Louise voksede op med en mor der var alkoholiker

32-årige Louise Graasbøll fra Skodborg uden for Vejen voksede op med en mor, der var alkoholiker. Hun husker barndommen som ensom, fordi hun altid passede sig selv både derhjemme og i skolen, hvor kammeraterne mobbede. Men mest af alt husker hun, hvordan alle undlod at reagere.

Louise voksede op med en mor der var alkoholiker

Hvis du vidste, at et lille barn hver eneste aften selv kravlede i sin seng, fordi hendes mor var dejset omkuld i sofaen efter at have drukket alt for meget papvin – ville du så gribe ind? Eller ville du lade som ingenting?

I Louises tilfælde valgte alle det sidste.

Der var ikke en eneste, der bed mærke i, at 7-årige Louise selv gik til og fra skole, at hun ikke altid lige havde husket madpakken, eller at hendes mor nogle gange glemte at hente hende igen fra gymnastik.

– Jeg er ret sikker på, at alle vidste, hvad der foregik. Jeg var kroens datter, så de vidste jo godt, hvem mine forældre var, og at min mor sad og drak med gæsterne, fortæller Louise Graasbøll fra landsbyen Skodborg uden for Vejen.

En mor, der er alkoholiker giver ridser i selvværdet

Svigt, ensomhed og behov for kontrol er nogle af de følelser, som er svære at slippe, og selvværdet får ridser, når ens mor utallige gange har lovet, at NU er det slut med at drikke, men allerede dagen efter har brudt sit løfte.

Eller når klassekammerater deler fødselsdagsinvitationer ud til alle på nær én i klassen.

– Jeg blev selvfølgelig ked af det, når jeg ikke fik nogen invitation. Det er jo ret ydmygende at blive valgt fra på den måde. Men det var noget, som både lærere og forældre ikke reagerede på, fortæller Louise, der i begyndelsen af sin skolegang havde legeaftaler, men de ebbede hurtigt ud, for når forældrene ringede på for at hente deres børn igen og blev mødt af Louises mor, der var fuld, kom de aldrig igen.

Cecilies mor var alkoholiker: Jeg fik min mor igen

Vanskelig hverdag

Først i 6. klasse reagerede skolen – fordi Louise havde tydelige tegn på OCD. Blandt andet skulle skoletasken flyttes frem og tilbage, og bad læreren hende om at stoppe, blev hun frustreret og ked af det.

Hun blev sendt til skolepsykologen, der gav hende redskaber til at få styr på tvangstankerne, og så blev hun tilbudt at tage 8. klasse på en efterskole.

– Det havde jeg slet ikke lyst til, for det kan godt være, at jeg ikke havde den optimale barndom, men det var stadig min mor og far, jeg skulle forlade, forklarer Louise, der kun var hjemmefra et halvt års tid, før hun vendte hjem igen. 

Hjemme i Skodborg begyndte hun på den store skole i Rødding, men hverdagen var stadig svær, og trods nye klassekammerater blev hun aldrig en del af fællesskabet. Først i 10. klasse – og sidste år af folkeskolen – tog en lærer ansvar.

– Hun fik øje på mig, smiler Louise.

Der opstod en fortrolighed, mellem Louise og læreren, der sørgede for, at der blev koblet en støtteperson til Louise. Samtidig talte læreren varmt for, at Louise kom væk hjemmefra og ind hos en plejefamilie.

Det var ikke noget, som Louise havde særlig meget lyst til, men hun lod sig overtale – det samme gjorde hendes far.

– Men det var alt, alt for sent at sende mig i plejefamilie. Jeg ville bare hjem til min far igen. Og det var ellers en sød familie, men jeg var blevet alt for gammel til det. Det skulle være sket meget tidligere, mener hun.

Min mor drak sig ihjel

Gør nu noget

Og så er vi fremme ved budskabet igen.

Louise kan simpelthen ikke forstå, at der ikke var nogen, der hende langt tidligere.

– Jeg vil ønske, at nogen havde grebet ind noget før. Min mor gjorde sit bedste, og hun ønskede virkelig at være en god mor. Det oplevede jeg jo i de gode perioder. Men hun magtede det desværre ikke, når hun drak. Jeg fortæller ikke min historie for at udstille min familie. Men jeg håber, at den kan få voksne til at reagere, hvis de kan se, at et barn ikke trives. Det værste er da at lade som ingenting, fastslår Louise.

Louises far har ikke ønsket at medvirke i selve artiklen, men han bakker Louise op i hendes ønske om at fortælle sin historie. 

Alkoholisme skyldes måske en hjernefejl