Rebecka blev revet væk fra sine forældre som 6-årig: Den nat ændrede alt

Seks-årige Rebecka skreg og tryglede, da hun en aften blev løftet op af sin seng og kørt væk i en politibil. Selvom hun efterfølgende kom hjem til sine forældre igen, forfulgte oplevelsen hende i mange år frem. Først da hun som ustyrlig teenager mødte en helt særlig politimand, begyndte hun at ændre sit liv og forstå sig selv.

Rebecka Johansson var seks år den aften, hun vågnede ved, at det bankede på hoveddøren. Lyden fik hende til at hoppe ud af sengen og liste ud i køkkenet, hvor hun stod i mørket og så, hvordan hendes mor og far åbnede døren for nogle fremmede mennesker. Et par af dem var politifolk, og de begyndte at tale med forældrene. I starten var det med rolige stemmer, men hurtigt blev stemmerne høje og vrede, og til sidst kunne Rebekka høre sin mor skrige.

Gemte sig under sin dyne

Det var så uhyggeligt, at Rebecka styrtede tilbage i sengen og gemte sig uden sin dyne. Men hun fik ikke lov at blive liggende længe, før en mand løftede hende op og bar hende ud i en ventende bil, mens hun græd, sparkede og kæmpede imod med alle sine kræfter.

Slukkede for hjernen

- Jeg kan huske, hvordan de satte mig i politibilen og kørte væk, men så blev alt sort. Jeg husker intet fra de efterfølgende dage, og jeg ved, det samme er sket for mine søskende. På en eller anden måde slukker jeg for hjernen, når der sker sådan noget, siger Rebecka, som i dag er 29 år og kan se på sin fortid med en voksens øjne.

Det kunne hun ikke den aften, hvor hun grædende og tryglende blev revet væk fra sine forældre. Men nu ved hun, at den oplevelse gav hende et traume, som kom til at forfølge hende mange år frem.

Lægerne havde en grusom mistanke

Hun ved også, hvorfor myndighederne pludseligt valgte at troppe op i hjemmet for at fjerne de i alt fire søskende. Et par uger tidligere havde Rebeckas forældre søgt hjælp på hospitalet, fordi hendes få måneder gamle lillebror var blevet syg. Da lægen undersøgte den lille dreng, fik han en grusom mistanke, som slet ikke handlede om drengen, men om Rebeckas mor. I lægens øjne tydede noget på, at moderen led af Münchausen Syndrom by Proxy, som er en næsten ubegribelig lidelse, hvor moderen bevidst gør skade på sit barn for selv at få opmærksomhed og omsorg.

Myndighederne greb ind

Mistanken var så stor, at myndigheder valgte at gribe ind og sætte Rebecka og hendes søskende på børnehjem for at beskytte dem.

- Efter ti dage fik vi lov til at komme hjem igen, fordi de ikke kunne finde beviser for påstandene. Men skaden var allerede sket, siger Rebecka, som kan huske, hvordan både lokale og udenlandske aviser skrev om deres familie.

- Så er det ikke let at leve i en lille landsby, som vi gjorde. Der var meget snak, og vi følte os udstødte.

Alle snakkede om sagen

Også i skolen følte Rebekka sig uden for, fordi alle kammeraterne selvfølgelig havde hørt om sagen, og hjemme var der efterfølgende ikke meget ro at hente. Anklagerne blev nemlig ved med at hænge over hendes mor, og da Rebecka fik endnu en lillebror, blev drengen fjernet kun 10 timer efter fødslen. Begrundelsen var den sammen: Mistanke om Münchausen Syndrom by Proxy.

Stak af som 13-årig

Forældrene blev ved med at kæmpe for deres sag, og en stor del af deres tid gik derfor med at skrive indlæg, lave telefonopkald og forberede næste møde, hvor de skulle overbevise myndighederne om, at de var gode forældre.

