Jeg blev solgt som sexslave

Om dagen gik Sara i skole som alle andre børn, om aftenen blev hun tvunget som sexslave med fremmede mænd. Hendes bedste veninde Maria havde lokket hende ind i prostitution.

sexslave

Tvunget som sexslave

Sara ligner en almindelig mor til to, men bag hendes ydre gemmer sig en historie om en teenager, som var tvunget til at tage stoffer og lade sig udnytte seksuelt af sadistiske sexkøbere.

Det blev begyndelsen på Saras tre år i helvede. Allerede den første dag på den nye skole mødte Sara en noget ældre fyr, som hun blev kæreste med. Han virkede sød i begyndelsen, men det skulle snart ændre sig.

Læs også: Jeg var sexslave indespærret i en bunker 

– Han slog mig stort set hver dag, og jeg var bange for ham, fordi han var en del af et kriminelt netværk, fortæller Sara Persson, der på skolen mødte en jævnaldrende pige – hun kalder hende Maria for at skjule hendes rigtige identitet. Maria trøstede Sara og støttede hende i skolen om dagen, og efter et år blev den voldelige kæreste smidt ud af skolen, og forholdet sluttede til stor lettelse for Sara. Nu skulle alt blive godt, troede hun, og hun og Maria blev endnu bedre veninder.

De gav mig stoffer og alkohol

–  Jeg fortalte hende alt om mig selv og min barndom, og jeg fortalte om min lillesøster, som jeg var meget glad for. I weekenderne gik vi i byen sammen. Jeg mødte hendes far, onkel og to andre mænd, de kendte, som ejede et pizzeria. De gav mig alkohol og stoffer, og jeg behøvede aldrig at betale. Både Maria og mændene var rigtig søde ved mig, husker Sara.

Men i virkeligheden var Sara gået i en fælde, og for hvert besøg hos mændene strammede nettet sig mere om hende, uden at hun lagde mærke til det. En weekend tog Maria og Sara hjem til onklens lejlighed, og Sara kunne med det samme mærke, at der var noget i gære. 

Jeg var altid bange 

Marias onkel beordrede Sara til at sætte sig på en af de ledige stole, og hans tone var ikke længere spor venlig.

– Lyt godt efter. Vi ved alt om din familie, og hvor de bor. Nu skal du lystre os, og hvis du ikke gør det, opsøger vi din familie og torturerer din lillesøster, sagde han.

Maria stod og kiggede på og sagde ingenting. Sara var rædselslagen, men hun og de andre piger blev kørt til en anden lejlighed i Malmø. 

– Der var ingen møbler, kun madrasser i rækker på gulvene. Der var ingen tvivl om, hvad der skulle foregår. Den første, der voldtog mig, var Marias onkel. Han sagde, at jeg havde fået alkohol og stoffer af dem, og nu skulle jeg betale tilbage. Så kom den første kunde. Han var sød, og jeg håbede, at det blot ville være noget, jeg skulle gøre et par gange, og så havde jeg betalt tilbage. Men mit helvede var kun lige begyndt, fortæller Sara.

Nogle kunder var søde, andre var djævelske

– En dag blev jeg sendt op til rektor på skolen. Hun ville vide, hvorfor jeg altid var træt. Maria vidste, at jeg skulle derop, og jeg vidste, at hun stod og lyttede uden for døren. Så jeg skrev en seddel til rektor, hvor der stod: Hjælp mig! Men hun forstod aldrig mit råb om hjælp eller spurgte til, hvorfor jeg skrev lappen. Efterfølgende fik jeg en sms fra hende, hvor hun skrev, at hun var ked af, at hun ikke havde gjort mere for mig, fortæller Sara. 

Igennem to og et halvt år var hver dag og hver nat en gentagelse af dagen og natten før.

Min jaloux kæreste dræbte min far 

– Mange kunder var søde, men der var nogle, der var djævelske. De både slog og fornedrede mig. Hvis kunderne ikke var tilfredse med mig, fik jeg tæv af alfonserne bagefter. De slog mig altid på steder, man ikke kunne se, så ingen i skolen ville lægge mærke til det, fortæller Sara.

Tiden som sexslave sluttede dramatisk. Maria havde været væk fra skolen i nogle uger, og hun ville mødes med Sara i Malmø.

Gruppevoldtaget igen og igen 

– De to mænd, som ejede pizzariaet, tvang mig ned i et mørkt og koldt kælderrum. Der blev jeg holdt fanget i to døgn og gruppevoldtaget igen og igen. Jeg fik hverken mad eller vand, og jeg frygtede, at de ville dræbe mig. I stedet slæbte de mig op derfra og sagde, at nu var jeg fri. Hvis jeg sladrede til nogen, ville de komme tilbage efter mig, og så ville de gøre det samme mod mig igen. Jeg var helt apatisk, da jeg kom tilbage på skolen. Jeg orkede ikke engang at gå på toilettet, husker Sara.

Skolen tjekkede, om Sara var påvirket, og da testen var positiv, blev hun sendt i afvænning på et behandlingshjem.

– Jeg bestemte mig for at blive clean. Jeg gik ud af skolen og flyttede til en anden by, men jeg havde mange tilbagefald, fortæller Sara.

Theres ven overvågede hende: filmede mig med skjult kamera

I den nye by mødte Sara en fyr, hun havde kendt tidligere, men som hun havde mistet kontakten til. De var på deres første date i 2005. 

Bange for mænd 

– Jeg var og er stadig bange for mænd. Men han og jeg blev hurtigt fortrolige, og han var så forsigtig og sky, at jeg ikke kunne være bange for ham. I 2007 fik vi vores datter, og nu har vi også en søn på 6 år. Mens børnene var små, læste jeg op på det, jeg manglede i skolen og uddannede  mig som sosu-assistent. Siden fik jeg job på en demensafdeling, fortæller Sara.

– Jeg fortalte min kæreste en smule af, hvad jeg havde været igennem, men ikke alt. Ikke før jeg en dag hørte en radiodokumentar ”Virkelighedens Lilja 4 ever”. Den handlede om en pige, som havnede i trafficking, husker Sara.

Barnebrud på flugt

Udsendelsen fik hul på nogle dybe sår og minder.

– Jeg var nødt til at sygemelde mig, og jeg fik tildelt en psykolog, som mente, at jeg led af posttraumatisk stresssyndrom. Jeg blev indlagt på en psykiatrisk afdeling og kom i behandling, fortæller Sara, der her besluttede at fortælle sin familie alt.

Nu vil jeg se fremad

– Min mor havde svært ved det, men min kæreste tog det rigtig pænt, og han støttede mig. Han er verdens bedste mand.

Forrige år anmeldte Sara manden, som havde fungeret som hendes alfons, men hun trak anmeldelsen tilbage, og efterforskningen sluttede.

– Jeg er stadig bange for, at de skal gøre min familie eller mine børn ondt. Det giver mig stadig mareridt om natten. Jeg har også stadig mareridt om de ting, som jeg var udsat for, men det håber jeg vil stoppe en dag. Selvfølgelig hader jeg de mænd, som solgte mig og udnyttede mig. Men nu vil jeg se fremad. Jeg har en drøm om at uddanne mig til sygeplejerske, siger Sara, der også er i gang med at skrive en bog om sin dystre ungdom. 

– Jeg skriver den dels for min egen skyld, dels for at hjælpe andre piger, som risikerer at havne i samme situation. Ingen bør opleve det, som jeg var udsat for.