Stephanie fortæller om sit liv

På tirsdag bliver det sidste afsnit af Årgang 0 i denne omgang sendt. Men nu kan alle følge lidt med i Stephanies liv også udenfor tv. For i dag, søndag, har hun startet en blog på nettet. Ja, man kan sige, at Stephanie, 15, er blevet forfatter.


"Jeg er jo født på tv (bogstavelig talt). Jeg var ca. 10 min gammel første gang jeg optrådte på tv og det er så 15 år siden, starter Stephanie sin nye blog.

LÆS OGSÅ: Mor og far savner Emma

Og det er tydeligt, at det at være kendt fra tv, er et emne, der optager Stephanie. Det er i hvert fald det, hendes første blogindlæg handler om.

Ærligt og åbent fortæller hun om fordele og ulemper ved at være et af børnene fra Årgang 0. Det er ikke altid rart med den megen opmærksomhed.

Jeg forstår mors og fars valg

" Imellem alle programmerne bliver der jo også skrevet en masse ting… Mange af tingene er omkring hvad man ser i afsnittene, men der er også historier som ikke har noget med programmet at gøre, og det er selvfølgelige ikke altid sjovt at læse alle de løgne. Men det er ikke altid det der står i bladene der rør mig, det er mere kommentarende fra folk jeg ikke kender, som kan skrive nogle meget modbydelige ting på nettet om min familie og jeg… Det plejer at tage ret hårdt på mig, for jeg har en dårlig vane med at tage nogle ting lidt for personligt nogle gange!"

LÆS OGSÅ: Christian spørger far om råd

"Dem der skriver grimt om andre på internettet, burde tænke sig om en ekstra gang, man kan ikke vide alt om hvorfor folk beslutter som de gør. Jeg ved at min mor og far har taget nogle valg i livet, som mange ikke forstår, og alligevel en del der forstår fordi de selv har stået i samme situation. Men vigtigt er det, at jeg ved hvorfor og jeg forstår", skriver hun på sin blog.

Verdens bedste veninde

Stephanie kommer også ind på, at der kan være såkaldte venner, der bare ønsker at være i nærheden af en, der er kendt på tv.

"…. men heldigvis har jeg nogle dejlige venner og veninder i dag, som elsker mig for den jeg er, og ikke som hende fra fjernsynet. Jeg har da også den bedste veninde i verden som virkelig støtter mig uanset hvad", skriver Stephanie, der også fortæller, at hun og hendes søskende altid ser programmerne sammen.

LÆS OGSÅ: Stephanies nye kæreste

Fjerde og sidste program om Årgang 0 i denne omgang sendes på tirsdag klokken 20.00 på TV2.

Du kan følge Stephanies nye blog her