Inger er et ægte mirakel

Ulla var netop færdig med at amme sin lille datter på bare to måneder, da Inger gik ud som et lys. Hun var helt væk. Hun var død. Hendes rædselsslagne mor løftede sin datter op og løb de få hundrede meter til det nærmeste lægehus, hvor lægerne fik genoplivet Inger. I dag er hun 10 år og efter en lang og sej kamp lever hun – næsten – som alle andre 10-årige.


-Det var som om, vores verden gik helt i stå, Ulla Sehested, 46, fra Strøby Egede lidt udenfor Køge, husker tilbage på dengang, hun fik at vide, at hendes lille datter, Inger, på bare to måneder var født med en hjertefejl.

-Vores læge fortalte, at hun kunne høre mislyde fra hjertet. Hun mente, at der nok var et lille hul i hjertet, og sagde, at min datter efter al sandsynlighed ville vokse fra det. Men hun sagde også, at hjertet skulle undersøges nærmere af en specialist, siger Ulla, der forlod lægen dybt rystet over den besked.

LÆS OGSÅ: Sådan tabte jeg 47 kilo

Men familien nåede aldrig til specialist med deres lille guldklump. Bare tre dage efter besøget hos lægen, gik det helt galt.

-Jeg sad med Inger i armene. Jeg var lige blevet færdig med at amme hende, da hun hostede voldsomt, og så gik hun helt ud, Hun døde i mine arme.

Ulla gik nærmest i panik, og løb så hurtigt hun kunne de få hundrede meter hen til det nærliggende lægehus.


Inger er et lille Mirakel. Hun døde i sin mors arme, da hun bare var to måneder gammel.
Lægerne genoplivede hende, og i dag trives hun fint.

-Jeg ved ikke, hvordan de gjorde det. Det kan jeg simpelthen ikke huske. Men de fik liv i Inger igen, og så blev vi omgående indlagt på Roskilde Sygehus, siger Ulla.

Fødte hjemme

To måneder tidligere, den 8.august 2004, blev Inger født hjemme i huset i Strøby Egede. Ulla og Jacob Sehested, 49, havde dengang to børn, Karen og Joakim, der efterhånden var blevet 9 og 7 år. Ulla og Jacob kunne godt tænke sig en lille efternøler, og det blev så Inger.

-Vi var jo garvede forældre, syntes vi selv. Så vi besluttede, at vores tredje barn skulle fødes hjemme. Det var mere hyggeligt, syntes vi. Og det har vi da heller ikke fortrudt, siger Ulla.

Det var ellers lige før, Ulla og Jacob måtte klare fødslen helt alene. Jordemoderen var forsinket og nåede kun lige frem til selve fødslen. Men alt gik godt, og Ulla fødte en lille pige.

-Hun så godt nok lidt tynd ud. Hun vejede da heller ikke helt så meget, som hendes søskende havde gjort. Inger vejede 3.200 gram og var 50 centimeter lang, fortæller Ulla.

LÆS OGSÅ: Ung mor fik overraskende seddel i toget

Begge hendes søskende var født med en vægt på over 3.500 gram, og da Inger blev født næsten to uger over tiden, kunne Ulla ikke lade være at synes, at Inger var til den lille side. Men sundhedsplejersken beroligede hende med, at det var en helt normal fødselsvægt.

-Alligevel var der et eller andet galt. Inger blev meget forpustet og svedte en del, når hun blev ammet. Jeg troede, hun havde feber, og hun tog heller ikke rigtigt på i vægt, men selvom hendes hjerte blev kontrolleret, da hun var fem dage gammel, virkede Inger helt rask.

Da hun så blev et par måneder, begyndte hele familien at hoste, Især Inger var plaget af hosteanfald, og det var derfor Ulla tog sin datter til lægen, og det var der, hun fik at vide, at der var noget galt med Ingers hjerte, og bare tre dage senere faldt Inger væk i sin mors arme.

Livstruende kighoste

-På sygehuset fandt de ud af, at Inger havde kighoste. Normalt er det jo noget børn bliver vaccineret imod, men hun var jo så lille, så det var ikke sket endnu, siger Jacob.

Kighoste er ikke en direkte farlig sygdom, men for et hjertebarn er den livstruende. Kighosten betød også, at lægerne ikke kunne stille en 100 procent nøjagtig diagnose, fordi det krævede, at der blev lavet en kikkertundersøgelse, og det turde de ikke gøre, så længe hun var præget af kighoste.

Men lægerne scannede Ingers hjerte, og de kunne se, at højre hjertekammer var meget forstørret, og at der var en forsnævring i lungepulsåren ved hjertet.

Nu fulgte måneder af frygt og nervøsitet. Lægerne lød efterhånden mere og mere pessimistiske og Ulla og Jacob besluttede derfor, at deres lille barn skulle døbes. Det sket den 13.november 2004 på Roskilde Sygehus.

