Fordomme - hvorfor har vi dem?

Blondiner er dumme, finner er fulde, og sigøjnere stjæler... der findes et utal af fordomme, der florerer i vores samfund, og som omgiver os hver evig eneste dag. Og uanset om vi er bevidste om dem, vi selv har, eller dem vi bliver udsat for, så påvirker fordommene os mere, end vi tror.

Dame peger fingre. Fordomme.

Hvorfor har vi fordomme?

Hvis vi stopper op og spørger os selv, hvor fordomsfulde vi hver især er, er det umiddelbare svar for de fleste af os, at vi ikke er specielt fordomsfulde.

For hvem gider egentlig have fordomme? Eller rettere, hvem har lyst til at indrømme en fordom? For fordomme er jo forbundet med et negativt billede af den verden, vi omgiver os med.

Men kigger vi os selv helt ærligt i spejlet og igen overvejer, hvor fordomsfulde vi i virkeligheden er, må de fleste af os alligevel erkende, at vi rummer flere fordomme, end vi lige har lyst til.

Hvad enten vi vil være ved det eller ej, så både udsætter vi andre og bliver mere eller mindre hele tiden udsat for fordommene. Men hvad bunder de egentlig i, og er fordommene virkelig et uomgængeligt vilkår, vi ikke kan ryste af os?

Spørger man forskerne, så hverken kan eller skal vi undvære fordomme.

– Vi identificerer os selv i kraft af forskelligheden fra andre, og det gør vi på uendelig mange måder; mænd i forhold til kvinder, jyder i forhold til københavnere og så videre. Fordommene er altså det middel, der adskiller os fra andre ved negative kriterier, forklarer antropolog Ole Høiris.

Fordommene definerer dig

Fordommene hjælper os altså til at karakterisere os selv i forhold til relevante andre, der falder uden for det billede, vi har af os selv. Når vi gennem fordommene tegner et billede af andre, så giver det os på samme tid en idé om, hvem vi selv er. Fordomme er derfor langt hen ad vejen et spørgsmål om at udtrykke noget om os selv, mener Ole Høiris:

– Når vi siger, at tyskerne går i takt, finnerne går med kniv, og svenskerne er meget formelle, så er det indirekte et udsagn om, at sådan er vi danskere bestemt ikke, forklarer Ole Høiris. Ifølge ham er fordomme derfor tæt forbundet med vores identitet:

– Vi er nødt til at sætte os selv i kontrast for at forstå, hvem vi er. I det billede, vi skaber af os selv, er der næsten altid indbygget en eller anden form for hierarkisk tænkning – at noget er bedre end noget andet. Derfor styrker du din identitet ved at tale negativt om andre. Sådan har det altid været, konstaterer Ole Høiris.

Læs også: Har du fordomme mod kreative mennesker? Eller er du måske en af de kreative? Tag testen her

Vi er sociale dyr

Og fordommene kan da også spores langt tilbage i tiden. De er et levn fra dengang, vores forfædre fandt sammen i grupper og betragtede de andre grupper som fjender.

Og sådan er det på mange måder stadig, mener psykolog Niels Holm Jensen, der blandt andet interesserer sig for evolutionær psykologi.

– Vi er født med en tendens til at ville inddele os i grupper, det er en nedarvet ting. I psykologiens verden kalder man det ind- og udgruppe, hvor du altså selv tilhører indgruppen. I bund og grund handler det om, at vi gerne vil favorisere vores egen gruppe. Hvilken gruppe du tilhører, kommer an på hvilken kontekst du befinder dig i. I nogle sammenhænge identificerer du dig f.eks. med at være kvinde, og i andre sammenhænge identificerer du dig med at tilhøre en bestemt nationalitet.

Læs også: Test dig selv - er du afhængig af kærlighed?

Helt grundlæggende har vi en tendens til at se en konflikt mellem ”os” og ”dem”. Fordommene hjælper med at ruste den her konflikt, fordi de styrker billedet af ens egen gruppe og et stærkere fjendebillede af de andre grupper, forklarer Niels Holm Jensen.

At vi altså bruger fordommene til at skabe en form for fællesskabsfølelse, er Ole Høiris også enig i. Ifølge ham findes svaret i, at vi mennesker frem for alt er sociale dyr:

– Vi bruger fordommene til at skabe en følelse af fællesskab. Netop det, at vi har fordomme sammen i en gruppe, giver følelsen af tryghed og at høre til. Mennesket er et socialt dyr med behov for at indgå i fællesskaber, og fordommene hjælper os, siger han.