Jeanett bryder tabu: Jeg elsker ikke rollen som mor

Hun elsker sin datter Bella over alt. Men rollen som mor har hun aldrig nydt. Hun føler sig klemt og bundet. 33-årige Jeanett Drevsfeldt fra Odense bryder et tabu – blandt andet for sin datters skyld.

Jeanett Drevsfeldt

Hjælp! To streger på graviditetstesten lyser op. Den gennemtrængende puls føles som om, at hendes krop er på vej til at eksplodere. Panikken breder sig, selv om de har planlagt det kommende barn. Hun ved, at alt fra det her øjeblik er forandret, men hvad der venter, aner hun ikke. 

– Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg gerne ville have et barn, men da jeg endelig blev gravid, følte jeg slet ikke, at jeg var moden nok til det, fortæller 33-årige Jeanett Drevsfeldt, der bor i Odense med sin forlovede og deres 4-årig datter Bella. 

Jeanett levede et afslappet liv sammen med kæresten. Spontaniteten fyldte meget i deres hverdag, og der var ofte grillaftener med vennerne, restaurantbesøg og biografture på programmet i hverdagen. Men drømmen om et barn var stor for Jeanetts kæreste, og selv om hun flere gange udskød projektet, vidste hun godt, at hun snart måtte springe ud i det. Jeg følte nok, at jeg skulle gøre alle de ting, jeg havde lyst til, før jeg blev mor, og så troede jeg nok også, at der ville komme et tidspunkt, hvor jeg følte mig 100 procent klar. Det kom bare ikke, og så tænkte jeg, at vi bare måtte kaste os ud i det, forklarer Jeanett, der gik ni måneder i møde med opkast flere gange om dagen og følelsen af, at hun aldrig ville få et normalt liv igen.

– Jeg havde slet ikke mulighed for at nyde min graviditet. Jeg havde jo set andre gå rundt med deres store maver og glæde sig til den lille baby, men jeg syntes, det var det værste, jeg nogensinde var blevet udsat for, fordi jeg var så dårlig.

Læs også: Graviditetskvalme - sådan slipper du for kvalmen

Fyldt med angst

Over to døgn varede Jeanetts fødsel, og da hendes datter blev lagt i hendes arme, var hun lettet, men kort tid efter blev lettelsen erstattet af frygt for, at der ville ske babyen noget. 

De efterfølgende dage, havde hun hørt, skulle være fantastiske. Hun havde hørt folk snakke om, at de første 14 dage sammen med faren var magiske, men for Jeanett var de fyldt med angst.

– Jeg var konstant bange for, at vi gjorde noget forkert. Kunne vi for eksempel komme til at brække hendes arm, når vi gav hende tøj på? Samtidig havde jeg bare så ondt efter fødslen, at jeg ikke rigtig kunne se alt det magiske, folk havde snakket om, fortæller Jeanett. Som tiden gik, håbede Jeanett, at moderlyset ville skinne på hende, i stedet blev den altoverskyggende lykkefølelse erstattet af en tabubelagt følelse af at føle sig forkert.

– Når jeg gav udtryk for, at jeg ikke rigtig syntes, det var så fedt at være mor, blev jeg mødt af bekymrede miner. Nogle mente, at jeg havde en fødselsdepression, andre prøvede at trøste mig med, at det nok skulle komme, fortæller Jeanett, der mere og mere fik følelsen af at være låst.

– Der var mange, der troede, at det handlede om, at jeg ikke havde friheden til at gå i byen eller tage i biografen, men det var det ikke. Det var en følelse af at være bundet. Jeg følte mig klemt, selv om jeg elskede min datter højt. Folk prøvede at finde på nogle konkrete grunde til, at jeg havde det, som jeg havde det, men det var bare en udefinerbar følelse.

For Jeanett fyldte tankerne så meget, at hun en dag valgte at skrive et indlæg på sin blog Miss Jeanett, hvor hun udtrykte sine tanker. Kort tid efter væltede det ind med kommentarer. Rigtig mange skrev forstående og positive kommentarer tilbage til Jeanett, men der var også en del, der ikke forstod hendes tanker.

– Der var en, der mente, at jeg var psykisk syg. En anden syntes, det var synd for min mand, at jeg ikke elskede moderrollen, en tredje mente, at jeg skulle holde mine tanker for mig selv, da det var synd for mit barn, hvis hun en dag læste det. Jeg tænkte, at det alligevel var utroligt, at de her tanker kunne skabe så megen debat, fortæller Jeanett.

Læs også: Mange elsker ikke deres baby

De første måneder håbede hun, at hun ville blive ramt af den følelse, alle snakkede om. At hun ville opleve, at hendes liv havde fået en ny mening, og at livet før hendes datter ville virke meningsløs. Men det skete ikke.

– Jeg begyndte at opgive tanken om, at jeg ville få det anderledes. Jeg så ikke lyset, og jeg følte ikke, at mit liv virkede meningsløst før. Tværtimod. Jeg havde et fantastisk liv før. Det var ikke blevet dårligere, det var bare blevet anderledes, og det var jo okay. For mig i hvert fald.

I dag er Bella 4 år, og for Jeanett er det hele blevet lettere. Hun elsker sin datter overalt på jorden, og hun har det svært, når hun skal væk fra hende. Alligevel er moderrollen stadig ikke det største i hendes liv, og det mener hun, handler om nogle urgamle traditioner.

– Til trods for, at vi er forholdsvis ligestillet i forhold til arbejde og uddannelse, ses moderrollen stadig som det ypperste. Jeg siger ikke, at den ikke er det for nogle, men det er voldsomt at placere det så højt oppe. Jeg kunne godt tænke mig, at det kom derned, hvor det var op til den enkelte kvinde, hvad der er det ypperste at opnå, forklarer Jeanett, der mener, at det er vigtigt at gøre opmærksom på de forskellige følelser, der er forbundet med moderskabet, så kvinder ikke skal føle sig forkerte, hvis de ikke jubler af glæde konstant. 

– Der er nogle, der synes, at det ville være synd for min datter, hvis hun en dag skulle læse mine tanke på skrift, men hvor jeg før skrev om mine svære følelser for min egen skyld, gør jeg det nu faktisk for hendes. Det har i lang tid været et tabu, og jeg håber, at når hun er gammel nok til at få børn, at det er mere acceptabelt at have forskellige følelser omkring moderskabet. Det skylder jeg hende.