"Mit hus er hjemsøgt!"

Rikke fra Græsted bor i et hus, der er hjemsøgt. Se hvordan det gik, da Oestrogen.dk besøgte hende sammen med medie og husrenser Mariakaisa.

Clairvoyance hjælper Rikke med mystiske hændelser

Rikke fra Græsted er lidt som en ung Harry Potter - hun oplever nemlig gang på gang, at ting går i stykker omkring hende. Og hvis det ikke er bilradioen, der pludselig ikke kan slukkes, eller dørklokken, der går i stykker for tredje gang på kort tid, så er det lampen i køkkenet ,der blinker, når hun står under den - eller røgalarmen, der bipper løs, selvom den lige har fået nye batterier i.

Rikke tiltrækker ånder
Og det stopper ikke her, for også når hendes mand er i nærheden, kan fjernsynet pludselig skifte kanal af sig selv, og planterne i stuen begynde at ryste - hvis da ikke hendes kat pludselig springer op fra sin dybe søvn, og kigger forvirret omkring sig.

"Det er mærkeligt, fordi alle de her ting sker, hver gang jeg er i nærheden. Det virker som om, at oplevelserne forfølger mig", siger Rikke og griner. Vi har besøgt hende og hendes blinkende, bippende hjem i selskab med medie, husrenser og behandler Mariakaisa.

Mariakaisa forklarer til Rikke:

"De mærkelige hændelser handler rigtigt meget om dig selv - de samler sig om dig. Du er en meget sanselig person. Du har store evner for at mærke andre menensker, fordi du er så åben, men det gør også, at du er åben overfor den åndelige verden. Ånderne følger dig, og de tager din energi."

Når ånderne tager energi fra mennesker, mærker man det især fra nakken og lænden, forklarer Mariakaisa. Rikke fortæller, at hun sagtens kan genkende det.

Læs også: Jagtet på flugt af spøgelser

Døde i huset
Men hvorfor laver de så meget spektakel hjemme hos Rikke?

"De prøver at gøre opmærksomme på sig selv. Der er i alt fire ånder, der bevæger sig rundt her", fortæller Mariakaisa:

"Der er noget aktivitet her i stuen. Der er en, der vimser rundt herinde. Det er en mand, og han vil bare gerne have lidt gang i den. Du har slæbt ham med hjem fra byen på et tidspunkt. Han er ret ung, og er død pludseligt af et hjertestop. Det er ikke gået op for ham, at han er død", siger hun.

Og der er flere ånder på spil:

"Derudover er der en anden mand, som bevæger sig rundt i entréen og omkring i værelserne. Han er lidt ældre og har en tungere energi - han har lidt problemer med hoften og går besværet." forklarer mediet.

Det er ånden fra en mand, der har boet i huset engang - og i følge Mariakaisa er han sandsynligvis død i huset.

"Havde han en meget pæn have? Jeg tror han gik meget op i den - han elskede haven højt", siger Mariakaisa, og dét kan Rikke genkende med det samme. I følge de ting hun har hørt fra naboer og andre, der har kendt manden, inden han døde, havde han et meget tæt forhold til sin have, og den har altid set særligt pæn og velordnet ud.

Mariakaisa fortæller, at han ikke er helt tilfreds med Rikke og hendes families måde at indrette huset på

"Det virker som om, at han tænker 'Hvorfor var den gamle indretning nu ikke god nok?' når han går rundt og kigger i huset. Han synes, det er blevet alt for fancy!" fortæller Mariakaisa, og griner.

Læs også: Pernille var i helvede

En bekendt fra fortiden
Men der er flere ånder i huset - blandt andet én, som får Mariakaisa til at lave et mystisk ansigtsudtryk, for pludselig rynker hun kraftigt på næsen, og kigger lidt tvivlende på Rikke. Det ser næsten ud som om, hun ikke helt ved om hun kan tillade sig at fortælle om den tredje ånd.

"Der er altså én eller anden her, som følger efter dig. Jeg tror måske ikke, han har været særligt renlig", siger Mariakaisa og kigger forsigtigt på Rikke. "Han lugter ret slemt - næsten råddent"

Rikke griner, og siger:

"Jeg tror godt jeg ved hvem det er! Det lyder som én, min mand og jeg har kendt engang. Han var så sød og intelligent, men han havde haft en stor sorg i sit liv, og havde givet lidt op"

Og så sker der noget mærkeligt. For pludselig er Mariakaisa og Rikke midt i en samtale om denne mand - og det lyder altså som om, at de begge to kender ham lige godt. Mariakaisa kan fortælle om åndens følelser, og hvad der gjorde, at han pludselig gav op overfor sit liv. De griner og snakker i munden på hinanden om ham - selvom Mariakaisa faktisk aldrig har mødt ham i levende live. Det virker nærmest som om, at mandens tilstedeværelse føles så stærkt for Mariakaisa, at hun taler om en mand, der befinder sig i rummet sammen med os lige dér.

Mariakaisa beskriver hvordan han ser ud:

"Jeg bliver ved med at kigge efter en stor mand - et ordentligt brød - men sådan ser han slet ikke ud. Han er i virkeligheden en lille gut, der ikke fylder så meget i landskabet."

Rikke nikker genkendende til beskrivelsen "Ja - lige præcis! Sådan så han ud. Han gik lidt sammenbøjet og var ikke særligt høj"

Mariakaisa fortæller, at det er denne mand, der skifter kanal på fjernsynet. Det er fordi, han ikke er helt glad for de programmer, Rikke og hendes mand godt kan lide. Han vil hellere se noget andet, og så skifter han selv kanal.