Imens blev Rebecka ældre uden nogen siden at have bearbejdet de traumatiske oplevelser i barndommen, og da hun ramte de i forvejen svære teenageår, kom reaktionen. Den var voldsom. Rebecka var vred, tom og havde det så svært med sig selv og sine egne følelser, at hun ikke kunne holde det ud. Derfor stak hun af hjemmefra, da hun kun var 13 år.

Far ledte efter sin datter

Hendes familie var selvfølgelig ude af sig selv af bekymring, og hendes far kørte hele byen tynd for at lede efter sin datter. Men uanset hvor meget han søgte, kunne han ikke finde hende, og forældrene måtte til sidst kontakte politiet.

Der var god grund til bekymring. Rebecka havde nemlig inden sin flugt haft kontakt til forskellige voksne på nettet, og det var dem, hun nu opsøgte. Første dag hjemmefra tilbragte hun hos en gruppe nynazister. Og næste dag hos en narkoman.

- Jeg var meget ung og meget naiv. Alt var kaos i min hjerne, og jeg længtes efter et menneske, der accepterede mig. Jeg troede bare, de mennesker var gode for mig, og jeg kunne ikke se et problem i det.

Læs også: Har fået tvangsfjernet 13 børn - jeg bliver ved til jeg må beholde et!

Blev reddet af politimand

Det kunne alle andre. Heldigvis opsnappede det lokale politi, hvor den forsvundne pige opholdt sig, og efter to dage kunne de aflevere hende tilbage til de fuldstændig opløste forældre.

Politiet reddede ikke bare Rebecka fra det dårlige selskab den dag. En særlig politimand kom også til at redde hende fra sig selv.

Fik den trøst, hun manglede

På vej hjem til forældrene sad Rebecka på bagsædet af politibilen og græd, og hende fortvivlelse gjorde indtryk på politimanden Borje, som egentligt bare skulle aflevere hende tilbage til forældrene. Men i stedet for at lade hende sidde, begyndte han at trøste hende. Og trøst var lige netop, hvad Rebecka manglede. Nogen gange er det ikke mere kompliceret.

- Han var så blid og venlig og sagde: "Din far er meget bekymret. Vil du ikke komme hjem?” siger Rebecka, som slet ikke er i tvivl om, at Borje kom til at spille en vigtig rolle i hendes liv, selvom deres møde blev kort.

- Han trøstede mig, og det var lige, hvad jeg havde brug for i det øjeblik.

Også Rebecka gjorde indtryk på Borje, som ellers mødte mange menneskeskæbner hver dag på jobbet. Efterfølgende sendte han et brev til familien, hvor han skrev, at han ikke kunne glemme den sønderknuste 13-årige pige, og han ville derfor gerne vide, om hun var kommet om på den rigtige side af livet.

Læs også: Frygtede de ville tage mit barn

Har fået et godt liv

Det er Rebecka Johansson i den grad. I dag bor hun med sin kæreste og sine fire katte i Kristianstad, hvor hun arbejder som personlig assistent, og hvor hun både har en stor vennekreds og et tæt forhold til familien.

Rebeckas liv begyndte nemlig at vende efter det korte men afgørende møde med Borje. Langsomt fik hun bearbejdet sine traumatiske oplevelser fra barndommen, og hun lærte at styre sin vrede og sin følelse af tomhed. Det gjorde, at hun blev venner med sig selv igen, som hun selv udtrykker det.

Undervejs glemte hun dog aldrig den empatiske politimand, og de glimt af menneskelig venlighed, han havde vist hende. Faktisk har han fyldt så meget i hendes bevidsthed, at hun for nylig skrev til ham på Facebook.

- Hvis bare jeg kunne finde dig og fortælle, at jeg har det godt, og at jeg har vendt alt til det positive. Jeg vil gerne takke dig, fordi du tog dig tid til at tale med mig, skrev hun, og mindre end et døgn efter fik de kontakt.

Borje, som nu var pensioneret, ville gerne mødes, og det er Rebecca lykkelig for i dag.

- Jeg har tænkt meget på ham gennem årene, og det føltes så godt at se ham igen og sige tak.