde det svært. Han var bange for at knytte sig for tæt til barnet, hvis det ikke ville overleve.

Velskabt og stærk men meget meget lille

Efter få timer var Ronja født. En velskabt lille pige på kun 690 gram og 32 cm. Selv om Ronja skulle have hjælp til at trække vejret, blev hun alligevel lagt op på sin mors mave i nogle minutter efter fødslen. 

– Jeg kan stadig mærke varmen fra hende, da hun lå på min mave, fortæller Tina.

Fordi datteren var født alt for tidligt, blev Tina og Thomas tilbudt at få hende nøddøbt, hvilket de takkede ja til.

Kort efter blev Ronja, som datteren blev døbt, kørt til neonatal afdelingen, hvor hun i de næste mange måneder skulle ligge i kuvøse for at vokse sig større.

Mor var også ved at dø

Tina derimod begyndte pludselig at bløde voldsomt, for hendes moderkage var ikke moden, og det krævede en hasteoperation at få blødningen stoppet.

Her var Tinas mand splittet: Tina blev kørt den ene vej, og Ronja den anden. Hvem skulle han gå med?

Han blev dog opfordret til at gå med sin datter, fordi det var vigtigt med en forælder til stede, og på den måde fik han også hurtigt et tæt forhold til Ronja.

Da Tina atter var på højkant, blev hun kørt op til sin lille datter. Hun lå i en seng ved siden af Ronjas kuvøse, og selv om hun i begyndelsen ikke kunne røre ved hende på grund af operationen, sørgede hun for at være hos hende hele tiden.

17årig mor fødte fire måneder før termin i en elevator

Tina bliver trist i blikket, når hun forklarer, hvordan det føles at være så tæt på sit nyfødte barn uden at kunne røre ved sit barn.

 

De første måneder var hårde

Den første tid var kritisk, og Thomas og Tina fik at vide, at forløbet kunne gå begge veje.

– Vi blev spurgt, om lægerne skulle gøre alt, hvad de kunne for at holde hende i live eller ej. Vi sagde, at hun selv skulle vise, at hun ville kæmpe for det. Og det gjorde hun.

Hverdagen på neonatal afdelingen blev hurtigt rutinepræget, og Ronja skulle bare spise og sove sig større.

– Vi får hurtigt en rutine, hvor jeg skal få hvilet, malket mælk ud, puslet, og så skal vi ligge hud mod hud. Jeg lå med hende i tre timer, og så lå Thomas med hende i tre timer. Så vi begge to fik det nærvær sammen med hende, hun havde brug for.

Danmarks mindste baby skal giftes

Sådan fortsatte månederne, hvor Ronja til alt held udviklede sig positivt, og hun havde ingen mén af sin tidlige fødsel.

Alle prøver kom positive tilbage, hvilket var en kæmpe lettelse for forældreparret, som følte opholdet på hospitalet som en tur i rutsjebanen.

– Vi har oplevet både liv og død på afdelingen, og det gør indtryk, forklarer Tina og uddyber, at hun også blev meget påvirket af de andre indlagte børns tilstand.

For Tina har det været vigtigt hele tiden at se positivt på situationen. Hun har villet vise Ronja alle de følelser, som hun og Thomas gennemgik, og derfor både græd og grinede de ofte foran den lille kuvøse. Samtidig havde Tina en særlig remse, som hun for alt i verden skulle sige til sin datter hver aften.

– Hver aften sagde jeg: Sov godt, vi ses i morgen, jeg elsker dig. Og jeg var ligeglad med, hvem der ellers var på stuen. Det var bare så vigtigt for mig, at jeg fik det sagt.

Nu pludrer Ronja i barnevognen. Tina tager sin lille datter op, og som de sidder der i stuen, er det ikke til at se, at Ronja blev født alt for tidligt.

Ronja smiler og er nærværende, og så er hun bestemt ikke tilfreds, når sutten forsvinder. Men noget er alligevel anderledes, fortæller Tina.

– Jeg har svært ved at finde ud af, om hun er ekstra sensitiv. Hun kan ikke klare, hvis jeg laver for mange ting. Så har hun svært ved at falde til ro igen. Men om det har noget at gøre med, at Ronja er for tidligt født, er endnu ikke til at vide.

Ronja er jo parrets første barn, og derfor kan det være svært at vide, hvordan hun ville have været, hvis hun var født til terminen.

Tina vidste, at det nok skulle gå

Fremtiden ser dog lys ud for den lille familie.

Forældreparret skal dog hele tiden være opmærksomme på, at Ronja mentalt er yngre, fordi man regner fra hendes oprindelige termin.

– Hun er godt med nu, og tiden vil vise, om hun vil udvikle sig helt normalt.

Hvis Tina og Thomas skulle ønske sig flere børn i fremtiden, frygter Tina ikke en ny graviditet, selv om forløbet med Ronja har været hårdt. Det har da sat sine spor i forældreparret, som får flashbacks fra tiden på fødestuen, og som jævnligt kæmper med frygten for, at noget skal gå galt.

Alligevel har de hele tiden bevaret håbet.

– Jeg har hele tiden vidst, at det nok skulle gå med Ronja. Det var sådan en følelse, jeg havde helt indefra, siger Tina.