De har flere gange prøvet at sidde sammen i stuen og opleve, at der lige pludselig har lugtet slemt. Rikke fortæller, at hendes mand har haft hende mistænkt for at slippe en lille vind - og hun virker meget lettet over nu at kunne fortælle ham, hvem der i virkeligheden spreder den gennemtrængende dunst.

Ånden er flyttet ind hos Rikke og hendes mand, fordi han af dem oplevede at blive forstået. Han døde for 18 år siden.

Mariakaisa fortæller "Du var én af dem, der ikke fordømte ham, men så noget godt i ham Du så ham bare, som han var, så han har følt sig tryg sammen med dig".

Rikke nikker: "Vi har tit talt sammen i mange timer" siger hun.

Nysgerrig på clairvoyance? Prøv en session hos en af vores dygtige clairvoyanter

"Mormor passer på dig!"
Men det er ikke kun mandlige ånder, der tiltrækkes af Rikkes åbne energi. Der er en fjerde til stede, og det er en kvinde.

"Det er en ældre dame, og jeg tror hun passer lidt på dig. Jeg har på fornemmelsen, at hun holder øje med dig og gerne vil sørge for, at du har det godt."

Rikkes ansigt lyser langt væk af kærlighed, og det virker ikke som om, hun tvivler et sekund, da hun siger:

"Det er min mormor".

Mariakaisa er ikke overrasket:

"Hun er altså meget beskyttende overfor dig. Hun synes, du skal passe bedre på dig selv! Hun gør alt hvad hun kan for at skærme dig" siger hun, og bliver ved med at lave den samme bevægelse med sin arme - som om hun holder om noget.

"Vi havde et specielt forhold", siger Rikke. "Hun har altid været der for mig og passet godt på mig, når jeg havde brug for det."

Mariakaisa fortæller, at det er Rikkes døde mormor, som larmer med røgalarmen. Og dørklokken. Og tænder og slukker lampen i køkkenet. Og roder med computeren når den afbryder forbindelsen til MSN. Ja, Rikkes mormor har i sandhed travlt med at gøre opmærksom på sig selv - men hvorfor nu det?

"Hun prøver at trænge igennem til dig og fortælle dig, at du skal passe på dig selv", fortæller Mariakaisa. Du vil ikke lytte, og så er hendes eneste udvej at forårsage lidt kaos rundt omkring."

Rikke griner - hun ser ud som om, hun måske er lidt glad for, at hendes mormor stadig er i nærheden.

Læs også: 13 årige Mathildes bøn til sin far: Vent på mig

Hjem til sine elskede
Men det duer ikke, fortæller Mariakaisa. Problemet med de ånder, der ikke er kommet over på den anden side, er, at de tager energi fra os levende mennesker. De kommer og suger fra os som en vampyr i natten. De skal hjem, hvor deres elskede venter på dem, og hvor de ikke stjæler energi fra os.

Derfor går Mariakaisa i gang med at sende ånder hjem. Hun starter i stuen, hvor hun sætter sig foran fjernsynet. Her kommer hun i kontakt med den unge festabe, som huserer dér.

Det tager kun et par minutter

"Han var ikke svær at få sendt af sted" siger Mariakaisa og fortæller, at han var helt klar på at komme videre. Han var her kun, fordi han var lidt forvirret."

Næste ånd på dagsordnen er manden med den særlige duft. Mariakaisa sætter sig på gulvet i Rikkes bryggers - og så laver hun dét dér ansigtsudtryk igen. Hun begynder også at hoste lidt, mens hun vifter med hænderne foran sit ansigt. Hun kan lugte noget grimt - det er helt tydeligt.

Bagefter beretter Mariakaisa, at han var meget glad for at skulle hjem. Det virkede nærmest som om at han ikke kunne tro på, at han skulle hjem til sine elskede - det var for godt til at være sandt. Han var lykkelig for at komme af sted.

Manden der havde boet i huset tidligere, og som elskede sin have højt, er heller ikke umulig at få om bord på ånde-toget.

"Jeg fortalte ham bare, at han ville komme et sted hen, hvor han kunne lave en fin have, og gå rundt og nusse om den, indtil hans kone gør ham selskab en dag. Jeg tror ikke, hun er død endnu", fortæller Mariakaisa. Rikke bekræfter, at hun er af samme opfattelse.

Rikkes bedstemor er ikke helt så let at sende af sted. Hun har det svært med at give slip, fordi hun har et meget stort ønske om at beskytte sit barnebarn. Det kræver derfor en lidt større operation med hende. Rikke bliver placeret på en seng og pyntet med krystaller og åndelige dufte omkring sig. Mariakaisa fortæller, at hun bliver nødt til at lukke Rikkes energi, så hun ikke tiltrækker alle de her væsner fra den åndelige verden.

Det lykkes at få mormor sendt af sted også, men som Mariakaisa fortæller til Rikke:

"Du kan stadig kalde på hende, når du har brug for det. Hun klæber ikke til dig længere, mun kan sagtens komme på besøg og hjælpe dig i ny og næ"

FAKTA

Du kan læser mere om Mariakaisas husrensningspakker på www.naebbet.dk/home-balance

Udover husrensning tilbyder Mariakaisa Baby Balance, hjælp til energimæssig balance før, under og efter fødsel for både mor og barn. Body&Mind Balance, afbalancering af din energi vha. healing, clairvoyance, krystaller og Aura Soma. Terapi med dyr, anbefales ved spiseforstyrrelser.

Rikke fortæller, at hun altid har haft en fornemmelse af, at "der er noget andet" som hun siger. Det har været sådan, lige siden hun var barn.

Hun når ikke engang at sige sætningen færdig, før Mariakaisa afbryder hende og nikker uden tvivl i sit krospssprog: "Du kan mærke mere end andre. Du er en person med en meget åben energi", siger hun.

Læs også: Mandy taler med kæledyr