LÆS OGSÅ: Blinde Kathy ser sin nyfødte baby

-Hun havde været helt livløs et par gange på sygehuset. Var holdt op med at trække vejret og måtte genoplives. Vi kunne intet gøre. Måtte bare tage en dag ad gangen. Måske bare en time. Så vi ville gerne have hende døbt. Ikke fordi vi er dybt religiøse, men vi tænkte bare, at hvis ikke Inger havde været syg, ville vi have holdt barnedåb for hende på det tidspunkt, siger Ulla og Jacob.

-Inger var en rigtig lille fighter. Hun kæmpede og kæmpede, siger Ullas. Og til sidst var kighosten da også væk. I mellemtiden havde lægerne fundet ud af, at Inger foruden indsnævringer i en lungepulsåre ved hjertet, også havde en hjerteklap, der ikke fungerede ordentligt. Den havde svært ved at åbne og forhindrede en god blodgennemstrømning.

Derfor besluttede hjertelægerne på Rigshospitalet, at Inger skulle have en ballonoperation, hvor lægerne udvider den forsnævrede pulsåre og den defekte hjerteklap ved at føre en kanyle op gennem blodbanerne fra lysken, og så presse siderne i blodåren fra hinanden og sprænge hjerteklappen, for at give bedre plads til blodet, der så bedre kan strømme igennem.

Vi var bange og buldrende trætte

Men på grund af forsatte spasmer i Ingers lunger efter kighosten, mente lægerne, at det var for tidligt at operere Inger, så hun og Ulla blev sendt hjem til Strøby.

-Vi fik to apparater med hjem for at hjælpe Inger med at trække vejret. Et der sugede slim op, og så et iltapparat.

-Vi var bange. Og vi blev hurtigt buldrende trætte. For hele natten lå man jo bare og lyttede på Ingers vejrtækning, mens man var klar til at hjælpe hende. Men det gik, siger Jacob.

Endelig, da Inger var 10 måneder gammel, skulle hun opereres.

-Vi bar selv Inger helt ind på operationstuen. Det var svært at aflevere sin datter, men det var rart at se dem i øjnene. Vi lagde jo vores datter skæbne i deres hænder, siger Ulla.

LÆS OGSÅ: Nu har Melanie født trillinger

Hun og hendes mand Jacob fandt ro ved at gå ned i Rigshospitalet kapel, mens operationen fandt sted.

-Vi sad og holdt hinanden i hånden, mens vi stille sang "I'm Gonna let it Shine". Vi håbede bare det bedste. Vi var jo totalt magtesløse og måtte sidde og have tillid til, at lægerne var dygtige. Det var også derfor, det var rart at have set dem i øjnene.

Efter et par timer var operationen overstået. Og allerede to dage efter, var Ulla, Jacob og Inger tilbage i huset, hvor hun 10 måneder tidligere var blevet født.

-Jeg kunne mærke med det samme, at det havde hjulpet. Inger blev stadig ammet, men nu blev hun slet ikke forpustet og svedig. Hun var helt afslappet og glad efter at have spist. Det var en vidunderlig oplevelse, siger Ulla.

Nu har vi fire børn

Fra da af er det kun gået fremad for Inger. Hun har selvfølgelig været under kontrol af lægerne lige siden, men efter den seneste kontrol, har hun fået at vide, at hun ikke behøver komme til undersøgelse før om tre år. Når Inger er kommet i puberteten og er ved at være udvokset, skal lægerne så tage stilling til, om Inger skal opereres igen. Måske skal hun have en ny hjerteklap, men alt det ligger ude i fremtiden.




Jakob, lillesøster Ellen på 7, Inger og Ulla Sehested samlede omkring et hyggeligt spil Matador.

-Hvis jeg skal løbe eller svømme, kan jeg godt blive lidt træt, siger Inger selv.

-Det er ikke så sjovt. Så kan jeg godt blive sådan lidt mut, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en mand til at forelske sig

Inger går i 4. klasse, og klarer sig fint i skolen. Men tempoet skal helst ikke være for højt, og når hun er ekstra træt, får hun måske en ekstra fridag engang imellem. Men ellers er hun helt på lige fod med sine klassekammerater.

Ulla og Jacob var da heller ikke blevet mere afskrækket af Ingers sygdom, end at de for 7år siden fik endnu en datter, der hedder Ellen.

-Da vi var ude af den umiddelbare krise, voksede ønsket bare om at få nummer fire. Så havde de to yngste jo også hinanden, siger Ulla.

Glade for Børnehjertefonden

-Vi anede intet om hjertesygdomme, da vi pludselig blev ramt selv, siger Ulla.

-Men ret hurtigt meldte vi os ind i Hjerteforeningen, og har siden brugt Børnehjertefonden meget. De holder forskellige arrangementer, hvor børn med hjerteproblemer kan møde andre, der har det på samme måde.

LÆS OGSÅ: Johannes hjælper udsatte børn

-Det er rart, at de andre forstår en, siger Inger. Hun har gennem et par år også gået til dans igennem fonden sammen med andre hjertebørn, og har i den forbindelse hilst på flere kendte.

-Jeg har da mødt kronprinsesse Mary to gange, og jeg har mødt Bubber, Bill Clinton og Connie Nielsen, siger Inger.